-
De første sandhedssøgendeJehovas Vidners Årbog 2017
-
-
Han længtes efter retfærdighed
Da Anden Verdenskrig brød ud, var Vaso Kveniashvili teenager. Hans far blev indkaldt til den sovjetiske hær fordi Georgien dengang var en del af Sovjetunionen. På det tidspunkt havde Vaso allerede mistet sin mor. Som den ældste af børnene følte han sig nødsaget til at stjæle for at kunne forsørge sig selv og sine søskende.
Vaso sluttede sig til en bande og blev efterhånden dybt involveret i organiseret kriminalitet. “Jeg syntes at jeg så mere retfærdighed i den kriminelle verden end hos regeringen og i samfundet,” siger han. Men det gik op for ham at han søgte efter noget mere end det mennesker kan tilbyde. Han fortæller: “Jeg længtes efter noget som virkelig var retfærdigt.”
Vaso Kveniashvili kort tid efter sin løsladelse fra fængslet i 1964
På grund af sine kriminelle handlinger blev han arresteret og sendt til en arbejdslejr i Sibirien. Her mødte han et af Jehovas Vidner der var blevet fængslet for sin tro. “Endelig fandt jeg det jeg havde ledt efter,” siger Vaso. “Vi havde ikke noget litteratur, så derfor gjorde jeg mit bedste for at lære af det broren fortalte mig.”
Da han blev løsladt i 1964, vendte han tilbage til Georgien og ledte efter Jehovas Vidner. I mellemtiden holdt han kontakt med sin tidligere fængselskammerat via brevskrivning. Sørgeligt nok døde hans gode ven, og Vaso mistede kontakten med Guds folk. Der gik næsten 20 år inden han igen fandt Jehovas Vidner. Vi vender tilbage til Vaso senere.
-