Minerydning?

I de senere år har man gjort ihærdige bestræbelser for at opfordre nationerne til at forbyde brugen af landminer. Desuden har nogle lande påbegyndt den farlige opgave at fjerne de landminer der er blevet udlagt. Men der er flere hindringer. Det er for eksempel utrolig tidskrævende at fjerne miner. Faktisk anslår mineryddere at det i gennemsnit tager hundrede gange så lang tid at fjerne en mine som at udlægge en. En anden hindring er omkostningerne. En enkelt mine koster mellem 25 og 115 kroner, men at fjerne den kan koste op til 7500 kroner.

Derfor synes det praktisk talt umuligt at fjerne alle miner. Hvis man for eksempel ville rydde Cambodja for hver eneste mine, ville det kræve at hver indbygger i landet brugte hele sin indtægt på dette arbejde i de kommende mange år. Man anslår at det, selv hvis man havde pengene, ville tage et helt århundrede at fjerne alle minerne i landet. På verdensplan ser det endnu mere dystert ud. Det anslås at det med den nuværende teknologi ville koste 250 milliarder kroner og tage tusind år at fjerne alle landminer i verden.

Naturligvis har man foreslået nye teknikker — lige fra bananfluer der ved hjælp af genmanipulation kan spore sprængladninger, til kæmpestore radiostyrede fartøjer der kan rydde to hektarer i timen. Men det kommer måske til at vare lidt inden sådanne teknikker kan bruges i stor målestok, og de vil sandsynligvis kun være tilgængelige for de rigeste lande.

De fleste steder fjernes minerne derfor på gammeldags manér. En mand kryber på maven med en stikstav i hånden og undersøger, centimeter for centimeter, jorden foran sig, hvorved han rydder 20 til 50 kvadratmeter om dagen. Og det er afgjort en farlig opgave. For hver 5000 miner der fjernes, dør der én minerydder, og to bliver kvæstet.

[Ramme på side 6]

Indkasserer de pengene to gange?

Et grundlæggende forretningsprincip er at virksomheder er erstatningspligtige når deres produkter forvolder skade. Derfor mener Lou McGrath fra organisationen Mines Advisory Group at de firmaer som har tjent penge på at producere landminer, burde tvinges til at betale skadeserstatning. Men ironisk nok er det ofte minefabrikanterne der har tjent penge på minerydning. For eksempel forlyder det at et tysk firma der tidligere producerede miner, fik en minerydningskontrakt på 750 millioner kroner i Kuwait. I Mocambique fik et konsortium af tre firmaer en aftale om at rydde de vigtigste veje for miner. Pris: 60 millioner kroner. To af firmaerne havde udviklet landminer.

Nogle føler at det er groft umoralsk at de firmaer der fremstiller landminer, også tjener penge på at fjerne dem. De hævder at minefabrikanterne på en måde indkasserer pengene to gange. Hvorom alting er: Både fremstillingen og desarmeringen af landminer er fortsat en blomstrende forretning.