24. (a) Hvilken trøstende nyhed fremholder Jehova? (b) Kan folkeslagenes guder sammenlignes med Jehova i storhed, og hvad opfordrer han folkeslagene til?

²⁴ Jehova trøster sine vidner (40:1–44:28). Det første ord i kapitel 40, „trøst“, beskriver på udmærket måde resten af Esajas’ Bog. I ørkenen råber en røst: „I skal rydde Jehovas vej!“ (40:1, 3) Der er godt nyt til Zion. Jehova vogter sin hjord, bærer lammene i sin favn. Fra de høje himle ser han ned på jordens kreds. Med hvad kan hans storhed sammenlignes? Han giver øgede kræfter til de trætte og matte der håber på ham. Han erklærer at nationernes støbte billeder er luft og tomhed. Hans udvalgte vil blive en pagt for folket, et lys for nationerne, for at åbne de blinde øjne. Jehova siger til Jakob: „Jeg elsker dig,“ og siger til solopgangen, solnedgangen, norden og syden: ’Giv slip! Bring mine sønner og døtre tilbage.’ (43:4, 6)

26. Hvordan vil Zion blive trøstet?

²⁶ Zion trøstes (49:1–59:21). Idet han gør sin tjener til et lys for nationerne, råber Jehova til dem der er i mørket: „Kom til syne!“ (49:9) Zion vil blive trøstet og dets ørken skal blive som Eden, Jehovas have, med en overflod af glæde, fryd og taksigelse, og lyden af sang og spil. Jehova vil lade himmelen opløses som røg og jorden blive slidt op som en klædning, og dens indbyggere vil dø som myg. Så hvorfor være bange for dødelige menneskers smæden? Det forbitrelsens bæger Jerusalem har drukket af, skal nu gå videre til de nationer der har trampet på hende.

27. Hvilken god nyhed forkyndes for Zion, og hvad profeteres der om ’Jehovas tjener’?

²⁷ ’Vågn op, Zion, rejs dig af støvet!’ Se sendebudet der kommer til fods over bjergene med godt nyt og som siger til Zion: „Din Gud er blevet konge.“ (52:1, 2, 7) Drag ud fra det urene sted og bevar jer rene, I der tjener Jehova. Profeten beskriver nu ’Jehovas tjener’. (53:11) Han er en mand der er ringeagtet og undgået, en der bærer vore lidelser og dog bliver regnet for slået af Gud. Han bliver gennemboret for vor overtrædelse, men vi bliver helbredt ved hans sår. Ligesom et får der føres til slagtning øver han ikke vold, og der er ikke svig i hans mund. Han giver sin sjæl som et skyldoffer for at bære manges misgerninger.

28. Hvordan beskrives Zions kommende velsignede tilstand, og i forbindelse med hvilken pagt omtales den?

²⁸ Som ægtemand siger Jehova til Zion at hun skal råbe af glæde, for nu vil hun få børn. Skønt nødstedt og stormhærget vil Zion blive en by med en grundvold af safirer, med brystværn af rubiner og porte af ildrøde, strålende sten. Hendes sønner, der er oplært af Jehova, skal nyde stor fred, og intet våben der dannes imod dem vil du’. „Hej, alle I tørstige!“ råber Jehova. Hvis de kommer, vil han slutte sin pagt med dem om „de pålidelige beviser på loyal hengivenhed mod David“. Han vil give dem en fører og leder som et vidne for folkestammer. (55:1-4) Guds tanker er uendeligt højere end menneskers, og hans ord vil gennemføre hvad han har sendt det til. Eunukker der holder hans lov vil, uanset hvilket folkeslag de tilhører, få et navn der er bedre end sønner og døtre. Hans hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.

29. Hvad siger Jehova til afgudsdyrkerne, men hvilken forsikring giver han sit folk?

²⁹ Som den Høje og Ophøjede hvis navn er helligt, fortæller Jehova de sexgale afgudsdyrkere at han ikke for evigt vil gå i rette med Israel. Deres fromme fasten er kun et dække for ugudelighed. Jehovas hånd er ikke for kort til at frelse og hans øre er ikke for tungt til at høre, men „det er jeres misgerninger der har skilt jer fra jeres Gud“, siger Esajas. (59:2) Det er årsagen til at de håber på lys men famler i mørke. På den anden side garanterer Jehovas ånd, der hviler over hans trofaste pagtsfolk, at hans ord ufravigeligt vil forblive i deres mund i alle fremtidige generationer.