Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Alting gøres nyt — som forudsagt
    Vagttårnet – 2000 | 15. april
    • 13, 14. (a) Hvilket andet skriftsted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer, bør vi undersøge? (b) Hvad gør Peters profeti særlig interessant i vor tid?

      13 Men nu må vi sikre os at vi får fat i pointen. Vi er hverken i gang med en øvelse i bibelfortolkning eller et tilbageblik på oldtidens historie. Det kan vi se hvis vi slår op på et andet sted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer i Bibelen. Det er i Andet Petersbrev, kapitel 3, som taler om vores fremtid.

      14 Apostelen Peter skrev sit brev over 500 år efter at jøderne var vendt tilbage til deres hjemland. I sin egenskab af apostel skrev Peter til disciple af Kristus, den ’Herre og Frelser’ der omtales i Andet Petersbrev 3:2. I vers 4 nævner Peter Jesu „lovede nærværelse“, hvilket betyder at profetien er højaktuel i vor tid. Der findes mange vidnesbyrd om at Jesus siden den første verdenskrig har været nærværende i den forstand at han har haft myndighed som Hersker i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 6:1-8; 11:15, 18) Dette får en særlig betydning i lyset af noget andet som Peter forudsagde i dette kapitel.

      15. Hvordan får Peters profeti om ’de nye himle’ sin opfyldelse?

      15 I Andet Petersbrev 3:13 står der: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ Som nævnt er Jesus kongen i de „nye himle“. (Lukas 1:32, 33) Men andre skriftsteder viser at han ikke hersker alene. Jesus lovede at apostlene og andre ville få en plads i himmelen. I Hebræerbrevet skriver apostelen Paulus at disse har „andel i den himmelske kaldelse“. Og Jesus sagde at de skulle sidde på troner i himmelen sammen med ham. (Hebræerne 3:1; Mattæus 19:28; Lukas 22:28-30; Johannes 14:2, 3) Vi kan altså fastslå at der er andre der skal regere sammen med Jesus i himmelen som en del af de nye himle. Men hvad sigter Peter så til med udtrykket „en ny jord“?

      16. I hvilken forstand findes der allerede „en ny jord“?

      16 Ligesom i den fortidige opfyldelse, da jøderne vendte tilbage til deres hjemland, drejer opfyldelsen af Andet Petersbrev 3:13 sig om mennesker der underlægger sig de nye himles herredømme. Der findes millioner som i dag med glæde underlægger sig denne regering, som har haft gavn af dens undervisningsprogram, og som bestræber sig for at følge dens love, der findes i Bibelen. (Esajas 54:13) De udgør grundvolden for „en ny jord“ i den forstand at de er et verdensomspændende samfund bestående af alle nationaliteter, sproggrupper og racer som samarbejder under Kongen, Jesus Kristus. Og det er værd at lægge mærke til at vi alle kan blive en del af dette samfund. — Mika 4:1-4.

      17, 18. Hvorfor giver ordene i Andet Petersbrev 3:13 os håb?

      17 Men tro nu ikke at det er det hele, at vi ikke kender nogen detaljer om hvad der vil ske i fremtiden. Når vi ser nærmere på sammenhængen her i Andet Petersbrev, kapitel 3, læser vi om den store forandring der vil finde sted. I vers 5 og 6 skriver Peter om vandfloden på Noas tid som gjorde ende på datidens ugudelige verden. I vers 7 nævner han at „de himle og den jord som er nu“, både regeringerne og undersåtterne, er bevaret til „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det bekræfter at udtrykket ’himmel og jord’ ikke sigter til den bogstavelige himmel og jord, men til menneskene og deres regeringer.

      18 Derefter forklarer Peter at Jehovas kommende dag vil medføre en omfattende udrensning og bane vej for de nye himle og den nye jord som nævnes i vers 13. Bemærk hvad der siges i slutningen af skriftstedet — „hvori retfærdighed skal bo“. Tyder det ikke på at der vil ske en gennemgribende forandring til det bedre? Giver det ikke håb om noget helt nyt, om en tid hvor menneskene vil finde større glæde ved at leve end de gør i dag? Hvis vi mener det, er vi blandt de forholdsvis få der har opnået indsigt i det Bibelen forudsiger.

