Der er nok kun få som vil benægte at der er store fordele ved mobiltelefonen og internettet. Desværre lader det til at mange er blevet afhængige af begge dele. Universitetsprofessor Donald Roberts siger at nogle studerende „ikke kan leve uden at snakke i mobiltelefon de få minutter der er mellem klassetimerne klokken 10 og 11. Det er som om de føler sig utilpasse hvis de ikke stimuleres, som om de ikke kan holde stilheden ud.“

Nogle unge indrømmer ligefrem at de føler sig afhængige. „Jeg er fuldstændig afhængig af instant messaging og min mobiltelefon, for det er på den måde at jeg bevarer kontakten med mine venner,“ siger Stephanie på 16. „Når jeg kommer hjem, går jeg på nettet med det samme og bliver der . . . somme tider til klokken tre om morgenen.“ Stephanies månedlige telefonregning er på mellem 600 og 3000 kroner. „Jeg skylder allerede mine forældre mere end 12.000 kroner i overforbrug,“ siger hun. „Men jeg er så vant til at have min mobiltelefon med mig hele tiden at jeg ikke kan fungere normalt uden.“

Problemerne er ikke kun af økonomisk art. I en undersøgelse af familielivet bemærkede antropologen Elinor Ochs at når en af forældrene kom hjem fra arbejde, var ægtefællen og børnene ofte så optaget at de 2 ud af 3 gange slet ikke hilste! De flyttede ikke engang blikket fra deres elektroniske udstyr. „Vi lagde også mærke til hvor vanskeligt det var for forældrene at trænge ind i barnets univers,“ siger Elinor Ochs. Hun tilføjer at der i undersøgelsen faktisk var eksempler på at forældrene opgav at komme i kontakt med børnene og gik deres vej.

[Ramme/illustration på side 6]

Om brug af nettet En pige fortæller

„Jeg begyndte at bruge skolens hjemmeside til at kommunikere med de andre elever og lærerne. I begyndelsen gjorde jeg det kun en time om ugen. Inden længe blev det til hver dag. Jeg var blevet så afhængig af nettet at selv når jeg ikke var på, kredsede mine tanker om det. Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget som helst andet. Jeg var bagud med mine lektier, jeg hørte ikke efter ved de kristne møder, og jeg ignorerede endda mine rigtige venner. Til sidst gik det op for mine forældre hvad der foregik, og de begrænsede min brug af internettet. Det var svært for mig. Jeg blev meget vred. Men nu er jeg glad for det, og jeg har fint kunnet affinde mig med det. Jeg har ikke lyst til nogen sinde at blive afhængig igen!“ — Bianca.