Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvorfor blusser de op igen?
    Vågn op! – 2003 | 22. maj
    • Tænk for eksempel på Lyme-sygdom, der blev beskrevet i 1975 og opkaldt efter byen Lyme i Connecticut i USA, hvor den første gang blev konstateret. Den bakterie der forårsager Lyme-sygdom, kan være kommet til Nordamerika for hundrede år siden med rotter eller husdyrbesætninger på skibe fra Europa. Efter at en lillebitte skovflåt har suget blod fra et inficeret dyr, forbliver bakterierne i flåtens indre så længe den lever. Når flåten senere bider et andet dyr eller et menneske, kan den overføre bakterierne til offerets blod.

      Lyme-sygdom er specielt udbredt i det nordøstlige USA, hvor den har eksisteret længe. Her er den væsentligste smittekilde til Lyme-sygdom hjortemusen. Denne mus er også værtsdyr for flåterne, især mens de er under udvikling. Voksne flåters foretrukne tilholdssted er på hjorte, hvor de finder føde og formerer sig. Når den voksne hunflåt har fyldt sig med blod, lader den sig falde ned på jorden for at lægge sine æg. Larverne kommer hurtigt frem, og cyklussen begynder forfra.

      Ændrede forhold

      Sygdomsfremkaldende mikroorganismer har sameksisteret med dyr og insekter i mange år uden at gøre mennesker syge. Men forandrede omstændigheder kan føre til at en endemisk sygdom bliver til en epidemi. Hvilken forandring skete der i forbindelse med Lyme-sygdom?

      Før i tiden var rovdyr med til at begrænse kontakten mellem flåter og mennesker ved at holde hjortebestanden nede. Da de første europæiske nybyggere ryddede skovene for at dyrke jorden, svandt hjortebestanden endnu mere ind, og med hjorten forsvandt dens naturlige fjender. Men i midten af 1800-tallet blev mange landbrug forladt efterhånden som farmerne flyttede mod vest, og skovene begyndte igen at brede sig. Hjortene kom tilbage, men det gjorde deres naturlige fjender ikke. Derfor voksede hjortebestanden eksplosivt, og det gjorde antallet af flåter også.

      Nogen tid senere kom den bakterie frem som forårsager Lyme-sygdom, og tog bolig i værtsdyr i flere årtier før den blev en trussel for mennesket. Da byerne udvidede sig og kom tæt på skovene, begyndte børn og voksne i langt større antal at trænge ind i flåtens område. Flåterne satte sig nu også fast på mennesker, som fik Lyme-sygdom.

  • Hvorfor blusser de op igen?
    Vågn op! – 2003 | 22. maj
    • [Illustrationer på side 7]

      Hjortenes flåter (ses forstørret til højre) smitter mennesker med Lyme-sygdom

      Fra venstre mod højre: Voksen hun, voksen han, nymfe, alle i naturlig størrelse

      [Kildeangivelse]

      Alle flåter: CDC

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del