De der vandrer i lyset, kan fryde sig

„Kom, lad os vandre i Jehovas lys.“ — ESAJAS 2:5.

1, 2. (a) Hvor stor betydning har lys? (b) Hvorfor er de advarende ord om at mørke ville dække jorden, så ildevarslende?

JEHOVA er kilden til alt lys. I Bibelen kaldes han den „som har givet solen til at lyse om dagen, forskrifterne for månen og stjernerne så de kan lyse om natten“. (Jeremias 31:35; Salme 8:3) Det er ham der har skabt Solen, som i virkeligheden er et gigantisk kernekraftværk der frigør enorme mængder energi, blandt andet i form af lys og varme. Den meget lille procentdel af denne energi, der når frem til os i form af sollys, opretholder livet her på Jorden. Uden sollys kunne vi ikke eksistere, og Jorden ville være en livløs planet.

² Med dette i tanke forstår man hvor alvorlig den situation var som profeten Esajas beskrev. Han sagde: „Se! Mørket dækker jorden, og tykt mulm folkestammerne.“ (Esajas 60:2) Det mørke der her tales om, er naturligvis ikke et bogstaveligt mørke. Esajas mente ikke at Solen, Månen og stjernerne på et tidspunkt ville holde op med at skinne. (Salme 89:36, 37; 136:7-9) Det var et åndeligt mørke han talte om. Men åndeligt mørke er også dødbringende. I det lange løb er det lige så umuligt at leve uden åndeligt lys som det er at leve uden bogstaveligt lys. — Lukas 1:79.

3. Hvad bør kristne gøre i betragtning af Esajas’ ord?

³ I betragtning af dette er det meget vigtigt at være opmærksom på at Esajas’ ord, der fik en opfyldelse i forbindelse med fortidens Juda, får en større opfyldelse i dag. Ja, i vor tid er verden indhyllet i åndeligt mørke. I en så farlig situation er det yderst vigtigt at have åndeligt lys. Det er derfor at kristne gør vel i at følge Jesu tilskyndelse: „I [skal] lade jeres lys skinne for folk.“ (Mattæus 5:16) Trofaste kristne kan oplyse mørket for de ydmyge og derved give dem mulighed for at vinde livet. — Johannes 8:12.

Mørke tider i Israel

4. Hvornår blev Esajas’ profetiske ord i første række opfyldt, men hvordan var situationen allerede på hans egen tid?

⁴ Esajas’ ord om at mørke dækkede jorden, blev i første række opfyldt da Juda lå øde og indbyggerne var i landflygtighed i Babylon. Men selv før det skete, på Esajas’ egen tid, var en stor del af folket allerede indhyllet i åndeligt mørke. Det fik ham til at give sine landsmænd følgende opfordring: „I fra Jakobs hus, kom, lad os vandre i Jehovas lys.“ — Esajas 2:5; 5:20.

5, 6. Hvilke faktorer bidrog til det mørke der var på Esajas’ tid?

⁵ Esajas profeterede i Juda „i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda“. (Esajas 1:1) Det var en stormfuld tid med politisk uro, religiøst hykleri og et korrupt retsvæsen som undertrykte de fattige. Selv i de trofaste kongers regeringstid var der altre for falske guder på mange offerhøje. Under de troløse konger var situationen værre. Den onde kong Akaz bragte for eksempel sin egen søn som et offer til guden Molek. Der var tale om et reelt åndeligt mørke! — 2 Kongebog 15:32-34; 16:2-4.

⁶ Hvad angår forholdet til de omkringboende folkeslag, så det også mørkt ud. Moabitterne, edomitterne og filistrene truede Judas grænser. Det nordlige rige, Israel, var nu en erklæret fjende trods slægtskabet med Juda. Længere nordpå truede Aram freden i Juda. Men truslen fra det grusomme Assyrerrige, som hele tiden søgte at udvide sine grænser, var endnu farligere. På Esajas’ tid fjernede Assyrien Israel fra landkortet og lagde næsten Juda øde. På et tidspunkt havde Assyrien erobret alle befæstede byer i Juda undtagen Jerusalem. — Esajas 1:7, 8; 36:1.

