“Jeg var helt opslugt af det jeg hørte”

Babutsa Jejelava, der nu er i halvfemserne, var hurtig til at tage sandheden til sig i begyndelsen af 1973, som en af de første i Sukhumi. Hun fortæller: “En dag bemærkede jeg fire kvinder der var i gang med en livlig samtale. To af dem var nonner, og jeg fandt senere ud af at de to andre var Jehovas Vidner.” Den ene af søstrene var Vladimir Gladjuks hustru, Lyuba, og den anden var Itta Sudarenko, en flittig pioner fra Ukraine.

Babutsa fortæller hvordan hun reagerede da hun overhørte samtalen: “Jeg var helt opslugt af det jeg hørte.” Da hun fandt ud af at Gud har et personligt navn, sluttede hun sig til drøftelsen og spurgte om hun måtte se det i Bibelen. Hun havde så mange spørgsmål at samtalen fortsatte i tre timer.

Babutsa, som var bange for at hun aldrig ville se søstrene igen, sagde: “Vil I bare gå jeres vej og efterlade mig her?”

Søstrene svarede hende: “Nej, vi forlader dig ikke. Vi kommer igen næste lørdag.”

Det blev lørdag, og til Babutsas store glæde kom de to søstre igen. De begyndte straks at studere Bibelen. Ved slutningen af studiet følte Babutsa endnu engang at hun måtte sikre sig at hun ikke mistede forbindelsen til Guds folk. Hun sagde til sig selv: ‘Nu hvor jeg har fundet dem, må jeg sørge for at jeg ikke mister dem igen.’

Babutsa fik en idé. Hun siger: “Jeg vidste at Lyuba var gift, så jeg spurgte Itta om hun også var det. Itta fortalte mig at hun ikke var gift. ‘Så flyt ind hos mig!’ udbrød jeg. ‘Jeg har to senge med en lampe imellem. Vi kan lægge Bibelen under lampen så vi også kan drøfte den om aftenen.’” Itta tog imod tilbuddet og flyttede ind i lejligheden.

Om den tid fortæller Babutsa: “Sommetider kunne jeg ikke sove om natten fordi jeg tænkte over alt det jeg havde lært. Pludselig kunne der dukke et spørgsmål op, og så vækkede jeg Itta og sagde: ‘Itta, tag Bibelen frem! Jeg har et spørgsmål.’ Mens Itta stadig gned sig i øjnene, sagde hun altid noget i retning af: ‘Selvfølgelig, kære ven.’ Og så viste hun mig svaret ud fra Bibelen.” Kun tre dage efter at Itta var flyttet ind, var Babutsa med ude at forkynde.

Babutsa havde en god ven, Natela Chargeishvili. “Jeg troede at hendes rigdom ville hindre hende i at tage imod sandheden, men jeg tog heldigvis fejl,” siger Babutsa. “Fra vores allerførste samtale begyndte sandheden at brænde i hendes hjerte.” Snart fortalte de begge ivrigt om deres håb til venner, kolleger og naboer.

Babutsa Jejelava var en af dem som rejste meget rundt i Vestgeorgien. Hun siger: “Fordi jeg havde familie forskellige steder, var der ingen som fandt mine hyppige rejser mistænkelige. Da der var gået omkring to år, studerede jeg Bibelen med mere end 20 personer i Sugdidi og 5 andre i Chkhorotsku. De blev alle døbt.”

Babutsa husker hvor svært det var at lede bibelstudier uden publikationer på georgisk. Hun fortæller: “Jeg havde kun Bibelen og andre publikationer på russisk, så ofte måtte jeg oversætte studiematerialet til gavn for mine elever.” Med en ordbog som det eneste hjælpemiddel oversatte hun artikler fra vores blade til georgisk. Det lykkedes hende endda at oversætte hele Mattæusevangeliet!