      19. I hvilken sammenhæng omtaler Åbenbaringens Bog „en ny himmel og en ny jord“ der stadig hører fremtiden til?

      19 Men lad os gå et skridt videre. Vi har set på de steder hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer i Esajas, kapitel 65, og i Andet Petersbrev, kapitel 3. Lad os nu slå op på Åbenbaringen, kapitel 21, hvor der forekommer et lignende udtryk. Igen vil det være en hjælp for os at kende baggrunden for verset. To kapitler før, i det 19. kapitel i Åbenbaringens Bog, beskrives en krig i malende, symbolske vendinger, men det er ikke en krig mellem to fjendtligsindede nationer. På den ene side står „Guds Ord“. Det er som bekendt en titel der bæres af Jesus Kristus. (Johannes 1:1, 14) Han befinder sig i himmelen, og i dette syn ser man ham sammen med himmelske hærskarer. Hvem kæmper de imod? Kapitlet nævner „konger“, „militærtribuner“ og folk af forskellig rang, både „små og store“. Denne krig har at gøre med Jehovas kommende dag, hvor ugudeligheden vil blive fjernet. (2 Thessaloniker 1:6-10) I begyndelsen af kapitel 20 i Åbenbaringens Bog beskrives det hvordan „slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan,“ bliver fjernet. Lad os på denne baggrund se nærmere på Åbenbaringen, kapitel 21.

      20. Hvilken gennemgribende forandring omtaler Åbenbaringen 21:1?

      20 Apostelen Johannes indleder kapitlet med disse interessante ord: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ På grundlag af det vi har læst i Esajas, kapitel 65, og Andet Petersbrev, kapitel 3, kan vi være sikre på at dette ikke betyder at den bogstavelige himmel og den bogstavelige jord med verdenshavene skal erstattes af noget nyt. Som det fremgik af de foregående kapitler, vil de ugudelige mennesker og deres regeringer, deriblandt den usynlige hersker, Satan, blive fjernet. Det der loves her, er derfor en ny tingenes ordning der berører mennesker på jorden.

      21, 22. Hvilke velsignelser forsikrer Johannes os om at vi vil opleve, og hvad indebærer det at tårerne tørres af menneskenes øjne?

      21 Det bliver vi forsikret om når vi læser videre i denne vidunderlige profeti. I slutningen af vers 3 er der tale om en tid hvor Gud vil være hos menneskene, idet han vender sin opmærksomhed mod dem der gør hans vilje. (Ezekiel 43:7) Johannes fortsætter i vers 4 og 5: „Han [Jehova Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet. Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ Det er virkelig en opmuntrende profeti.

      22 Lad os standse op og tænke dybere over hvad det er Bibelen her forudsiger. ’Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.’ Der kan ikke være tale om de tårer der normalt væder vore følsomme øjne, og det kan heller ikke hentyde til glædestårer. Nej, de tårer Gud vil tørre bort, er tårer der skyldes lidelse, sorg, skuffelse, smerte og kval. Hvorfor må det være det der menes? Fordi Guds bemærkelsesværdige løfte om at han vil tørre tårerne af menneskenes øjne, er forbundet med at ’død, sorg, skrig og smerte ikke skal være mere’. — Johannes 11:35.

      23. Hvad vil ifølge Johannes’ profeti helt sikkert blive afskaffet?

      23 Viser det ikke at kræftsygdomme, slagtilfælde og hjerteanfald, ja, endog døden, vil være fjernet? Hvem af os har ikke mistet en vi holder af, på grund af sygdom, ulykker eller naturkatastrofer? Gud lover her at døden ikke skal være mere. Det tyder på at børn der måtte blive født på det tidspunkt, ikke skal vokse op for blot at blive gamle og dø. Profetien betyder også at det er slut med Alzheimers sygdom, osteoporose, svulster, grøn stær og grå stær — noget som mange ældre lider af.

      24. Hvilke storslåede forandringer vil følge med ’de nye himle og den nye jord’, og hvad vil vi se på i den følgende artikel?

      24 Vi kan sikkert blive enige om at det ville mindske sorgen og smerten hvis døden, alderdommen og al sygdom blev fjernet. Men hvad med dyb fattigdom, børnemisbrug og diskrimination som følge af ens baggrund eller hudfarve? Hvis disse fænomener, der er udbredte i dag, fortsat skulle findes, kunne vi ikke slippe af med sorgen og smerten. Livet under „en ny himmel og en ny jord“ vil derfor ikke blive skæmmet af det der nu volder så megen sorg. Det bliver en kolossal forandring!

  • Kommer du til at opleve den nye verden?
    Vagttårnet – 2000 | 15. april
    • 2. Nævn noget vi kan se frem til.