7. Hvilken kurs slog Israel og Juda ind på, og hvordan reagerede Jehova?

⁷ Gud tillod at hans pagtsfolk kom ud for disse ulykker fordi Israel og Juda ikke havde holdt loyalt fast ved ham. Ligesom dem der omtales i Ordsprogenes Bog, ’havde de forladt retskaffenhedens stier for at vandre på mørkets veje’. (Ordsprogene 2:13) Men selv om Jehova var vred på sit folk, svigtede han det ikke fuldstændigt. I stedet lod han Esajas og andre profeter fremstå for at de kunne formidle åndeligt lys til enhver i landet der stadig forsøgte at tjene Jehova trofast. Det lys som disse profeter formidlede, var dyrebart. Det var livgivende.

Mørke tider i dag

8, 9. Hvilke faktorer bidrager til det mørke der er i verden i dag?

⁸ Situationen på Esajas’ tid lignede meget den vi oplever i dag. I vor tid har de jordiske ledere vendt Jehova og hans indsatte konge, Jesus Kristus, ryggen. (Salme 2:2, 3) Kristenhedens religiøse ledere har bedraget deres hjorde. De hævder at tjene Gud, men i realiteten går de fleste af dem ind for denne verdens guder — nationalisme, militarisme, rigdom og fremtrædende mennesker — for ikke at tale om de hedenske læresætninger de har doceret.

⁹ Det ene sted efter det andet har kristenhedens trossamfund været involveret i krige og opstande som har medført etniske udrensninger og andre rædsler. Og i stedet for at holde fast ved de bibelske moralnormer vælger mange kirker at ignorere, eller endda at billige, umoralske handlinger som utugt og homoseksualitet. Som følge af at kristenheden forkaster Bibelens normer, kan dens hjorde sammenlignes med dem om hvem en salmist fra fortiden sagde: „De er uden kundskab, og de er uden forståelse; i mørke går de omkring.“ (Salme 82:5) Ja, kristenheden befinder sig i dybt mørke, ligesom fortidens Juda. — Åbenbaringen 8:12.

10. Hvordan skinner der et lys i mørket i dag, og hvordan er det til gavn for de ydmyge?

¹⁰ Midt i dette mørke lader Jehova et lys skinne til gavn for de ydmyge. Han gør brug af sine salvede tjenere på jorden, „den trofaste og kloge træl“, og de „skinner som lysspredere i verden“. (Mattæus 24:45; Filipperne 2:15) Denne trælleskare, og dens millioner af medarbejdere blandt ’de andre får’, genspejler det åndelige lys fra Guds ord, Bibelen. (Johannes 10:16) I denne formørkede verden giver dette lys de ydmyge håb, det hjælper dem til at få et godt forhold til Gud og gør det muligt for dem at undgå åndelige faldgruber. Det er dyrebart og livgivende.

„Jeg priser dit navn“

11. Hvad bekendtgjorde Jehova på Esajas’ tid?

¹¹ Hvilken form for vejledning sørgede Jehova for i den mørke periode Esajas levede i, og i den endnu mørkere tid der fulgte da babylonierne førte Guds folk i fangenskab? Foruden at give moralske retningslinjer bekendtgjorde han på forhånd med klare ord hvordan han ville gennemføre sine hensigter i forbindelse med sit folk. Læg for eksempel mærke til de storslåede profetier i Esajas, kapitel 25-27. Ordene i disse kapitler viser hvad Jehova gjorde dengang, hvad han gør i dag, og hvad han vil gøre i nær fremtid.

12. Hvad giver Esajas udtryk for?

¹² Først henvender Esajas sig til Jehova med ordene: „Jehova, du er min Gud. Jeg ophøjer dig, jeg priser dit navn.“ Han lovpriser Jehova i dyb taknemmelighed. Hvorfor følte han sig tilskyndet til at opsende denne bøn? Det fremgår af resten af verset, hvor vi læser: „For du [Jehova] har gjort undere, fuldbyrdet beslutninger fra fortiden, i trofasthed, i pålidelighed.“ — Esajas 25:1.

13. (a) Hvilken kundskab gav Esajas større værdsættelse af Jehova? (b) Hvad kan vi lære af Esajas’ eksempel?

¹³ På Esajas’ tid havde Jehova gjort mange vidunderlige ting for Israel, og der fandtes nedskrevne beretninger om dem. Esajas kendte åbenbart disse beretninger. Han vidste for eksempel at Jehova havde udfriet sit folk fra trældommen i Ægypten og frelst det fra Faraos hær ved Det Røde Hav. Han vidste at Jehova havde ledet sit folk gennem ørkenen og ført det ind i det forjættede land. (Salme 136:1, 10-26) Sådanne historiske beretninger viste at Jehova Gud er trofast og pålidelig. Hans „beslutninger“ — alt det han har til hensigt at gøre — bliver gennemført. Nøjagtig kundskab fra Gud styrkede Esajas til at blive ved med at vandre i lyset. Han er derfor et godt eksempel for os. Hvis vi omhyggeligt studerer Guds skrevne ord og følger det, vil vi også blive ved med at vandre i lyset. — Salme 119:105; 2 Korinther 4:6.

