Klasseforskelsproblematikken

„LIGERET ER MÅSKE NOK EN RETTIGHED, MEN INGEN MAGT PÅ JORDEN KAN NOGEN SINDE INDFØRE DEN.“

Sådan sagde den franske romanforfatter Honoré de Balzac i det 19. århundrede. Er du enig med ham? Mange føler instinktivt at klasseskel er forkert. Alligevel er samfundet stadig, selv her i det 21. århundrede, delt op i mange sociale klasser.

CALVIN COOLIDGE, De Forenede Staters præsident fra 1923 til 1929, var optaget af problematikken med de sociale skel og talte om „den endelige afskaffelse af alle høje samfundsklasser“. Omkring 40 år senere udtrykte Kernerkommissionen, som havde fået til opgave at studere forholdet mellem racerne, ikke desto mindre frygt for at De Forenede Stater uundgåeligt ville blive opdelt i to samfund: „et sort og et hvidt — adskilte og uden ligeret“. Nogle påstår at denne forudsigelse allerede er gået i opfyldelse og at ’den økonomiske og racemæssige kløft i landet bliver større og større’.

Hvorfor er det så svært at indføre ligeret for alle? En af de væsentlige hindringer er den menneskelige natur. William Randolph Hearst, et tidligere kongresmedlem i USA, har engang sagt: „Alle mennesker er skabt lige, i hvert fald i den ene henseende at de meget nødig vil være lige.“ Hvad mente han? Måske udtrykte den franske dramatiker Henry Becque fra det 19. århundrede sig mere klart: „Hvad der gør det her med lighed så besværligt, er at vi ønsker os at dens virkning kun skal ramme dem som står over os.“ Folk ønsker med andre ord at være ligestillet med dem der befinder sig over dem på den sociale rangstige; men ikke mange er villige til at begrænse egne privilegier og rettigheder for at tilgodese nogle der står under dem.

Før i tiden var folk født ind i en borgerlig, aristokratisk eller måske kongelig familie, og visse steder er det stadig sådan. Men i de fleste lande er det i dag penge — eller mangel på samme — der afgør om man tilhører arbejderklassen, middelklassen eller overklassen. Andre faktorer, som race og uddannelse, bidrager også til de sociale skel. Og nogle steder er kønsdiskriminationen meget fremherskende. Her betragtes kvinder som tilhørende en lavere klasse.

HVORDAN TEGNER FREMTIDEN SIG?

Menneskerettighedslovene har medvirket til at nedbryde nogle af klasseskellene. I USA ophævede man lovene om raceadskillelse. I Sydafrika fik man afskaffet apartheid. I det meste af verden er det ulovligt at gøre nogle til slaver, selv om det stadig forekommer. Retsafgørelser har sikret mange indfødte ret til at eje jord, og antidiskriminationslove har gavnet de dårligt stillede.

Betyder det at de sociale skel er ved at forsvinde? Nej, egentlig ikke. Selv om nogle klasseskel er ved at blive nedbrudt, er nye begyndt at vise sig. Bogen Class Warfare in the Information Age siger: „Det synes ikke længere passende at betegne folk som kapitalister eller arbejdere, alene af den grund at disse klasser nu er blevet opdelt i mindre grupper af vrede mennesker.“

Vil de sociale skel blive ved med at eksistere? Som den følgende artikel viser, ser det ikke sådan ud.

Er det muligt at få et klasseløst samfund?

JOHN ADAMS, som blev De Forenede Staters anden præsident, var med til at underskrive den historiske uafhængighedserklæring, der indeholder følgende ædle tanker: „Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige.“ Ikke desto mindre ser det ud til at John Adams tvivlede på at mennesker virkelig er lige, for han skrev: „De uligheder på sind og legeme som den almægtige Gud har udstyret os med, er så indgroede at ingen, hverken ved dygtighed eller politik, nogen sinde kan fjerne dem.“ Den engelske historiker H.G. Wells havde derimod en forestilling om et samfund med social lighed baseret på tre ting: en fælles, ren og ubesmittet verdensreligion, de samme uddannelsesmuligheder for alle og ingen væbnede styrker.

Indtil nu er det ikke lykkedes at skabe det egalitære samfund som H.G. Wells forestillede sig. Mennesker kan langt fra siges at være ligestillede, og samfundet er stadig domineret af klasseskel. Kan man sige at klassedeling på nogen måde har gavnet samfundet? Nej. Det skaber splittelse og fører til misundelse, had, sorg og i mange tilfælde blodsudgydelse. Det tidligere hvide overherredømme i Afrika, Australien og Nordamerika gik ud over de ikkehvide befolkningsgrupper. I Van Diemens Land (nu Tasmanien) blev urbefolkningen fuldstændig udslettet. I Europa dannede klassificeringen af jøder som undermennesker optakten til Holocaust. Aristokratiets store rigdom og utilfredsheden blandt arbejder- og middelklassen førte i det 18. århundrede til Den Franske Revolution og i det 20. århundrede til Den Russiske Revolution.

En af fortidens vise mænd skrev: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Hans ord har vist sig at være sande hvad enten de dominerende er enkeltpersoner eller klasser. Når en gruppe ophøjer sig over andre, fører det uvægerligt til elendighed og fortræd.