Skaberen kan give livet mening

„Lad dem lovsynge Jehovas navn; for han bød, og de skabtes.“ — SALME 148:5.

1, 2. (a) Hvilket spørgsmål bør vi overveje? (b) Hvordan inddrager Esajas skaberværket i sit spørgsmål?

„VÉD du det ikke?“ Det kunne lyde som et spørgsmål der vil få mange til at spørge: „Hvad ved jeg ikke?“ Spørgsmålet drejer sig om et betydningsfuldt emne, og man kan bedst forstå svaret ved at læse det i den sammenhæng det forekommer i, nemlig i kapitel 40 i Esajas’ Bog. Den hebraiske bibelskribent Esajas levede for længe siden, så det er ikke noget nyt spørgsmål. Men det er stadig højaktuelt, og det drejer sig om selve meningen med livet.

² Spørgsmålet i Esajas 40:28 lyder: „Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider.“ Eftersom spørgsmålet har så stor betydning, fortjener det alvorlig overvejelse. Spørgsmålet er om man kender Jordens Skaber, men passagen handler ikke kun om Jorden. To vers tidligere henviser Esajas til stjernerne idet han opfordrer læserne: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal . . . Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“

3. Hvorfor bør selv de der ved meget om Skaberen, ønske at vide mere?

³ Spørgsmålet „Véd du det ikke?“ går altså dybest set på hvad vi véd om universets Skaber. Måske er vi personligt overbevist om at Jehova Gud „har skabt jorden til dens ender“. Vi véd måske også en del om hans personlighed og hans veje. Men hvordan skal vi gribe det an hvis vi træffer en som tvivler på at der findes en Skaber, en som tydeligvis ikke véd hvordan han er? Det bør ikke overraske os at vi møder sådanne mennesker, for der findes mange millioner som ikke kender Skaberen og ikke tror på ham. — Salme 14:1; 53:1.

4. (a) Hvorfor er der i dag stærke grunde til at tage Skaberen i betragtning? (b) Hvilke spørgsmål kan videnskaben ikke give svar på?

⁴ De højere læreanstalter uddanner fortsat skeptikere som mener at videnskaben har (eller meget snart vil finde) svaret på hvordan universet og livet er opstået. I bogen Aux Origines de la Vie („Hvordan livet er opstået“) bemærker forfatterne Hagene og Lenay: „Her på tærskelen til det enogtyvende århundrede diskuteres det stadig hvordan livet er opstået. Dette problem, som er så vanskeligt at løse, kræver forskning på alle felter, fra det enorme verdensrum til de uendeligt små partikler.“ I det sidste kapitel, der har overskriften „Spørgsmålet er stadig aktuelt“, står der: „Vi har gransket nogle af videnskabens svar på spørgsmålet: Hvordan opstod livet på jorden? Men hvorfor opstod livet? Er der en mening med livet? Disse spørgsmål har videnskaben intet svar på. Den forsøger kun at klarlægge hvordan ting fungerer. ’Hvorfor?’ og ’hvordan?’ er to vidt forskellige spørgsmål. . . . Det er op til filosofien, religionen og frem for alt den enkelte at finde svar på spørgsmålet ’hvorfor?’“

En søgen efter svar og mening

5. Hvem kan især have gavn af at lære mere om Skaberen?

⁵ Ja, vi vil gerne forstå hvorfor livet findes, og især hvorfor vi er til. Vi bør også være interesserede i dem der endnu ikke er kommet til den slutning at der findes en Skaber, og som ikke kender hans veje. Vi må heller ikke glemme dem der som følge af deres baggrund opfatter Gud helt anderledes end Bibelen beskriver ham. Milliarder er vokset op i Orienten eller andre steder hvor flertallet ikke opfatter Gud som en person, som et væsen med en tiltalende personlighed. De opfatter blot ordet „Gud“ som en betegnelse for en upersonlig kraft eller abstrakt førsteårsag. De har ikke ’lært Skaberen eller hans veje at kende’. De og deres millioner af meningsfæller ville have stor gavn af at blive overbevist om at Skaberen er til. Derved ville de ikke blot få et evigt fremtidsperspektiv, men også noget der er meget sjældent i denne verden — en virkelig mening med livet, indhold i tilværelsen og fred i sindet.