En by tilintetgøres

14. Hvad forudsiges der om en by, og hvilken by er der sandsynligvis tale om?

¹⁴ I Esajas 25:2 finder vi et eksempel på en af Guds beslutninger. Her står der: „Du har gjort en by til en stenhob, en befæstet stad til en hensmuldrende ruin; fremmedes tårnborg er ikke mere som en by, aldrig genopbygges den.“ Hvilken by er der tale om? Esajas talte sandsynligvis profetisk om Babylon. Og Babylon blev virkelig til en stenhob.

15. Hvilken ’stor by’ eksisterer i dag, og hvordan vil det gå den?

¹⁵ Har den by Esajas nævner, sit modstykke i dag? Ja. I Åbenbaringens Bog tales der om „den store by som har herredømme over jordens konger“. (Åbenbaringen 17:18) Denne store by er „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium. (Åbenbaringen 17:5) Den mest fremtrædende del af Babylon den Store er i dag kristenheden, hvis gejstlige fører an i modstanden mod Jehovas folks forkyndelse af Riget. (Mattæus 24:14) Men ligesom fortidens Babylon vil Babylon den Store snart blive ødelagt og aldrig opstå igen.

16, 17. Hvordan er Jehova blevet herliggjort af sine fjender i fortiden og i nutiden?

¹⁶ Hvad forudsiger Esajas ellers om denne ’befæstede stad’? Henvendt til Jehova siger Esajas: „Et stærkt folk [vil] herliggøre dig; de tyranniske nationers stad vil frygte dig.“ (Esajas 25:3) Hvordan vil denne fjendtligsindede by, „de tyranniske nationers stad“, herliggøre Jehova? Husk hvad der skete med Babylons mægtigste konge, Nebukadnezar. Efter at have haft en dramatisk oplevelse der viste hvor svag han var, blev han tvunget til at anerkende hvor stor Jehova og hans magt er. (Daniel 4:34, 35) Når Jehova udøver sin magt, bliver selv hans fjender tvunget til — om end modvilligt — at anerkende hans kraftige gerninger.

¹⁷ Blev Babylon den Store nogen sinde tvunget til at anerkende Jehovas kraftige gerninger? Ja. Under den første verdenskrig forkyndte Jehovas salvede tjenere trods forfølgelse. I 1918 kom de i åndeligt fangenskab da nogle af Vagttårnsselskabets ledende medarbejdere blev fængslet. Det organiserede forkyndelsesarbejde ophørte næsten. Men i 1919 oprejste Jehova sine tjenere og styrkede dem på ny med sin ånd, hvorefter de gik i gang med at fuldføre deres opgave: at forkynde den gode nyhed på hele den beboede jord. (Markus 13:10) Alt dette var profetisk omtalt i Åbenbaringens Bog, og det var modstandernes reaktion også. De „blev forskrækkede og gav himmelens Gud ære“. (Åbenbaringen 11:3, 7, 11-13) Det betød ikke at de alle blev omvendt, men at de, som Esajas netop havde forudsagt, blev tvunget til at anerkende Jehovas magtfulde indgriben ved denne lejlighed.

„En fæstning for den ringe“

18, 19. (a) Hvorfor har modstanderne ikke kunnet få Jehovas tjenere til at give slip på deres uangribelighed? (b) Hvordan vil „tyrannernes sang og musik“ blive undertrykt?

¹⁸ Esajas henleder nu opmærksomheden på Jehovas godhed mod dem der vandrer i lyset, og siger til Jehova: „Du er blevet en fæstning for den ringe, en fæstning for den fattige i hans kval, et tilflugtssted mod uvejrsregnen, en skygge mod heden, når tyrannernes åndepust er som uvejrsregn mod en mur. Som du kuer heden i et ørkenland, kuer du fremmedes larm, ja, som heden kues med skyens skygge. Tyrannernes sang og musik undertrykkes.“ — Esajas 25:4, 5.