      2 I den foregående artikel gennemgik vi tre af de fire steder hvor Bibelen omtaler „nye himle og en ny jord“. (Esajas 65:17) En af disse pålidelige forudsigelser er nedskrevet i Åbenbaringen 21:1. De efterfølgende vers beskriver den tid hvor den almægtige Gud vil foretage gennemgribende forandringer til det bedre her på jorden. Han vil tørre sorgens tårer af menneskenes øjne. Der vil ikke længere være nogen der dør af alderdom, sygdom eller som følge af ulykker. Sorg, skrig og smerte vil være afskaffet. Det er lyse udsigter! Men kan vi være sikre på at de bliver til virkelighed? Og hvordan bør dette perspektiv påvirke os her og nu?

      Velbegrundet tillid

      3. Hvorfor kan vi stole på Bibelens løfter om fremtiden?

      3 Bemærk fortsættelsen i Åbenbaringen 21:5. Her citeres Gud, der sidder på sin trone i himmelen, for disse ord: „Se! Jeg gør alting nyt.“ Dette løfte fra Gud er bedre end nogen uafhængighedserklæring, nogen lovsamling eller nogen af menneskenes forhåbninger til fremtiden. Det er en absolut pålidelig udtalelse fra ham der ifølge Bibelen „ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Det er forståeligt hvis nogen synes at vi godt kunne standse her og bare tillidsfuldt glæde os over disse fantastiske fremtidsudsigter. Men vi behøver ikke at standse her. Vi kan lære mere om fremtiden.

      4, 5. Hvilke bibelprofetier som vi allerede har behandlet, kan styrke vores tillid til fremtiden?

      4 Tænk et øjeblik over hvad vi indtil nu har lært angående Bibelens løfter om nye himle og en ny jord. Esajas forudsagde en sådan ny ordning, og hans profeti gik i opfyldelse da jøderne vendte tilbage til deres hjemland og genoprettede den sande tilbedelse. (Ezra 1:1-3; 2:1, 2; 3:12, 13) Men var det alt hvad Esajas’ profeti pegede frem til? Nej, bestemt ikke. Hans profeti skulle få en større opfyldelse i en fjern fremtid. Sådan må det være ifølge det vi læser i Andet Petersbrev 3:13 og Åbenbaringen 21:1-5. Disse passager peger frem til nye himle og en ny jord som vil være til gavn for kristne overalt på jorden.

      5 Som tidligere nævnt forekommer udtrykket „nye himle og en ny jord“ fire gange i Bibelen. Vi har set på tre af dem og er nået til nogle meget opmuntrende konklusioner. Bibelen forudsiger klart og tydeligt at Gud vil fjerne ondskaben og andre årsager til lidelser, og at han derefter vil velsigne menneskene i sin nye tingenes ordning.

      6. Hvad forudsiger en fjerde profeti om „nye himle og en ny jord“?

      6 Lad os nu se på et fjerde sted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer, nemlig i Esajas 66:22-24: „’For ligesom de nye himle og den nye jord som jeg frembringer, består for mit ansigt,’ lyder Jehovas udsagn, ’således kommer jeres afkom og jeres navn til at bestå.’ ’Og nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat vil alt kød komme for at bøje sig for mig,’ har Jehova sagt. ’Og de skal gå ud og se på de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod mig; for deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke, og de skal blive frastødende for alt kød.’“

      7. Hvorfor kan vi gå ud fra at Esajas 66:22-24 vil få en fremtidig opfyldelse?

      7 Denne profeti blev opfyldt blandt de jøder der igen havde bosat sig i deres hjemland, men den skulle få endnu en opfyldelse. Det måtte ske lang tid efter at Peters Andet Brev og Åbenbaringens Bog blev skrevet, for de beskrev ’nye himle og en ny jord’ der hørte fremtiden til. Vi kan se frem til den storslåede og fuldstændige opfyldelse i den nye ordning. Lad os se nærmere på nogle af de forhold som vi kan glæde os til.

      8, 9. (a) I hvilken forstand vil Guds tjenere „bestå“? (b) Hvordan vil profetien om at Jehovas tjenere vil tilbede „nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat“, blive opfyldt?

      8 Åbenbaringen 21:4 viser at døden ikke længere vil findes. Passagen i Esajas, kapitel 66, stemmer med dette. Af vers 22 fremgår det at Jehova véd at „de nye himle og den nye jord“ ikke blot skal bestå for en tid, som noget midlertidigt, men vil være en varig ordning. Hans tjenere vil også „bestå“ for hans øjne, hvilket vil sige at de vil blive ved med at leve. Det Gud allerede har gjort for sit udvalgte folk, giver os grund til at se fremtiden tillidsfuldt i møde. Sande kristne har været udsat for ondsindet forfølgelse og fanatiske forsøg på at udslette dem. (Johannes 16:2; Apostelgerninger 8:1) Men end ikke mægtige fjender som den romerske kejser Nero og Adolf Hitler har været i stand til at udrydde Guds loyale, der bærer hans navn. Jehova har bevaret sin menighed, og vi kan være sikre på at han vil sørge for at den altid vil bestå.