6. Hvorfor stiller mange i dag de samme spørgsmål som Paul Gauguin stillede i titlen på et af sine billeder?

⁶ Det kan belyses med en beretning fra det virkelige liv: I 1891 rejste den franske maler Paul Gauguin til Tahiti for at finde et meningsfyldt liv i dette bogstavelige paradis. Men det udsvævende liv han havde ført, bragte snart sygdom over ham selv og andre. Da han mærkede døden nærme sig, malede han et stort billede hvori han ’tolkede livet som ét stort mysterium’. Han gav billedet titlen: „Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen?“ Vi har måske hørt andre stille lignende spørgsmål. Det er der mange der gør. Men hvad kan de gøre når de ikke får noget tilfredsstillende svar på disse spørgsmål og ikke finder frem til nogen virkelig mening med livet? Hvor kan de så gå hen? Måske konkluderer de at deres liv ikke adskiller sig meget fra dyrenes. — 2 Peter 2:12.a

7, 8. Hvorfor er de opdagelser videnskaben har gjort, utilstrækkelige?

⁷ Fysikprofessor Freeman Dyson har skrevet: „Jeg er i fint selskab, for jeg tænker på de samme spørgsmål som Job stillede: Hvorfor lider vi? Hvorfor er verden så uretfærdig? Hvad er meningen med lidelser og ulykker?“ (Job 3:20, 21; 10:2, 18; 21:7) Som nævnt ser mange hen til videnskaben og ikke til Gud efter svar. Biologer, havforskere og andre øger hele tiden den viden vi har om jorden og livet på den. Astronomer og fysikere som forsker i en lidt anden retning, lærer hele tiden mere om vort solsystem og om stjernerne, ja, endog om fjerne galakser. (Jævnfør Første Mosebog 11:6.) Hvilke fornuftslutninger kan vi drage på grundlag af deres resultater?

⁸ Nogle forskere taler om at Guds „intelligens“ eller „håndskrift“ kan ses i universet. Men kunne man derved komme til at overse det der har størst betydning? Tidsskriftet Science har bemærket: „Når forskere siger at kosmologien åbenbarer Guds ’intelligens’ eller ’håndskrift’, tilskriver de det guddommelige noget som i sidste ende måske er af mindre betydning i universet — dets [universets] fysiske struktur.“ Fysikeren og nobelpristageren Steven Weinberg siger endda: „Jo mere vi kommer til at forstå af universet, jo mere meningsløst forekommer det.“

9. Hvilke vidnesbyrd kan lære os selv og andre noget om Skaberen?

⁹ Men mange millioner har sat sig grundigt ind i emnet og véd at den virkelige mening med livet er forbundet med at kende Skaberen. Tænk på det apostelen Paulus skrev: „Menneskene kan ikke sige at de ikke kender noget til Gud. Fra verdens begyndelse har menneskene kunnet se hvordan Gud er, i kraft af de ting han har skabt. Dette viser hans evigvarende magt. Det viser at han er Gud.“ (Romerne 1:20, Holy Bible — New Life Version) Forskellige træk ved mennesket og den verden vi lever i, kan hjælpe folk til at indse at der findes en Skaber, og til på den baggrund at forstå meningen med det hele. Vi vil nu betragte tre forskellige områder: universet der omgiver os, livets oprindelse og menneskets mentale evner.

Grunde til at tro på Gud

10. Hvorfor bør „begyndelsen“ interessere os? (1 Mosebog 1:1; Salme 111:10)

¹⁰ Hvordan er universet blevet til? Måske ved vi allerede fra beskrivelser af rumteleskoper og rumforskning at universet efter de fleste forskeres opfattelse ikke har eksisteret altid. Det har haft en begyndelse, og det udvider sig stadig. Hvad indebærer det? Astronomen sir Bernard Lovell svarer: „Hvis universet på et tidspunkt i fortiden tilnærmelsesvis var en singularitet, uendelig lille og af uendelig tæthed, må vi spørge hvad der fandtes før . . . Vi må tage stilling til spørgsmålet om en begyndelse.“

11. (a) Hvor stort er universet? (b) Hvad giver den præcision der præger universet, os grund til at tro?

