-
“Jeres befrielse nærmer sig”!Vagttårnet – 2015 | 15. juli
-
-
Men måske tænker du: ‘Hvordan kan jeg adlyde de instrukser der fulgte med advarslen?’ Jesus sagde jo: “Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dens midte gå ud, og lad dem der er på landet ikke gå ind i den.” (Luk. 21:21) Hvordan skal det dog kunne lade sig gøre at forlade Jerusalem når så mange soldater har omringet byen? Så sker der noget helt utroligt. Lige for øjnene af dig begynder de romerske soldater at trække sig tilbage! Ganske som forudsagt bliver deres angreb “afkortet”. (Matt. 24:22) Nu har du mulighed for at adlyde Jesu instrukser. Sammen med alle de andre trofaste kristne fra byen og dens forstæder flygter du øjeblikkeligt til bjergene på den anden side af Jordanfloden.a Senere, i år 70, drager en ny romersk hær af sted mod Jerusalem og ødelægger byen. Men du har reddet livet fordi du adlød Jesu instruktioner.
-
-
“Jeres befrielse nærmer sig”!Vagttårnet – 2015 | 15. juli
-
-
EN PRØVENS OG DOMMENS TID
7, 8. Hvilken mulighed vil vise sig efter ødelæggelsen af falske religiøse organisationer, og hvordan vil Guds trofaste folk skille sig ud på det tidspunkt?
7 Hvad vil der ske efter ødelæggelsen af de falske religiøse organisationer? Det vil være et tidspunkt hvor vi viser hvad der virkelig bor i vores hjerte. De fleste vil søge tilflugt i menneskeskabte organisationer der sammenlignes med “bjergenes klipper”. (Åb. 6:15-17) Men Guds folk vil, i overført betydning, søge hen til et tilflugtssted Jehova sørger for. I det første århundrede var denne periode ikke ensbetydende med at et stort antal jøder ville omvende sig til kristendommen. Tiden var derimod inde til at de der allerede var kristne, skulle handle og adlyde. Vi kan heller ikke forvente at den kommende afbrydelse i den store trængsel vil resultere i en strøm af nye disciple. Det vil snarere være en mulighed for at alle sande kristne kan bevise deres kærlighed til Jehova og støtte deres kristne brødre. – Matt. 25:34-40.
8 Vi ved ikke helt hvad der vil ske i denne prøvens tid, men vi kan forvente at det kommer til at indebære visse ofre. I det første århundrede måtte kristne efterlade deres ejendele og udholde strabadser for at overleve. (Mark. 13:15-18) Vil vi være villige til at opleve materielle tab for at kunne forblive trofaste? Vil vi være parate til at gøre hvad som helst der kræves af os, for at vise vores loyalitet mod Jehova? Tænk engang! På det tidspunkt er vi de eneste der følger profeten Daniels eksempel ved at fortsætte med at tilbede vores Gud uanset hvad der sker. – Dan. 6:10, 11.
-