På flugt fra en menneskeskabt katastrofe

I det første århundrede måtte de kristne i Jerusalem også tage stilling til om de ville forlade deres hjem eller ej. Deres flugt fra byen i år 66 frelste dem fra den ødelæggelse der i år 70 kom over de tilbageblevne indbyggere og de tusinder af jøder der var kommet til Jerusalem i anledning af påsken. Over en million mennesker befandt sig inden for byens mure i forbindelse med fejringen af påsken da de romerske hære afskar dem enhver mulighed for flugt. Hungersnød, magtkampe og romernes ubønhørlige angreb resulterede i at over en million mistede livet.

Den katastrofe der knuste jødernes oprør mod Rom, kom ikke som nogen overraskelse. Adskillige årtier tidligere havde Jesus Kristus forudsagt at Jerusalem ville blive belejret. Han sagde: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.“ (Lukas 21:20, 21) Vejledningen var meget klar, og Jesu disciple tog den alvorligt.

Ifølge historikeren Eusebios fra Cæsarea, der levede i det fjerde århundrede, gav de kristne i hele Judæa agt på Jesu advarsel. Da romerne hævede den første belejring af Jerusalem i år 66, flygtede mange kristne jøder til den hedenske by Pella, der lå i den romerske provins Peræa. Fordi de var vågne over for tidens tegn, og gav agt på Jesu advarsler, undslap de det der er blevet beskrevet som „en af historiens frygteligste belejringer“.

Det er på høje tid at vågne op!

„TAG ikke fejl af den tid vi lever på; det er allerede på høje tid at vi vågner op af søvne.“ (Romerne 13:11, Knox) Apostelen Paulus skrev disse ord til de kristne i Rom cirka 14 år før den jødiske tingenes ordning mødte sit katastrofale endeligt i år 70. Eftersom de kristne jøder havde holdt sig åndeligt vågne, befandt de sig ikke i Jerusalem på dette skæbnesvangre tidspunkt, og de undgik derfor at blive dræbt eller gjort til slaver. Men hvordan vidste de at de skulle forlade byen?

Jesus Kristus havde advaret om at Jerusalem ville blive omringet af fjender, og at dens indbyggere ville blive jævnet med jorden. (Lukas 19:43, 44) Derefter gav han sine trofaste disciple et sammensat tegn der var let at få øje på. (Lukas 21:7-24) For de kristne der boede i Jerusalem, betød Jesu påbud om at de skulle gå ud af byen, at de måtte forlade deres hjem og arbejde. Men de der holdt sig vågne og flygtede, reddede livet.

Da Jesus forudsagde Jerusalems ødelæggelse, spurgte hans disciple ham: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) I sit svar sammenlignede Jesus sin fremtidige nærværelse med tiden op til den verdensomspændende vandflod i Noas dage. Jesus påpegede at vandfloden fjernede alle de onde. (Mattæus 24:21, 37-39) Han lod altså forstå at Gud igen ville gribe ind i menneskenes forhold. Denne indgriben ville blive meget omfattende eftersom Gud ville fjerne hele denne onde verden eller tingenes ordning. (Jævnfør Andet Petersbrev 3:5, 6.) Kunne det ske i vores tid?