¹¹ Universets opbygning, inklusive Jordens forhold, bærer desuden præg af en forbløffende finjustering. To af de tankevækkende egenskaber ved Solen og andre stjerner er for eksempel deres virkningsgrad og stabilitet gennem overordentligt lange perioder. Det anslås at det synlige univers rummer mellem 50 milliarder (50.000.000.000) og 125 milliarder galakser. Mælkevejen, den galakse som Jorden befinder sig i, tæller milliarder af stjerner. Vi ved at forholdet mellem brændstof og luft i en bilmotor må være nøje afpasset. De fleste bilejere får en sagkyndig mekaniker til at justere motoren så den kører jævnt og effektivt. Hvis en sådan præcision er vigtig i en bilmotor, må det så ikke også gælde den effektive „forbrænding“ der foregår i stjernerne? De vigtige kræfter der spiller ind, har tydeligvis nøjagtig den styrke og det indbyrdes forhold der gør livet på Jorden muligt. Er det bare et lykketræf? Job, der levede omkring 1600 år før vor tidsregning, blev spurgt: „Har du kundgjort de regler der styrer himlene, eller fastlagt naturlovene på jorden?“ (Job 38:33, The New English Bible) Nej, det har intet menneske. Hvorfra stammer denne præcision da? — Salme 19:1.

12. Hvorfor er det ikke fornuftstridigt at tro at der må stå et væsen med en mægtig intelligens bag skaberværket?

¹² Kan det tænkes at den stammer fra noget eller nogen der ikke kan ses med det blotte øje? Lad os betragte dette spørgsmål i lyset af den moderne videnskabs opdagelser. I dag erkender de fleste astronomer at der findes nogle himmellegemer kaldet sorte huller som har en kolossal tiltrækningskraft. De kan ikke ses, men eksperter er overbeviste om at de eksisterer. Tilsvarende fortæller Bibelen at der på et åndeligt plan findes mægtige, usynlige væsener, åndeskabninger. Hvis der findes sådanne mægtige og usynlige væsener, er det så ikke plausibelt at den præcision universet bærer præg af, stammer fra et usynligt væsen med en mægtig intelligens? — Nehemias 9:6.

13, 14. (a) Hvad har videnskaben fastslået angående livets opståen? (b) Hvad vidner tilstedeværelsen af livet på jorden om?

¹³ Et andet ræsonnement der kan hjælpe folk til at erkende at der findes en Skaber, har at gøre med hvordan livet er opstået. Siden Louis Pasteurs forsøg har man erkendt at livet ikke opstår spontant af ingenting. I 1950’erne prøvede forskerne at bevise at livet på Jorden kunne være opstået langsomt i et urhav ved at Jordens uratmosfære konstant blev ramt af lyn. Nyere undersøgelser viser imidlertid at det er usandsynligt at livet på Jorden havde den oprindelse, eftersom der aldrig har eksisteret en uratmosfære som den forskerne har forestillet sig. Derfor leder nogle videnskabsmænd efter en mere holdbar forklaring. Men overser de også det der har størst betydning?

¹⁴ Efter årtiers studium af universet og livet i det udtalte den britiske forsker sir Fred Hoyle: „I stedet for at acceptere den fantastisk lille sandsynlighed for at livet er opstået som følge af naturens blinde kræfter, ville det være bedre at antage at livets oprindelse skyldes en bevidst, intellektuel handling.“ Jo mere man lærer om livets undere, jo mere logisk bliver det at livet må stamme fra et intelligent Ophav. — Job 33:4; Salme 8:3, 4; 36:9; Apostelgerninger 17:28.

15. Hvorfor kan man sige at mennesket er noget unikt?

¹⁵ Det første ræsonnement har drejet sig om universet, og det andet om livets opståen her på jorden. Nu til det tredje vidnesbyrd, menneskets enestående særstilling. Mennesket er på mange måder noget helt specielt, noget unikt. Det gælder enhver af os. Hvordan det? Det er almindeligt at sammenligne menneskets hjerne med en kraftig computer. Men nyere undersøgelser viser at en sådan sammenligning i virkeligheden er malplaceret. En forsker på Massachusetts Institute of Technology har sagt: „Vore dages computere er ikke engang tæt på et 4-årigt barns stade hvad angår evnen til at se, tale, bevæge sig eller bruge almindelig sund fornuft. . . . Det er blevet anslået at selv den kraftigste supercomputers evne til at behandle informationer svarer til kapaciteten i en snegls nervesystem — en ganske lille brøkdel af den kraft der er til rådighed for supercomputeren i [menneskets] kranium.“