¹⁹ Siden 1919 har tyranner på enhver måde forsøgt at få de sande tilbedere til at give slip på deres uangribelighed, men det er ikke lykkedes dem. Hvorfor ikke? Fordi Jehova er en fæstning og et tilflugtssted for sit folk. Han beskytter det mod forfølgelsens brændende hede og er som en solid mur over for modstandens uvejr. Vi der vandrer i Guds lys, ser med tillid frem til den tid da „tyrannernes sang og musik undertrykkes“. Ja, vi venter ivrigt på den dag Jehovas fjender er borte.

20, 21. Hvilket festmåltid indbyder Jehova til, og hvad vil dette festmåltid omfatte i den nye verden?

²⁰ Ud over at Jehova beskytter sine tjenere, sørger han også for dem som en kærlig Fader. Efter at han i 1919 havde udfriet sit folk fra Babylon den Store, indbød han det til et stort festmåltid med rigelig åndelig føde. Det var forudsagt i Esajas 25:6, hvor vi læser: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“ Det er en stor velsignelse at være med til dette festmåltid. (Mattæus 4:4) „Jehovas bord“ er virkelig fyldt med dejlige retter. (1 Korinther 10:21) Gennem „den tro og kloge træl“ får vi alt hvad vi har brug for i åndelig forstand.

²¹ Men der hører mere til det åndelige festmåltid. Det åndelige festmåltid vi nu nyder, peger frem til den overflod af bogstavelig føde der vil være i Guds lovede nye verden. Til den tid vil dette ’festmåltid med retter der er rige på olie,’ omfatte en overflod af bogstavelig føde. Ingen vil sulte, hverken bogstaveligt eller åndeligt. Hvilken lindring for de trofaste kristne som nu må lide på grund af den forudsagte „hungersnød“, som er en del af „tegnet“ på Jesu nærværelse. (Mattæus 24:3, 7) For dem er salmistens ord en stor trøst. Han sagde: „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ — Salme 72:16.

22, 23. (a) Hvilket ’vævet stykke’ eller „slør“ vil blive fjernet, og hvordan? (b) Hvordan vil ’Jehovas folks forsmædelse’ blive fjernet?

²² Læg nu mærke til et endnu skønnere løfte. Esajas sammenligner synden og døden med ’et vævet stykke’, et „slør“, og siger: „[Gud vil] opsluge det slør der tilslører alle folkeslagene, og det vævede stykke som er vævet over alle nationerne.“ (Esajas 25:7) Tænk engang! Synden og døden, der som et kvælende tæppe har hvilet tungt på menneskene, vil ikke findes mere. Hvor vi dog længes efter den dag da alle trofaste mennesker der vælger at adlyde Gud, til fulde får gavn af Jesu genløsningsoffer! — Åbenbaringen 21:3, 4.

²³ Den inspirerede profet peger frem til denne vidunderlige tid, idet han siger: „[Gud] vil opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter. Og sit folks forsmædelse fjerner han fra hele jorden, for Jehova har selv udtalt det.“ (Esajas 25:8) Ingen vil dø på grund af sygdom eller alderdom, eller græde fordi de har mistet en elsket ven. Hvilken vidunderlig forandring! Man vil heller ikke mere opleve den forsmædelige omtale eller høre de løgnagtige anklager som Gud og hans tjenere så længe har været udsat for. Hvorfor ikke? Fordi Jehova vil fjerne årsagen til det alt sammen — løgnens fader, Satan Djævelen, og hans afkom. — Johannes 8:44.

24. Hvordan vil de der vandrer i lyset, reagere på alt det Jehova gør for dem?

²⁴ Når de der vandrer i lyset, grunder over dette og over hvordan Jehovas magt vil komme til udtryk, udbryder de spontant: „Se, dette er vor Gud. Vi har sat vort håb til ham, og han frelser os. Dette er Jehova. Vi har sat vort håb til ham. Lad os juble og fryde os over frelsen ved ham.“ (Esajas 25:9) Inden længe vil de retfærdige have al mulig grund til at fryde sig. Mørket vil være borte, og de trofaste vil i al evighed være badet i Jehovas lys. Kan man forestille sig et mere vidunderligt håb?

De der vælger lyset, vil blive frelst

„Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg nære frygt?“ — SALME 27:1.

