UNDSLAP JERUSALEMS ØDELÆGGELSE

13. Hvilke anvisninger gav Jesus sine disciple, og hvad kan de have spekuleret på?

¹³ Jehova ved præcis hvordan begivenhederne vil udvikle sig i forbindelse med gennemførelsen af hans hensigt. Det understreges af det tredje eksempel vi vil se på: belejringen af Jerusalem i det første århundrede. Gennem sin søn gav Jehova de kristne der boede i Jerusalem og Judæa inden Jerusalems ødelæggelse i år 70, anvisninger på hvad de skulle gøre for at overleve. Jesus sagde: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Matt. 24:15, 16) Men hvordan kunne Jesu disciple vide hvornår denne profeti var ved at gå i opfyldelse?

14. Hvilke begivenheder gjorde det klart hvad Jesu ord betød?

¹⁴ Efterhånden som begivenhederne udviklede sig, stod det klart hvad Jesu ord betød. I år 66 kom romerske styrker anført af Cestius Gallus til Jerusalem for at slå et jødisk oprør ned. Da de jødiske oprørere, kendt som zeloterne, søgte tilflugt i fæstningen ved templet, begyndte de romerske soldater at underminere tempelmuren. Årvågne kristne kunne tydeligt se hvad dette betød: En hedensk hær med afguderiske felttegn („afskyeligheden“) stod ved muren til templet („et helligt sted“). Tiden var inde til at Jesu disciple skulle „flygte til bjergene“. Men hvordan skulle de kunne slippe ud af en by der var under belejring? Begivenhederne var ved at tage en uventet drejning.

15, 16. (a) Hvilke specifikke anvisninger gav Jesus sine disciple, og hvorfor var det vigtigt at de fulgte dem? (b) Hvad må vi gøre for at blive udfriet?

¹⁵ Tilsyneladende uden grund trak Cestius Gallus sine styrker ud af Jerusalem og drog bort. Zeloterne optog forfølgelsen. Nu hvor de stridende parter var væk, havde Jesu disciple pludselig en mulighed for at flygte. Jesus havde udtrykkeligt sagt at de skulle efterlade deres ejendele og straks tage af sted. (Læs Mattæus 24:17, 18). Hvorfor var det nødvendigt at handle uden tøven? Det stod hurtigt klart. Inden for få dage vendte zeloterne tilbage og begyndte at tvinge indbyggerne i Jerusalem og Judæa til at slutte sig til dem i oprøret. Forholdene inde i byen blev hurtigt værre, for rivaliserende jødiske grupper kæmpede om magten. Det blev stadig vanskeligere at flygte. Og da romerne vendte tilbage i år 70, blev det umuligt. (Luk. 19:43) Alle som havde tøvet med at tage af sted, var spærret inde! Men de kristne som var flygtet til bjergene, reddede livet fordi de havde givet agt på Jesu anvisninger. De så med egne øjne at Jehova forstår at udfri sit folk. Hvad kan vi lære af denne beretning?

¹⁶ I den ’store trængsel’ må kristne følge anvisningerne fra Guds ord og hans organisation. For eksempel vil vi også skulle adlyde Jesu ord om at „flygte til bjergene“. Hvordan? Det vil tiden vise.b Vi kan imidlertid være sikre på at Jehova i rette tid vil gøre det klart for os hvad sådanne anvisninger indebærer. Eftersom vores udfrielse afhænger af at vi er lydige, bør vi spørge os selv: ’Hvordan reagerer jeg på de anvisninger Jehova giver sit folk i dag? Er jeg hurtig til at følge dem, eller tøver jeg med at adlyde?’ — Jak. 3:17.

¹⁶ I den ’store trængsel’ må kristne følge anvisningerne fra Guds ord og hans organisation. For eksempel vil vi også skulle adlyde Jesu ord om at „flygte til bjergene“. Hvordan? Det vil tiden vise.b Vi kan imidlertid være sikre på at Jehova i rette tid vil gøre det klart for os hvad sådanne anvisninger indebærer.