16, 17. (a) Hvem var den Nordens konge der omtales i Daniel 11:25? (b) Hvem kom til at indtage stillingen som Sydens konge, og hvordan skete det?

¹⁶ Guds engel fortsatte profetien således: „Han [Nordens konge] vil ægge sin kraft og sit hjerte mod Sydens konge med en stor kampstyrke; og Sydens konge vil ruste sig til krigen med en overvældende stor og mægtig kampstyrke.

I mellemtiden var dronning Septimia Zenobia i den romerske koloni Palmyra kommet til at indtage stillingen som Sydens konge.a (Se „Zenobia — Palmyras krigerdronning“, side 252.) Den palmyrenske hær besatte Ægypten i 269 under påskud af at ville sikre Rom dette land. Zenobia ville gøre Palmyra til den dominerende by i øst og ønskede magten over Roms østlige provinser. Opskræmt af hendes ambitioner opbød Aurelian „sin kraft og sit hjerte“ for at gå imod Zenobia.

18. Hvad blev resultatet af konflikten mellem Aurelian som Nordens konge og dronning Zenobia som Sydens konge?

¹⁸ Sydens konge, i form af den regerende dronning Zenobia, ’rustede sig’ til krigen mod Nordens konge „med en overvældende stor og mægtig kampstyrke“ under ledelse af to generaler, Zabdas og Zabbaj. Men Aurelian erobrede først Ægypten og indledte derpå et felttog til Lilleasien og Syrien. Zenobia blev slået ved Emesa (nu Homs), hvorpå hun trak sig tilbage til Palmyra. Da Aurelian belejrede byen, forsvarede hun den modigt, men uden held. Hun flygtede sammen med sin søn for at nå til Persien, men blev taget til fange af romerne ved Eufratfloden. Palmyrenerne overgav sig i 272. Aurelian skånede Zenobia og førte hende med i sit triumftog gennem Rom i 274 som sit fornemste bytte. Hun tilbragte her resten af sit liv i ubemærkethed som hustru til en romersk embedsmand.