1. Hvad har Jehova gjort for at vi kan leve?

JEHOVA er kilden til sollyset, der gør livet på jorden muligt. (1 Mosebog 1:2, 14) Det er også ham der er kilden til det åndelige lys, som får det dødbringende mørke i Satans verden til at vige. (Esajas 60:2; 2 Korinther 4:6; Efeserne 5:8-11; 6:12) De der vælger lyset, kan sige sammen med salmisten: „Jehova er mit lys og min frelse. For hvem skal jeg nære frygt?“ (Salme 27:1a) Men ligesom på Jesu tid kan de der foretrækker mørket, kun forvente en ugunstig dom. — Johannes 1:9-11; 3:19-21, 36.

2. Hvad skete der i fortiden med dem der forkastede Jehovas lys, og dem der lyttede til hans ord?

² På Esajas’ tid forkastede størstedelen af Jehovas pagtsfolk lyset. Som følge deraf blev Esajas vidne til at nordriget Israel gik til grunde. I 607 f.v.t. blev Jerusalem og templet ødelagt, og Judas indbyggere blev ført i landflygtighed. Men de der lyttede til Jehovas ord, blev styrket til at modstå datidens frafald. Med hensyn til det der skete i år 607 f.v.t., lovede Jehova at de der lyttede til ham, ville overleve. (Jeremias 21:8, 9) I dag kan vi der elsker lyset, lære meget af det der skete dengang. — Efeserne 5:5.

De der befinder sig i lyset, er lykkelige

3. Hvilken tillid kan vi nære i dag, hvilken ’retfærdig nation’ elsker vi, og hvilken „stærk by“ har denne „nation“?

³ „Vi har en stærk by. Frelse gør [Gud] til mure og vold. Luk portene op, så den retfærdige nation der bevarer en trofast adfærd, kan gå ind.“ (Esajas 26:1, 2) Disse begejstrede ord kommer fra mennesker der stolede på Jehova. De trofaste jøder på Esajas’ tid søgte sand tryghed hos Jehova, ikke hos de falske guder som nogle israelitter dyrkede. I dag nærer vi den samme tillid til Jehova. Desuden elsker vi Jehovas „retfærdige nation“ — „Guds Israel“. (Galaterne 6:16; Mattæus 21:43) Jehova elsker også denne nation på grund af dens trofasthed. Med hans velsignelse har Guds Israel „en stærk by“, en bylignende organisation der støtter og beskytter det.

4. Hvilken holdning gør vi vel i at opdyrke?

⁴ De der befinder sig i denne „by“, er klar over at „den hvis holdning er velfunderet, vil [Jehova] værne i fortsat fred, for det er [Jehova] han har tillid til“. Jehova værner dem der ønsker at stole på ham, og som følger hans retfærdige principper. De trofaste i Juda fulgte derfor Esajas’ indtrængende opfordring: „Hav tillid til Jehova til alle tider, for i Jah Jehova har vi en varig klippe.“ (Esajas 26:3, 4; Salme 9:10; 37:3; Ordsprogene 3:5) De der har denne holdning, ser hen til „Jah Jehova“ som den eneste klippe hvor der findes sikkerhed, og de kan glæde sig over „fortsat fred“ med ham. — Filipperne 1:2; 4:6, 7.

Guds fjender ydmyges

5, 6. (a) Hvordan blev fortidens Babylon ydmyget? (b) På hvilken måde blev „Babylon den Store“ ydmyget?

⁵ Når de der stoler på Jehova, udsættes for trængsler, har de ingen grund til at frygte. Jehova tillader noget sådant at ske for en tid, men til sidst vil han bringe udfrielse, og de der står bag trængslerne, vil blive ramt af hans dom. (2 Thessaloniker 1:4-7; 2 Timoteus 1:8-10) Læg mærke til hvordan det gik en bestemt „højt beliggende stad“. Esajas siger: „[Jehova] har nedstyrtet dem der bor i højden, den højt beliggende stad. Han fornedrer den, fornedrer den til jorden; han lægger den i støvet. Foden skal træde den ned, den nødstedtes fødder, de ringes fodtrin.“ (Esajas 26:5, 6) Den højt beliggende stad der omtales her, er måske Babylon. Denne by bragte i hvert fald Guds folk i nød. Men hvordan gik det Babylon? Den faldt for mederne og perserne i 539 f.v.t. Hvilken fornedrelse!