16. Hvad er vores evne til at tale et sprog et vidnesbyrd om?

¹⁶ Evnen til at tale et sprog skyldes vores hjerne. Blot det at kunne tale ét sprog gør mennesket enestående, og nogle taler endda to, tre eller endnu flere sprog. (Esajas 36:11; Apostelgerninger 21:37-40) Professorerne R. S. og D. H. Fouts har stillet spørgsmålet: „Er det kun mennesket . . . der er i stand til at kommunikere ved hjælp af et sprog? . . . Alle højerestående dyrearter kommunikerer jo ved hjælp af . . . fagter, dufte, kald, skrig, sange og endda danse, som hos bierne. Men bortset fra mennesket synes ingen dyr at have et struktureret, grammatisk sprog. Og, hvad der måske er meget væsentligt, dyr tegner ikke billeder som forestiller noget. I bedste fald tegner de kruseduller.“ Det er kun mennesket der i kraft af sin hjerne kan tale et sprog og tegne meningsfyldte billeder. — Jævnfør Esajas 8:1; 30:8; Lukas 1:3.

17. Hvad er en afgørende forskel på dyrs og menneskers opfattelse af deres eget spejlbillede?

¹⁷ Vi har desuden en identitetsfølelse; vi er os selv bevidst. (Ordsprogene 14:10) Vi har sikkert set en kat, en hund, en fugl eller et andet dyr kigge i et spejl og derpå knurre ad, hakke efter eller angribe sit spejlbillede. Dyret tror det ser et andet dyr. Det genkender ikke sig selv. Men når vi ser i et spejl, véd vi at det er os selv vi kigger på. (Jakob 1:23, 24) Vi ser måske efter om alt er i orden, eller vi spekulerer på hvordan vi mon vil se ud om nogle år. Det er der ingen dyr der gør. Vores hjerne gør os unikke. Hvem har æren for det? Hvorfra skulle vi mennesker have fået hjernen, hvis det ikke var fra Gud?

18. Hvilke mentale evner adskiller os fra dyrene?

¹⁸ Vores hjerne giver os også mulighed for at værdsætte kunst og musik og for at udvikle moralbegreber. (2 Mosebog 15:20; Dommerne 11:34; 1 Kongebog 6:1, 29-35; Mattæus 11:16, 17) Hvorfor gælder dette kun os og ikke dyrene? Dyrene bruger hovedsagelig hjernen i forbindelse med at tilfredsstille deres øjeblikkelige behov — for føde, for en mage eller for en rede. Kun mennesker kan gøre sig tanker om hvad der skal ske på længere sigt. Nogle spekulerer endda på hvordan det de foretager sig, vil påvirke miljøet eller deres efterkommere langt ude i fremtiden. Hvorfor? Prædikeren 3:11 siger om menneskene: „Også tidens uendelighed har [Skaberen] givet en plads i deres hjerte.“ Ja, vores evne til at spekulere over betydningen af tidens uendelighed og forestille os et evigt liv er noget helt specielt.

Lad Skaberen give livet mening

19. Med hvilke tre spørgsmål kan man hjælpe andre til at forstå at der findes en Skaber?

¹⁹ Vi har blot beskæftiget os med tre vidnesbyrd: den præcision der kendetegner universet, oprindelsen til livet på jorden og den menneskelige hjernes kapacitet, som giver den en ubestridelig særstilling. I hvilken retning peger disse tre vidnesbyrd? Her er et ræsonnement der kan benyttes når man gerne vil hjælpe andre til at nå frem til en konklusion. Man kunne først spørge: Har universet haft en begyndelse? Det vil de fleste svare ja til. Spørg derefter: Er det kommet af sig selv, eller er det skabt? De fleste har en fornemmelse af at der må have været en årsag til universets begyndelse. Derpå kan man stille det sidste spørgsmål: Er universet blevet til på grund af et evigt noget, en evig kraft eller en evig person? Stiller man spørgsmålene i denne klare og logiske rækkefølge, kan man hjælpe mange til at konkludere at der må findes en Skaber. Når det er tilfældet, må der så ikke også være en mening med livet?

20, 21. Hvorfor må man kende Skaberen hvis livet skal have mening?

²⁰ Vi bør forbinde selve vores eksistens, inklusive vores moralopfattelse og moralen i sig selv, med Skaberen. Dr. Rollo May skrev engang: „Den eneste morallov der duer, er den der bygger på livets egentlige mening.“ Hvor finder man den? Han fortsatte: „Den egentlige morallov er Guds natur. Guds principper er de principper der danner grundlag for livet fra skabelsens begyndelse til enden.“

²¹ Vi kan derfor udmærket forstå hvorfor salmisten udtrykte både ydmyghed og visdom da han indtrængende bad Skaberen: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ (Salme 25:4, 5) Efterhånden som salmisten lærte Skaberen bedre at kende og lod sig lede af ham, ville hans liv få mere mål og mening. Det samme kan vi erfare. — 2 Mosebog 33:13.