      9 På samme måde vil de der er trofaste mod Gud som en del af den nye jord, det vil sige samfundet af sande tilbedere i den nye verden, bestå som enkeltpersoner betragtet fordi de vil yde Skaberen af alle ting ren tilbedelse. Denne tilbedelse vil ikke være noget tilfældigt eller vilkårligt. Guds lov, som Israel fik gennem Moses, krævede visse tilbedelseshandlinger hver måned, markeret af nymånen, og hver uge, markeret af sabbatsdagen. (3 Mosebog 24:5-9; 4 Mosebog 10:10; 28:9, 10; 2 Krønikebog 2:4) Esajas 66:23 forudsiger derfor at der vil være en regelmæssig og vedvarende tilbedelse af den sande Gud, uge efter uge og måned efter måned. Til den tid vil ateisme og religiøst hykleri høre fortiden til. I stedet „vil alt kød komme for at bøje sig for“ Jehova.

      10. Hvorfor kan vi være sikre på at den nye verden ikke vil blive hjemsøgt af ugudelige?

      10 Esajas 66:24 forsikrer os om at freden og retfærdigheden på den nye jord aldrig vil blive bragt i fare. Ingen ugudelige vil få lov at ødelægge den. Husk at Andet Petersbrev 3:7 siger at det der ligger forude, er „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det er „de ugudelige“ der omkommer. Der vil ikke ske de uskyldige noget, modsat det der kendetegner menneskers krige, der ofte kræver flere ofre blandt de civile end blandt soldaterne. Den store Dommer garanterer os at hans dag vil være undergangens dag for de ugudelige.

      11. Hvad venter der ifølge Esajas enhver der vender sig mod Gud og mod tilbedelsen af ham?

      11 De retfærdige der overlever, vil erfare at Guds profetiske ord taler sandt. Vers 24 forudsiger at „de døde kroppe af de mænd som begik overtrædelser imod“ Jehova, vil være et bevis på hans dom. Esajas’ måde at udtrykke sig på kan forekomme chokerende, men det genspejler de historiske kendsgerninger. Uden for det gamle Jerusalems mure lå der lossepladser hvor man henkastede affald og undertiden ligene af henrettede forbrydere der blev anset for uværdige til en anstændig begravelse.a Ormene og ilden udryddede hurtigt både affaldet og ligene. Med dette billede ville Esajas øjensynlig skildre det uigenkaldelige ved Jehovas dom over dem der tilsidesætter hans vilje.

      Hvad Jehova har lovet

      12. Hvad mere oplyser Esajas om tilværelsen i den nye verden?

      12 I Åbenbaringen 21:4 nævnes nogle af de ting som ikke vil eksistere i den kommende nye ordning. Men hvad vil der da findes til den tid? Hvordan vil det være at leve? Kan vi få et pålideligt fingerpeg om det? Ja. Esajas’ Bog, kapitel 65, beskriver profetisk de forhold vi vil opleve hvis vi bliver godkendt af Jehova og får lov at leve når han i endelig forstand skaber disse nye himle og denne nye jord. De der velsignes med en varig plads på den nye jord, vil ikke ældes og til sidst dø. I Esajas 65:20 finder vi følgende forsikring: „Derfra skal der ikke mere være noget spædbarn der kun bliver nogle få dage, eller en gammel mand som ikke fuldender sine dages tal; for den der dør hundrede år gammel er en dreng; og den der rammes af en forbandelse når han er hundrede år gammel, er en synder.“

      13. Hvilken forsikring om tryghed får vi i Esajas 65:20?

      13 Da dette fik sin første opfyldelse i forbindelse med Esajas’ folk, betød det at landets børn var i sikkerhed. Der ville ikke trænge nogen fjender ind i landet, sådan som babylonierne engang havde gjort, for at bortføre spædbørn eller dræbe mænd i deres bedste alder. (2 Krønikebog 36:17, 20) I den kommende nye verden vil menneskene være i sikkerhed og føle sig trygge; de vil kunne glæde sig over livet. Hvis én vælger at gøre oprør mod Gud, vil han ikke få lov at fortsætte med at leve. Gud vil fjerne ham. Selv en eventuel oprører på hundrede år vil dø som „en dreng“ — hans liv vil være kort i forhold til det evige liv han kunne have fået. — 1 Timoteus 1:19, 20; 2 Timoteus 2:16-19.