⁶ I vor tid passer Esajas’ profetiske ord på det der siden 1919 er sket med „Babylon den Store“. Denne „højt beliggende stad“ led et ydmygende nederlag da den i dette år blev tvunget til at lade Jehovas folk slippe ud af dets åndelige fangenskab. (Åbenbaringen 14:8) Det næste der skete, var endnu mere ydmygende. Den lille gruppe kristne begyndte nu at ’nedtræde’ den „stad“ hvori de tidligere havde været i fangenskab. I 1922 begyndte de at forkynde kristenhedens kommende tilintetgørelse. De forkyndte de budskaber som blev skildret symbolsk ved de fire engles trompetstød der er omtalt i Åbenbaringen 8:7-12, og de tre veer der er forudsagt i Åbenbaringen 9:1–11:15.

„Den retfærdiges sti er retskaffenhed“

7. Hvordan ledes de der vender sig til Jehovas lys? Hvem håber de på, og hvad sætter de højt?

⁷ Jehova sørger for at de der vender sig til hans lys, bliver frelst, og han leder deres skridt, som det fremgår af Esajas’ næste ord: „Den retfærdiges sti er retskaffenhed. Da du er retskaffen, jævner du den retfærdiges vej. Ja, på dine dommes sti, Jehova, håber vi på dig. Mod dit navn og mod dit minde er vor sjæls længsel rettet.“ (Esajas 26:7, 8) Jehova er en retfærdig Gud, og de der tilbeder ham, må følge hans retfærdige normer. Når de gør det, vil Jehova lede dem og jævne deres sti. Ved at følge hans vejledning viser disse ydmyge mennesker at de håber på Jehova og af hele deres hjerte sætter hans navn, hans „minde“, højt. — 2 Mosebog 3:15.

8. Hvilken eksemplarisk indstilling viste Esajas?

⁸ Esajas satte Jehovas navn højt. Det fremgår af hans næste ord: „Med min sjæl har jeg længtes efter dig om natten; ja, med min ånd i mit indre bliver jeg ved med at søge efter dig; for når dine domme når jorden, vil den frugtbare jords indbyggere lære retfærdighed.“ (Esajas 26:9) Esajas længtes efter Jehova ’med sin sjæl’ — med hele sit jeg. Man kan forestille sig at profeten brugte nattens stilhed til at bede til Jehova, til at give udtryk for sine dybeste tanker og til ivrigt at søge Jehovas vejledning. Derved satte han et godt eksempel for os. Desuden lærte Esajas retfærdighed af Jehovas domme. Det minder os om hvor vigtigt det er at vi konstant er årvågne og opmærksomme så vi forstår hvad der er Jehovas vilje.

Nogle vælger mørket

9, 10. Hvordan viste Jehova godhed mod sit troløse folk, men hvordan reagerede folket?

⁹ Jehova viste stor loyal hengivenhed mod Juda, men desværre var det ikke alle Judas indbyggere der reagerede positivt. Ofte valgte flertallet at gøre oprør og blive frafaldne i stedet for at følge sandhedens lys fra Jehova. Esajas sagde: „Selv om der vises den ugudelige gunst, lærer han ikke retfærdighed. I ærlighedens land vil han handle uret og ikke se Jehovas højhed.“ — Esajas 26:10.

¹⁰ På Esajas’ tid nægtede flertallet at anerkende at Jehovas hånd beskyttede Juda mod dets fjender. Når han velsignede folket med sin fred, viste det ingen taknemmelighed. Derfor overgav han det til at tjene „andre herrer“, og i 607 f.v.t. tillod han at jøderne blev ført i landflygtighed i Babylon. (Esajas 26:11-13) Efter denne tugt vendte en rest af folket tilbage til dets hjemland.

11, 12. (a) Hvordan gik det dem der havde taget Juda til fange? (b) Hvordan så det i 1919 ud for dem der havde holdt Jehovas salvede tjenere i fangenskab?

¹¹ Hvordan gik det dem der havde taget Juda til fange? Esajas svarer profetisk: „De er døde; de skal ikke leve. Livløse skal de ikke rejse sig. Derfor har du hjemsøgt dem for at tilintetgøre dem og udrydde ethvert minde om dem.“ (Esajas 26:14) Efter Babylons fald i 539 f.v.t. havde byen ingen fremtid. Til sidst ville den ikke eksistere mere. Den ville være ’livløs’; kun historiebøgerne ville berette om dette mægtige rige. Det er en klar advarsel til dem der sætter deres lid til denne verdens magtfulde mænd!