22. Hvad hører med til at lære Skaberens veje at kende?

²² For at lære Skaberens „veje“ at kende må vi have et endnu bedre kendskab til hvordan han er, til hans personlighed og til det han gør. Men hvordan kan vi få det, i betragtning af at Skaberen er usynlig og i besiddelse af en ærefrygtindgydende kraft? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

[Fodnote]

Lær Skaberen at kende

„Jeg vil lade al min godhed drage forbi dit ansigt, og jeg vil udråbe Jehovas navn foran dig.“ — 2 MOSEBOG 33:19.

1. Af hvilken grund fortjener Skaberen ære?

I DEN sidste bog i Bibelen nedskrev apostelen Johannes denne ærbødige hyldest til Skaberen: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åbenbaringen 4:11) Som det fremgik af den foregående artikel, giver vor tids videnskabelige opdagelser os ofte et endnu stærkere grundlag for at tro at der findes en Skaber som har frembragt alle ting.

2, 3. (a) Hvad har folk brug for at lære vedrørende Skaberen? (b) Hvorfor ville det ikke være fornuftigt at ønske at se Skaberen med egne øjne?

² Det er vigtigt at man ikke blot erkender at Skaberen er til, men også lærer hvordan han er — at han er en virkelig person hvis egenskaber og veje drager os til ham. Der er ingen tvivl om at det vil gavne os at lære ham bedre at kende, uanset hvor meget vi i forvejen ved om ham. Det kræver ikke at vi ser eller møder ham personligt, for i modsætning til mennesker kan man lære Skaberen at kende uden at se ham.

³ Jehova har skabt stjernerne, deriblandt Solen. Den er ganske vist kun en mellemstor stjerne, men vi betakker os klogeligt for at komme i nærheden af den. Vi undgår med god grund at se direkte på den eller udsætte os for dens stråler i længere tid. Temperaturen i dens kerne er cirka 15.000.000 grader celsius, og hvert sekund omdanner dette termonukleare forbrændingsanlæg cirka fire millioner tons masse til energi. Kun en brøkdel heraf når jorden i form af varme og lys, men det er præcis den mængde der skal til for at opretholde alt liv her på jorden. Sådanne oplysninger siger noget om Skaberens ærefrygtindgydende kraft og magt. Esajas kunne med god grund tale om ’hans [Skaberens] vældige styrke og stærke kraft’. — Esajas 40:26.

4. Hvad bad Moses om, og hvad gjorde Jehova?

⁴ I 1513 f.v.t., nogle måneder efter at israelitterne var draget ud af Ægypten, bad Moses Skaberen: „Lad mig dog se din herlighed.“ (2 Mosebog 33:18) I betragtning af at Solen er skabt af Gud, er det forståeligt at svaret lød: „Du kan ikke se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og leve.“ Men fra et skjul på Sinaj Bjerg fik Moses lov at overvære at Gud ’gik forbi’. Moses ’så’ da Gud „bagfra“ i form af et genskær af Skaberens herlighed eller nærværelse. — 2 Mosebog 33:20-23; Johannes 1:18.

5. Hvordan imødekom Skaberen Moses’ ønske, og hvad viser det?

⁵ Moses fik opfyldt sit ønske om at lære Skaberen bedre at kende. Idet Gud øjensynlig talte gennem en engel, gik han forbi Moses og erklærede: „Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som bevarer loyal hengivenhed mod tusinder, tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf.“ (2 Mosebog 34:6, 7) At lære Skaberen bedre at kende er med andre ord ikke et spørgsmål om bogstaveligt at se ham, men om at opnå en stadig dybere forståelse af hans personlighed og egenskaber.

6. Hvad forunderligt er der ved menneskets immunforsvar?

⁶ Det kan vi blandt andet gøre ved at se hvad skaberværket fortæller os om Guds egenskaber. Tag for eksempel menneskelegemets immunforsvar. I en behandling af dette emne skriver bladet Scientific American: „Fra fosterstadiet til døden er vort immunforsvar i konstant alarmberedskab. Et varieret opbud af molekyler og celler . . . beskytter os mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Uden disse forsvarsmekanismer ville menneskene bukke under.“ Hvor stammer dette forsvar fra? En artikel i samme udgave oplyser følgende: „Det forunderlige hold celler der så virtuost samarbejder om at forsvare organismen mod indtrængende mikrober og vira, stammer fra nogle få celler der allerede optræder som forstadier cirka ni uger efter undfangelsen.“ Et foster får en vis immunitet fra moderen via moderkagen, og et spædbarn modtager via modermælken andre immunceller og gavnlige stoffer.

