En anden undersøgelse fokuserede på den indflydelse optimisme og pessimisme har på sygdomme i kranspulsårerne. I denne undersøgelse, hvor der indgik over 1300 mænd, foretog man en omhyggelig bedømmelse af om de adspurgtes livssyn var optimistisk eller pessimistisk. Da man ti år senere fulgte op på undersøgelsen, viste det sig at over 12 procent af dem havde haft sygdomme i kranspulsårerne. Af disse mænd var der cirka dobbelt så mange pessimister som optimister. Laura Kubzansky, der er professor i sundhed og social adfærd ved Harvard School of Public Health, siger: „Størstedelen af vidnesbyrdene om at ’positiv tænkning’ er godt for helbredet, har været baseret på forlydender. Denne undersøgelse giver nogle af de første konkrete medicinske beviser på dette inden for hjertesygdomme.“

Nogle undersøgelser viser at de der mener at deres helbred er dårligt, kommer sig langsommere efter et kirurgisk indgreb end de der synes at deres helbred er fortrinligt. Selv en lang levetid er blevet kædet sammen med optimisme. En undersøgelse analyserede hvordan de ældre bliver berørt af positive og negative holdninger til alderdom. Efter at ældre mennesker under computerspil var blevet præsenteret for flygtige budskaber der forbandt ældningsprocessen med øget visdom og erfaring, lagde man mærke til at deres gang blev mere energisk. Faktisk svarede forbedringen til den der opnås efter et 12 ugers motionsprogram!

Optimisme kontra pessimisme

Forskere har fundet ud af at optimister har gavn af deres positive livssyn på mange måder. De har ofte bedre resultater i skolen, på arbejdet og endda når de dyrker sport. Som eksempel på det sidstnævnte kan anføres en undersøgelse af et kvindeligt atletikhold. Trænerne foretog en grundig vurdering af kvindernes rent sportslige formåen. Kvindernes forventning til deres egen formåen blev også omhyggeligt bedømt. Det viste sig at kvindernes mål af håb, deres optimisme, gav et langt mere præcist fingerpeg om deres præstation end alle de statistikker deres trænere havde udarbejdet. Hvorfor har håbet så stor magt?

Man har lært meget ved at studere optimismens modsætning, pessimismen. Da nogle forskere i 1960’erne testede dyrs adfærd, gav det et uventet resultat der fik dem til at lancere udtrykket „tillært hjælpeløshed“. De opdagede at også mennesker kan lide af noget tilsvarende. For eksempel blev nogle testpersoner udsat for en ubehagelig lyd og fik at vide at de kunne få den til at holde op ved at trykke på en række knapper. Det lykkedes dem at stoppe larmen.

En anden gruppe fik det samme at vide — men når de trykkede på knapperne, skete der ikke noget. Mange i denne gruppe kom forståeligt nok til at opleve hjælpeløshed. I senere tester tøvede de med overhovedet at foretage sig noget. De var overbeviste om at lige meget hvad de gjorde, ville det ikke gøre nogen forskel. Men selv blandt testpersonerne i denne anden gruppe var der optimister som nægtede at give op over for en sådan hjælpeløshed.