Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Åndeligt byggearbejde ved „det store stenhus“
    Vagttårnet – 2007 | 15. februar
    • Der bygges tilbedelsessteder

      Under inspiration skrev en salmedigter for længe siden: „Gud, . . . min sjæl har tørstet efter dig . . . i et tørt og udtæret land, hvor der ikke er vand.“ (Salme 63:1) Sådan har det været for mange i Zimbabwe! Ud over at de rent bogstaveligt har udholdt tørke, har de også åndeligt set tørstet efter Gud og hans godhed. Det kan ses på resultaterne af Jehovas Vidners forkyndelse. Da Zimbabwe blev uafhængigt i 1980, var der omkring 10.000 forkyndere fordelt på 476 menigheder. Nu, 27 år senere, er der tre gange så mange forkyndere og næsten dobbelt så mange menigheder.

      Før havde kun få menigheder deres eget tilbedelsessted. I januar 2001 havde kun 98 af Zimbabwes over 800 menigheder deres egen rigssal. Mange af menighederne holdt deres møder i skyggen af nogle træer eller i beskedne hytter fremstillet af pæle, mudder og græs.

      Gavmilde bidrag og frivillig arbejdskraft fra brødre i det verdensomspændende kristne brodersamfund har gjort det muligt for Jehovas Vidner i Zimbabwe at indføre et program for bygning af flere beskedne, men præsentable rigssale. Mange Jehovas Vidner fra andre lande som har færdigheder inden for byggeri, stillede sig til rådighed og rejste til Zimbabwe for at arbejde sammen med lokale frivillige. Et lokalt Jehovas vidne skriver: „En stor tak til alle de brødre og søstre der er kommet fra mange forskellige lande for at hjælpe os med at bygge pæne rigssale. Og tak til alle jer der har givet bidrag til Den Internationale Rigssalskonto og dermed gjort det muligt at bygge.“

      I den østlige del af Zimbabwe holdt man i over 50 år møder under et stort baobabtræ. Da de ældste i området fik at vide at der ville blive bygget en rigtig rigssal, kunne en af dem ikke holde tårerne tilbage. Og en 91-årig ældste fra en af menighederne i nærheden sagde: „Jeg har igennem lang tid inderligt bedt Jehova om at noget sådant måtte ske!“

      Mange er kommet med bemærkninger om hvor hurtigt disse nydelige rigssale bliver bygget. En iagttager sagde: „I bygger om dagen, men det må være Gud der bygger om natten!“ Man har også lagt mærke til byggearbejdernes indbyrdes glæde og enhed. Indtil nu er der blevet bygget over 350 nye rigssale i Zimbabwe. Det betyder at 534 menigheder nu kan mødes i solidt byggede rigssale af mursten.

  • Åndeligt byggearbejde ved „det store stenhus“
    Vagttårnet – 2007 | 15. februar
    • [Illustration på side 12]

      Ny rigssal, Concession-menigheden

      [Illustration på side 12]

      Medlemmer af Lyndale-menigheden uden for deres nye rigssal

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del