7. Hvad kan vi udlede ved at betragte vort immunforsvar, og hvilken slutning får det os til at drage?

⁷ Vi kan med god grund slutte at menneskets immunforsvar overgår alt hvad lægevidenskaben kan opvise. Det er derfor nærliggende at spørge: ’Hvad viser det om Ham der har skabt det?’ Dette immunforsvar „der allerede optræder cirka ni uger efter undfangelsen“, og som beskytter os lige fra fødselen, er et udtryk for visdom og forudseenhed. Men kan vi udlede endnu mere om Skaberen ved at betragte immunforsvaret? Hvordan ser man på Albert Schweitzer og andre der viede deres liv til at yde de underprivilegerede lægehjælp? Man tillægger almindeligvis sådanne velgørere gode egenskaber. Hvad kan vi da konkludere om Skaberen, der har givet både rig og fattig et immunforsvar? Det er tydeligt at han er kærlig, upartisk, medfølende og retfærdig. Stemmer det ikke med den beskrivelse af Skaberen som Moses hørte?

Han åbenbarer sine egenskaber

8. På hvilken særlig måde åbenbarer Jehova sig for os?

⁸ Man kan også lære Skaberen bedre at kende ved at læse Bibelen. Det er især vigtigt fordi der er noget som videnskaben og universet slet ikke kan fortælle os om Gud, og andet som Bibelen giver et langt bedre indblik i. Et eksempel på det første er Skaberens personlige navn. Kun Bibelen oplyser os om dette navn og dets betydning. I de hebraiske bibelhåndskrifter forekommer Guds navn cirka 7000 gange skrevet med fire konsonanter der kan translittereres JHWH, og som almindeligvis udtales Jehova på dansk. — 2 Mosebog 3:15; 6:3.

9. Hvad betyder Skaberens personlige navn, og hvad kan vi udlede heraf?

⁹ Hvis vi skal lære Skaberen bedre at kende, må vi forstå at han ikke slet og ret er en abstrakt „Førsteårsag“ eller en ubestemt „Jeg er“. Det fremgår af hans personlige navn, som er en form af et hebraisk udsagnsord der betyder „at blive“ eller „at være“ noget.a (Jævnfør Første Mosebog 27:29; Prædikeren 11:3.) Guds navn betyder „Han lader blive“, og det fremhæver at han både har en hensigt og gennemfører den. Ved at kende og bruge hans navn vil vi bedre kunne forstå og værdsætte at han opfylder sine løfter og virkeliggør sine hensigter.

10. Hvilke betydningsfulde oplysninger finder vi i skabelsesberetningen?

¹⁰ Bibelen giver indblik i Guds hensigter og personlighed. Beretningen i Første Mosebog oplyser at menneskene engang havde fred med Gud og udsigt til et langt og meningsfyldt liv. (1 Mosebog 1:28; 2:7-9) Vi kan være forvissede om at Jehova i overensstemmelse med sit navns betydning vil gøre ende på den lidelse og frustration som menneskene længe har været underlagt. Om opfyldelsen af hans hensigt læser vi: „Den fysiske verden blev underlagt frustration, ikke efter eget ønske, men efter et ønske hos Skaberen, som, da han gjorde dette, gav den håb om at den en dag ville . . . få del i Guds børns herlige frihed.“ — Romerne 8:20, 21, The New Testament Letters af J. W. C. Wand.

11. Hvorfor er det gavnligt at læse Bibelens beretninger, og hvilke lærerige detaljer kan vi pege på i en af dem?

¹¹ Gennem Bibelens beretninger om hvordan Skaberen i fortiden tog sig af Israels nation og reagerede på folkets indstilling, kan vi også lære Skaberen bedre at kende. Et eksempel er episoden med Elisa og Na’aman, en hærfører i fjendelandet Aram. Beretningen i Anden Kongebog, kapitel 5, viser at en bortført israelitisk pige foreslog at den spedalske Na’aman opsøgte Elisa i Israel for at blive helbredt. Na’aman rejste dertil i forventning om at Elisa ville udføre et mystisk helbredelsesritual. Men Elisa gav ham besked på at bade sig i Jordanfloden. Da Na’amans tjenere havde overtalt ham til at følge dette råd, blev han helbredt. Han tilbød en rundhåndet betaling, som Elisa afslog. Kort efter opsøgte en af Elisas hjælpere hemmeligt Na’aman og sikrede sig nogle kostbarheder ved at lyve. For sin uærlighed blev han straffet med spedalskhed. Det er en fængslende og menneskelig beretning som vi kan lære af.