¹² Visse dele af denne profeti fik en opfyldelse da Gud tillod at hans salvede tjenere kom i åndeligt fangenskab i 1918, og derefter udfriede dem i 1919. Fra da af så det sort ud for dem der havde holdt Guds tjenere i fangenskab, i første række kristenheden. Men Jehovas folk kunne se frem til store velsignelser.

„Du har gjort nationen større“

13, 14. Hvilke velsignelser har Jehovas salvede tjenere modtaget siden 1919?

¹³ Gud velsignede sine angrende salvede tjenere i 1919 og lod dem vokse i antal. Først koncentrerede man sig om at indsamle de sidste medlemmer af Guds Israel, og derefter begyndte „en stor skare“ af „andre får“ at blive indsamlet. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Disse velsignelser var blevet forudsagt i Esajas’ profeti: „Du har gjort nationen større; Jehova, du har gjort nationen større; du har herliggjort dig selv. Du har udvidet alle landets grænser. Jehova, i trængselen søgte de dig; de udøste en bønfaldende hvisken når de fik din tugt.“ — Esajas 26:15, 16.

¹⁴ I dag er Guds Israels grænser blevet udstrakt til hele jorden. Og den store skare der har sluttet sig til denne åndelige nation, tæller nu over seks millioner som nidkært deltager i arbejdet med at forkynde den gode nyhed. (Mattæus 24:14) Jehova har velsignet sit folk rigt, og det har ført til at hans navn er blevet herliggjort. Dette navn forkyndes i dag i 235 lande — en storslået opfyldelse af profetien.

15. Hvilken symbolsk opstandelse fandt sted i 1919?

¹⁵ Jøderne havde brug for Jehovas hjælp for at blive udfriet fra fangenskabet i Babylon. De kunne ikke udfri sig selv. (Esajas 26:17, 18) På samme måde var Guds Israels udfrielse i 1919 et bevis på at Jehova var med dem. Det kunne ikke være sket uden hans hjælp. Forandringen i deres tilstand var så forbløffende at Esajas sammenligner den med en opstandelse: „Dine døde skal leve. Mine døde legemer skal opstå. Vågn op og råb af glæde, I støvets beboere! For din dug er som duggen på katostplanterne, og jorden vil bringe de livløse tilbage til verden.“ (Esajas 26:19; Åbenbaringen 11:7-11) Ja, de livløse ville så at sige genopstå til fornyet virksomhed.

Beskyttelse i farefulde tider

16, 17. (a) Hvad måtte jøderne gøre for at overleve Babylons fald i 539 f.v.t.? (b) Hvad sigter de „inderste kamre“ sandsynligvis til i dag, og hvordan er de til gavn for os?

¹⁶ Jehovas tjenere har altid brug for hans beskyttelse. Inden længe vil han imidlertid for sidste gang udrække sin hånd mod Satans verden, og hans tilbedere vil få mere brug for hans hjælp end nogen sinde før. (1 Johannes 5:19) Angående denne farefulde tid siger Jehova advarende: „Gå, mit folk, søg ind i dine inderste kamre og luk dine døre bag dig. Skjul dig blot et øjeblik til fordømmelsen driver over. For, se, Jehova går ud fra sit sted for at kræve landets indbyggere til regnskab for misgerningen mod ham, og landet skal blotlægge sin blodskyld og ikke længere tildække sine dræbte.“ (Esajas 26:20, 21; Zefanias 1:14) Denne advarsel viste jøderne hvordan de kunne overleve Babylons fald i 539 f.v.t. De der fulgte advarselen, ville blive i deres huse, beskyttet mod de invaderende soldater i gaderne.

¹⁷ I dag kan de „inderste kamre“ som er nævnt i profetien, være forbundet med de titusinder af menigheder som Jehovas folk er tilsluttet rundt om i hele verden. Disse menigheder er en beskyttelse allerede nu, et sted hvor kristne finder tryghed blandt deres brødre, under de ældstes kærlige omsorg. (Esajas 32:1, 2; Hebræerne 10:24, 25) Det er af særlig stor betydning nu hvor enden for denne tingenes ordning er nært forestående; at man viser lydighed, vil være afgørende for om man overlever. — Zefanias 2:3.

