Antonina blev meget begejstret da hun fik at vide at der blev holdt møder i det vestlige Georgien. Til trods for at det var en rejse på over 300 km, tog hun afsted en gang om måneden for at være med til møderne.

Til at begynde med holdt de der kom til Georgien, møderne på russisk. Men efterhånden som flere og flere georgiere begyndte at komme til møderne, sørgede man for at holde dem på georgisk.