• Russerne værdsætter deres religionsfrihed
    Vågn op! – 2000 | 22. februar

    • For første gang i USA

      Den 20.-22. august sidste år nåede man et højdepunkt på 670 stævnedeltagere fra hele USA og Canada som begejstret deltog i det første russiske områdestævne der blev holdt i byen New York. Alle foredragene blev holdt på russisk, og medlemmer af den russiske menighed i Los Angeles opførte et skuespil om Jakob og Esau. Det var et af stævnets højdepunkter.

      Et andet højdepunkt ved dette stævne var dåben. De fjorten der lod sig døbe, kan alle ses på hosstående billede. Mange rejste omkring 4000 kilometer fra Portland i Oregon og fra Los Angeles og San Francisco i Californien for at blive døbt ved stævnet i New York. Førhen havde de 14 dåbskandidater boet i sovjetrepublikkerne Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland (Belarus), Moldova, Rusland og Ukraine. Deres erfaringer viser hvor højt de værdsætter kundskaben om Gud og friheden til at tilbede ham.

      Svetlana (forreste række, nummer tre fra venstre) er opvokset i Moskva. Da hun var sytten, giftede hun sig med en berømt sanger som var mange år ældre end hende selv, og i 1989 kom de til USA med deres lille dreng. Hendes mand var altid ude at rejse, og fem år senere blev de skilt.

      Da Svetlana traf en kollega der var et af Jehovas vidner, advarede hendes venner hende mod at blive involveret i hvad de kaldte „en sekt som ville styre hendes liv og tage alle hendes penge“. Men Svetlana ville gerne vide hvad Bibelen lærte. Om sin reaktion da hun så Guds navn i Bibelen, fortæller hun: „Det gjorde et stort indtryk på mig at Jehovas Vidner var de eneste der gjorde navnet kendt.“

      Som ung forlod Andrej (bagerste række, nummer tre fra venstre) sit hjem i Sibirien og tog til den by der i dag hedder Sankt Petersborg, for at blive toptrænet som atlet. Kort efter blev Sovjetunionen opløst, og i 1993, da Andrej var 22 år, immigrerede han til USA. Andrej fortæller: „Jeg begyndte at tænke på Gud og kom i den russisk-ortodokse kirke. Under fejringen af den russiske påske blev jeg i kirken en hel nat i et forsøg på at komme nærmere til Gud.“

      Omkring dette tidspunkt traf Svetlana Andrej, og hun fortalte ham hvad hun lærte ved sit bibelstudium. Andrej indvilligede i at gå med til et af Jehovas Vidners møder, og bagefter sagde han ja til et bibelstudium. Svetlana og Andrej blev gift i januar 1999. De strålede af lykke efter deres dåb ved stævnet.

      Pavel (bagerste række, nummer fire fra venstre) blev født nær byen Karaganda i Kasakhstan, men flyttede senere til Naltjik i Rusland. Denne store by ligger tæt ved Tjetjenien og Dagestan, hvor der har været mange krigshandlinger. Det var her Pavel første gang traf Jehovas vidner i august 1996, men han emigrerede til San Francisco måneden efter. Han var involveret i stofmisbrug og var desuden blevet far til en pige, som han efterlod hos pigens mor i Rusland.

      Kort efter sin ankomst til USA kontaktede Pavel Jehovas vidner og tog imod et bibelstudium. Han fik rettet op på sit liv og skrev til sin datters mor om sin nyfundne tro. Nu studerer hun med Jehovas vidner, og der er planer om at hun skal komme til USA og gifte sig med Pavel så de sammen med deres datter kan tjene Jehova i Californien.

      Georgij (bagerste række, nummer to fra venstre) er født og opvokset i Moskva. Han kom til USA i 1996 og giftede sig året efter med Flora, som oprindelig kommer fra Aserbajdsjan. Georgij kom i den russisk-ortodokse kirke, men efter at have læst et nummer af bladet Vagttårnet havde han nogle spørgsmål angående treenighedslæren. Han skrev til Vagttårnsselskabet og fik tilsendt brochuren Skal man tro på treenigheden? I 1998 begyndte både han og Flora at studere Bibelen. Flora har planer om at lade sig døbe.

      Et andet af stævnets højdepunkter var hilsenerne fra Moskva, hvor 15.108 var forsamlet til stævne i den samme weekend. De delegerede i New York var begejstrede for at høre meddelelsen om at 600 var blevet døbt ved stævnet i Moskva, især i betragtning af de ildevarslende rapporter i aviser og tv som man ugen før stævnet var begyndt at modtage i USA og andre steder.