18. Hvordan vil Jehova inden længe ’dræbe uhyret som er i havet’?

¹⁸ Med henblik på den tid profeterer Esajas: „På den dag vil Jehova med sit hårde og store og stærke sværd hjemsøge Livjatan, den glidende slange, ja Livjatan, den bugtede slange, og han dræber uhyret som er i havet.“ (Esajas 27:1) Hvad er det nutidige modstykke til Livjatan? Det er efter alt at dømme Satan — „slangen fra fortiden“ — og hans onde tingenes ordning, det redskab han benytter til at føre krig mod det åndelige Israel. (Åbenbaringen 12:9, 10, 17; 13:14, 16, 17) Livjatan mistede sit tag i Guds folk i 1919, og snart vil han helt forsvinde. (Åbenbaringen 19:19-21; 20:1-3, 10) På den måde vil Jehova ’dræbe uhyret som er i havet’. I mellemtiden vil intet som Livjatan måtte forsøge at gøre for at komme Jehovas folk til livs, virkelig lykkes. (Esajas 54:17) Det er trøstende at vide.

„En vingård med skummende vin“

19. Hvilken tilstand råder blandt medlemmerne af ’resten’ i dag?

¹⁹ Har vi ikke grund til at glæde os over det voksende lys fra Jehova? Jo! Esajas beskriver Jehovas folks glæde med et smukt billede: „På den dag skal I synge for Israel: ’En vingård med skummende vin! Jeg, Jehova, værner den. Hvert øjeblik vander jeg den. For at ingen skal hjemsøge den, værner jeg den nat og dag.’“ (Esajas 27:2, 3) Jehova har draget omsorg for sin „vingård“, resten af Guds Israel, og for deres flittige medarbejdere. (Johannes 15:1-8) Resultatet er blevet en frugt der er til ære for hans navn og skaber stor glæde blandt hans tjenere på jorden.

20. Hvordan beskytter Jehova den kristne menighed?

²⁰ Vi kan være glade for at den vrede som Jehova engang nærede mod sine salvede tjenere, og som var årsagen til at han lod dem komme i åndeligt fangenskab i 1918, nu er borte. Jehova siger selv: „Forbitrelse huser jeg ikke. Hvem giver mig tornebuske og ukrudt i kampen? Jeg vil træde på dem. Jeg vil sætte dem i brand samtidig. Ellers må man klynge sig til min fæstning og slutte fred med mig; fred må man slutte med mig.“ (Esajas 27:4, 5) For at sikre sig at hans vinstokke til stadighed giver rigeligt med „skummende vin“, ’nedtræder’ Jehova enhver ukrudtsagtig indflydelse der kunne ødelægge hans vingård, og opbrænder den som med ild. Lad derfor ingen bringe den kristne menighed i fare! Alle bør ’klynge sig til Jehovas fæstning’ ved at søge hans gunst og beskyttelse. Når man gør det, slutter man fred med Gud — noget der er så vigtigt at Esajas nævner det to gange. — Salme 85:1, 2, 8; Romerne 5:1.

21. På hvilken måde er det frugtbare land blevet fyldt med „afgrøde“?

²¹ Velsignelserne fortsætter: „I de kommende dage vil Jakob slå rod, Israel blomstre, ja sætte skud; og de vil fylde det frugtbare lands flade med afgrøde.“ (Esajas 27:6) Dette vers er blevet opfyldt siden 1919 som et storslået vidnesbyrd om Jehovas magt. De salvede kristne har fyldt jorden med „afgrøde“, det vil sige nærende åndelig føde. Midt i en fordærvet verden overholder de med glæde hans ophøjede normer. Og Jehova velsigner dem fortsat med vækst. Som følge heraf har millioner af „andre får“, der „yder [Gud] hellig tjeneste dag og nat“, sluttet sig til dem. (Åbenbaringen 7:15) Lad os aldrig glemme at det er et storslået privilegium at tage den åndelige føde til sig og dele den med andre!

22. Hvilke velsignelser opnår de der tager imod lyset?

²² I den kritiske tid vi nu oplever, hvor mørket dækker jorden og tykt mulm folkestammerne, kan vi være taknemmelige for det åndelige lys Jehova giver sit folk. (Esajas 60:2; Romerne 2:19; 13:12) For alle der tager imod dette lys, betyder det fred i sindet og glæde nu, og intet mindre end evigt liv i fremtiden. Vi der elsker lyset, har derfor god grund til at lovprise Jehova af hele vort hjerte og sige sammen med salmisten: „Jehova er mit livs fæstning. For hvem skal jeg nære rædsel? Sæt dit håb til Jehova; vær modig og lad dit hjerte være stærkt. Ja, sæt dit håb til Jehova.“ — Salme 27:1b, 14.