I august samme år var der under ledelse af den afsatte præst Vasili Mkalavishvili en ekstremistisk ortodoks gruppe der samledes i Tbilisi for at brænde vores publikationer offentligt. Det udløste en voldsom forfølgelse der varede fire år.

Den 17. oktober 1999 var der en pøbelskare på omkring 200 der med nogle få religiøse ekstremister i spidsen afbrød et møde i Tbilisi. De overfaldt Gldani-menighedens medlemmer med trækøller og jernkors, hvilket førte til at adskillige brødre og søstre måtte indlægges på hospitalet.

Trist nok blev gerningsmændene ikke arresteret, og de voldelige overfald mod Jehovas Vidner fortsatte. En række embedsmænd, og også Præsident Sjevardnadze, fordømte på det kraftigste de voldelige angreb, men der blev ikke gjort noget for at stoppe angrebene. Tværtimod plejede politiet først at komme lang tid efter de voldsomme overfald var gennemført.

Jehovas organisation var hurtig til at hjælpe brødrene i Georgien. De blev kærligt instrueret i hvordan de skulle reagere hvis de blev udsat for overfald. Og de blev mindet om grunden til at sande kristne fra tid til anden bliver forfulgt. – 2 Tim. 3:12.

Derudover gik organisationen til domstolene for at forsvare vores trosfæller. En bror der arbejdede i den juridiske afdeling på Afdelingskontoret i Georgien, fortæller: “I løbet af de fire år indgav vi mere end 800 klager som følge af de forbrydelser Vasili Mkalavishvilis gruppe begik. Vi bad embedsmænd og menneskerettighedsorganisationer om hjælp. Jehovas Vidners Hovedkontor igangsatte en omfattende oplysningskampagne, men det satte ikke en stopper for angrebene.”a

Vores brødre og søstre lod sig ikke skræmme, og de fortsatte med at holde møder. De ældste tog nogle forholdsregler for at beskytte forkynderne. Bror André Carbonneau, en canadisk advokat som forsvarede vores brødre i denne periode, fortæller: “Der stod ofte en bror i nærheden af mødestedet med en mobiltelefon på sig. Hvis han så en pøbelskare nærme sig, advarede han med det samme de ældste om et muligt angreb.”

Hver gang brødrene havde været udsat for et angreb, kom to repræsentanter for afdelingskontoret på besøg for at styrke og opmuntre dem. André siger: “Utroligt nok blev repræsentanterne for afdelingskontoret ofte mødt af en masse glade, smilende brødre og søstre.”

De der ikke direkte blev berørt af angrebene, lod sig heller ikke skræmme. André fortæller om en kvinde som var ved at kvalificere sig til at blive udøbt forkynder. Hun sagde til ham: “Hver gang jeg så overfaldene i fjernsynet, kunne jeg se forskellen mellem sande og falske kristne, og jeg ønsker at være en sand kristen.”

De forsvarer modigt deres trosfæller

I disse vanskelige år var forkynderne et eksempel i tro og mod ved at være travlt optaget af forkyndelsen. De advokater der forsvarede vores brødre i retten, viste også stærk tro.

Vidnerne blev ofte løgnagtigt fremstillet i medierne som nogle der splitter familier, afviser lægebehandling og modarbejder staten. De der forsvarede brødrene, satte deres ry og karriere på spil.

John Burns, en advokat fra Afdelingskontoret i Canada der dengang hjalp brødrene i Georgien, siger: “Lokale brødre og søstre der arbejdede som advokater, var villige til at hjælpe. På trods af de konsekvenser det kunne få for deres job, var de ikke bange for at præsentere sig selv som Jehovas Vidner i retten.” Disse modige brødre og søstre var med til “at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed”. – Fil. 1:7.

Befolkningen fordømmer volden

I mellemtiden fortsatte volden mod Jehovas folk. Derfor igangsatte man den 8. januar 2001 en underskriftindsamling med anmodning om at blive beskyttet mod de voldelige overfald og at få gerningsmændene retsforfulgt.

Bror Burns forklarer formålet med underskriftindsamlingen: “Målet var at vise at de fleste georgiere var imod den voldelige behandling af Jehovas Vidner, og at det var en lille gruppe religiøse ekstremister der stod bag.”

Inden for to uger havde man fra alle egne af Georgien indsamlet underskrifter fra 133.375 personer, hvoraf de fleste var ortodokse. Underskrifterne blev afleveret til præsident Sjevardnadze, men det fik ikke de voldelige overgreb til at ophøre. De religiøse ekstremister fortsatte med målrettet at gå efter brødrene.

Jehova fortsatte dog med at velsigne sit folk. Mens religiøse ekstremister havde travlt med at skabe problemer for brødrene, sørgede Jehova for at mange blev befriet fra falsk religion.