Mindehøjtiden vækker opsigt

Højtiden til minde om Jesus’ død gav mange i Georgien mulighed for at høre om sandheden. For eksempel var den mindehøjtid der blev holdt i Ia Badridzes hjem i Tbilisi i 1990, med til at vække interessen hos folk der boede i området.

Ia tilbød at man kunne holde mindehøjtiden i hendes lejlighed. Med hjælp fra sine børn tømte hun stuen for at få plads nok. Men hvordan ville hun skaffe stole til sine gæster? I Georgien var det almindeligt at man lejede borde og stole til større sammenkomster. Eftersom hun kun lejede stole, spurgte butiksejerne: “Har du ikke brug for borde? Hvor vil I sidde og spise?”

Det lykkedes Ia at få plads til alle der kom op i hendes lejlighed på 13. sal for at mindes Jesus’ død. Hele 200 var til stede! Det fik med god grund mange af naboerne til at stille spørgsmål om Jehovas Vidner.

En mindeværdig mindehøjtid

I 1992 blev der i forbindelse med mindehøjtiden lejet sale og haller rundt omkring i landet. Davit Samkharadze, der boede i Gori, fortæller om en episode hvor en rejsende tilsynsmand spurgte til deres planer for mindehøjtiden.

Da han fandt ud af at brødrene havde planlagt at mødes i et privat hjem, sagde han: “Hvad med den hal der er i byen. Kan I ikke leje den?” Eftersom der var plads til mere end 1.000 i hallen, kunne de godt og vel 100 forkyndere ikke se nogen grund til at leje så stort et sted.

Den rejsende tilsynsmand sagde så: “Hvis hver forkynder kan få ti personer til at komme, vil salen være fyldt op.” Det virkede måske som et lidt urealistisk forslag, men forkynderne gjorde en stor indsats for at følge hans opfordring. De blev glædeligt overrasket da 1.036 overværede mindehøjtiden.a