En mindeværdig mindehøjtid

I 1992 blev der i forbindelse med mindehøjtiden lejet sale og haller rundt omkring i landet. Davit Samkharadze, der boede i Gori, fortæller om en episode hvor en rejsende tilsynsmand spurgte til deres planer for mindehøjtiden.

Da han fandt ud af at brødrene havde planlagt at mødes i et privat hjem, sagde han: “Hvad med den hal der er i byen. Kan I ikke leje den?” Eftersom der var plads til mere end 1.000 i hallen, kunne de godt og vel 100 forkyndere ikke se nogen grund til at leje så stort et sted.

Den rejsende tilsynsmand sagde så: “Hvis hver forkynder kan få ti personer til at komme, vil salen være fyldt op.” Det virkede måske som et lidt urealistisk forslag, men forkynderne gjorde en stor indsats for at følge hans opfordring. De blev glædeligt overrasket da 1.036 overværede mindehøjtiden.a

Tamazi Biblaia, der på det tidspunkt boede i det vestlige Georgien, siger: “Der var en rejsende tilsynsmand der mødtes med nogle af os for at drøfte hvad der kunne gøres. Vi vidste ikke så meget om hvordan ordningen med specialpionerer fungerede. Men vi vidste at det hastede med at forkynde den gode nyhed.” (2 Tim. 4:2) Man udvalgte 16 pionerer og sendte dem forskellige steder hen i landet for at forkynde i en periode. – Se kortet på side 117.