      14, 15. Hvilke indholdsrige gøremål stiller Esajas 65:21, 22 os i udsigt?

      14 I stedet for at komme nærmere ind på hvordan én der synder med overlæg, vil blive fjernet, beskriver Esajas de forhold der vil findes i den nye verden. Vi kan prøve at forestille os hvad det vil betyde for os selv. Det vi nok først kommer til at tænke på, er hvordan vi skal bo. Det beskriver Esajas i vers 21 og 22, hvor han forudsiger: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. For som træets dage skal mit folks dage blive; og mine udvalgte vil bruge deres hænders værk fuldt ud.“

      15 Hvis vi endnu ikke har forstand på at bygge huse og aldrig har dyrket en have, kan Esajas’ profeti tyde på at vi må lære noget nyt. Men mon ikke vi er villige til at blive undervist af nogen der har erfaring, for eksempel venlige naboer der giver os en håndsrækning? Esajas oplyser ikke om vores hus skal have store vinduesåbninger med skodder så vi kan nyde den tropiske brise, eller vinduer af glas hvorigennem vi kan betragte de skiftende årstider. Skal vores hus have et skråt tag så sne og regn kan løbe af? Eller gør det lokale klima det mere nærliggende at vælge et fladt tag som dem man har i Mellemøsten, et tag hvor vi kan sidde og nyde et dejligt måltid sammen med familie og venner? — 5 Mosebog 22:8; Nehemias 8:16.

      16. Hvorfor kan vi forvente at den nye verden altid vil dække vore behov?

      16 Det vigtigste er ikke at kende sådanne detaljer, men at vide at vi får vores eget hus. Det vil være vores eget — ikke som i dag, hvor vi måske slider i det med at bygge et hus som en anden skal nyde godt af. I Esajas 65:21 står der også at vi skal ’plante og spise frugten’. Det sammenfatter tydeligvis situationen: Vi vil føle dyb tilfredshed ved vore anstrengelser og nyde frugten af vores arbejde. Og det vil vi kunne gøre gennem et liv der vil være langt — „som træets dage“. Ja, „alting“ vil virkelig blive gjort nyt! — Salme 92:12-14.

      17. Hvilket løfte appellerer især til forældre?

      17 Følgende ord vil betyde særlig meget for dem der har børn: „De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel; for de er et afkom bestående af Jehovas velsignede, og deres efterkommere er hos dem. Og før de kalder, svarer jeg; mens de endnu taler, hører jeg.“ (Esajas 65:23, 24) Nogle kender smerten ved at „føde børn til pludselig rædsel“? Der er ingen grund til at opremse alle de problemer børn kan komme ud for, og som vil resultere i dybe bekymringer for deres forældre og andre. Og vi har alle set forældre der har så travlt med deres egen karriere, interesser eller fornøjelser at de forsømmer at bruge tid på deres børn. I modsætning hertil forsikrer Jehova os om at han vil høre os og give os det vi har brug for, endnu før vi har bedt om det.

      18. Hvorfor vil vi kunne glæde os over dyrene i den nye verden?

      18 Når vi tænker på de glæder den nye verden vil byde på, kan vi prøve at forestille os det der skildres i Guds profetiske ord: „’Ulven og lammet græsser sammen, og løven æder halm som kvæget; men slangen får støv som brød. De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg,’ har Jehova sagt.“ (Esajas 65:25) Mange kunstnere har ladet sig inspirere af disse ord. Men der er ikke blot tale om smukke ordbilleder der udspringer af fri fantasi. Det vil blive til virkelighed. Der vil komme til at råde fred mellem mennesker indbyrdes, og også mellem mennesker og dyr. Mange biologer og dyreinteresserede bruger det meste af deres liv på at undersøge nogle få dyrearter, måske endda kun én art eller race. Tænk på hvad vi vil få mulighed for at lære om dyrene når de ikke længere er bange for os! Så vil vi endda kunne komme tæt på fugle og smådyr der lever i skoven eller junglen — iagttage dem, lære af dem og glæde os over synet. (Job 12:7-9) Vi vil kunne føle os fuldstændig trygge; der vil ikke være nogen farer fra hverken mennesker eller dyr. Jehova har sagt: „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg.“ Det vil være en gennemgribende forandring i forhold til det vi ser og oplever i dag!

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del