12. Hvad viser beretningen om Elisa og Na’aman vedrørende Skaberen?

¹² Beretningen tegner et tiltalende billede af universets store Skaber. I modsætning til hvad der er normen i mange kulturer i dag, finder han det ikke under sin værdighed at lægge mærke til og glæde en lille pige. Den viser også at Skaberen ikke begunstiger én race eller nation frem for andre. (Apostelgerninger 10:34, 35) Interessant nok forventede han ikke at folk skulle bruge besnærende virkemidler som visse „helbredere“ både i fortiden og nutiden har betjent sig af. Nej, Skaberen viste en enestående visdom. Han forstod at helbrede spedalskhed. Han viste også at han kunne gennemskue bedrag, og at han i sin retfærdighed ikke ville lade det gå upåagtet hen. Er det ikke endnu et eksempel på at Jehova er sådan som Moses hørte det beskrevet? Bibelens referat af hændelsen er kortfattet, men den lærer os noget om Skaberen. — Salme 33:5; 37:28.

13. Giv eksempler på hvad vi kan lære af Bibelens beretninger.

¹³ Andre beretninger om Israels utaknemmelige adfærd og Guds reaktion viser at Jehova ikke er ligeglad med hvad vi gør. Ifølge Bibelen satte israelitterne gang på gang Jehova på prøve, og det sårede og bedrøvede ham. (Salme 78:40, 41) Det viser at Skaberen har følelser og er interesseret i hvad vi mennesker foretager os. Man kan også lære meget af beretningerne om velkendte personer i Bibelen. Da Gud udpegede David til konge over Israel, sagde han til Samuel: „Mennesker ser . . . på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Ja, det tiltaler os at Skaberen ser på hvordan vi er inderst inde, og ikke kun på det ydre.

14. Hvad kan vi med fordel gøre når vi læser De Hebraiske Skrifter?

¹⁴ Niogtredive af Bibelens bøger blev skrevet før Jesu tid, og dem bør vi også læse. Vort motiv bør ikke kun være at blive bekendt med Bibelens indhold eller historie. Hvis vi gerne vil vide hvordan Skaberen er som person, bør vi grunde over Bibelens beretninger og spørge os selv: ’Hvad viser denne begivenhed om hans personlighed? Hvilke egenskaber kommer især til udtryk i dette tilfælde?’b På den måde kan selv skeptikere blive hjulpet til at se at Bibelen må stamme fra Gud, og det vil måske motivere dem til at lære Bibelens kærlige Forfatter bedre at kende.

En stor Lærer gør os bekendt med Skaberen

15. Hvad var det der gjorde Jesu handlemåde og undervisning så lærerig?

¹⁵ De der tvivler på Skaberens eksistens eller kun har en vag forestilling om Gud, ved ofte kun meget lidt om Bibelen. Måske har vi truffet nogle som ikke vidste om Moses levede før eller efter Mattæus, som ikke kendte det mindste til Guds forhold til Israel, og som stort set intet vidste om Jesu gerninger og lære. Det er sørgeligt, for den store Lærer, Jesus, har meget at fortælle os om Skaberen. På grund af det nære forhold han havde til Gud, kunne han vise hvordan Skaberen er. (Johannes 1:18; 2 Korinther 4:6; Hebræerne 1:3) Og det var netop hvad han gjorde. Ved en lejlighed sagde han: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ — Johannes 14:9.

16. Hvad lærer vi af Jesu ordveksling med den samaritanske kvinde?

¹⁶ For eksempel indledte Jesus en samtale med en samaritansk kvinde nær byen Sykar skønt han var træt. Han kom ind på dybe emner og gjorde opmærksom på at det var nødvendigt at „tilbede Faderen i ånd og sandhed“. Datidens jøder ville ikke have noget at gøre med samaritanerne, men Jesus afspejlede Jehovas villighed til at tage imod sandhedssøgende mennesker fra alle nationer, sådan som det også fremgik af beretningen om Elisa og Na’aman. Det bør overbevise os om at Jehova ikke billiger den snæversynede religiøse fjendtlighed som er så almindelig i verden i dag. Det er også bemærkelsesværdigt at Jesus var villig til at undervise en kvinde, endog en der levede sammen med en mand hun ikke var gift med. Jesus fordømte hende ikke, men behandlede hende med værdighed, på en måde der virkelig kunne hjælpe hende. Derefter lyttede andre samaritanere til Jesus og konkluderede: „Vi ved at denne mand i sandhed er verdens frelser.“ — Johannes 4:2-30, 39-42; 1 Kongebog 8:41-43; Mattæus 9:10-13.

17. Hvad forstår vi når vi har læst beretningen om Lazarus’ opstandelse?

¹⁷ Lad os tage endnu et eksempel på hvad Jesu adfærd og undervisning kan lære os om Skaberen. Tænk på det der skete da Jesu ven Lazarus døde. Jesus havde tidligere vist at han kunne vække døde til live igen. (Lukas 7:11-17; 8:40-56) Hvordan reagerede han da han så hvordan Lazarus’ søster Maria sørgede? Han „stønnede . . . i ånden og oprørtes“. Jesus var ikke upåvirket eller meget behersket, men „gav tårerne frit løb“. (Johannes 11:33-35) Og han nøjedes ikke med at vise sine følelser. Han gjorde noget — han oprejste Lazarus. Det må have hjulpet apostlene til at forstå og sætte pris på Skaberens følelser og handlemåde. Det bør også hjælpe os og andre til at forstå hans personlighed og veje.

18. Hvordan bør man se på det at studere Bibelen?

¹⁸ Der er intet nedværdigende ved at studere Bibelen for at lære Skaberen bedre at kende. Bibelen er ikke en forældet bog. Johannes, der undersøgte Skrifterne og blev en nær ven af Jesus, skrev senere: „Vi ved at Guds søn er kommet, og han har givet os forstand så vi kan kende den sande. Og vi er i samhørighed med den sande, ved hjælp af hans søn Jesus Kristus. Denne er den sande Gud og evigt liv.“ (1 Johannes 5:20) Læg mærke til at man ved at benytte sin „forstand“ til at kende „den sande“, Skaberen, kan opnå „evigt liv.“

Hvordan kan vi hjælpe andre til at lære Gud at kende?

19. Hvilket redskab har vi nu som vil være en hjælp for skeptikere?

¹⁹ I nogle tilfælde skal der tungtvejende argumenter til før folk kan tro at der findes en medfølende Skaber som interesserer sig for os, og før de forstår hvordan han er. Der findes millioner som betragter tanken om en Skaber med skepsis, eller som opfatter ham på en måde der ikke stemmer med Bibelens beskrivelse af ham. Hvordan kan vi hjælpe dem? Ved Jehovas Vidners områdestævner og internationale stævner i 1998/99 blev der udgivet et nyt, virkningsfuldt redskab på mange sprog, nemlig bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?

20, 21. (a) Hvordan kan ’Skaberbogen’ benyttes på en virkningsfuld måde? (b) Gengiv erfaringer der viser hvordan ’Skaberbogen’ allerede har vist sig at være til gavn.

²⁰ Bogen vil styrke vores egen tro på Skaberen og øge vores værdsættelse af hans personlighed og veje. Hvordan kan vi være så sikre på det? Fordi den er blevet udarbejdet med netop disse mål for øje. Titlen på bogens første kapitel „Hvad kan give livet mening?“ er et tema der som en rød tråd går gennem hele bogen. Bogens indhold er præsenteret på en måde som mange veluddannede vil finde spændende og interessant. Samtidig kommer bogen ind på de længsler og ønsker som alle mennesker har. Det er stof der på en fascinerende og overbevisende måde taler til læsere som tvivler på Skaberens eksistens. Bogen forudsætter ikke at man tror på en Skaber. Skeptikere vil sikkert blive fængslet af bogens behandling af nyere videnskabelige opdagelser og begreber. Og disse oplysninger vil styrke troen hos dem der i forvejen tror på Gud.

²¹ Når man læser denne nye bog, vil man se at den indeholder en oversigt over Bibelen der fremhæver forskellige sider af Skaberens personlighed og veje. Ved hjælp af denne kan man lære Gud bedre at kende. Mange som har læst den, har givet udtryk for at det er den erfaring de har gjort. (Se den følgende artikel, side 25-26.) Forhåbentlig vil den også virke sådan på os når vi sætter os ind i bogens indhold og bruger den til at lære andre Skaberen bedre at kende.

[Fodnoter]