„Træerne i Vestindien er så mangfoldige at det ikke kan beskrives.“ Sådan sagde den spanske historieskriver Gonzalo Fernández de Oviedo i 1526. I dag, fem århundreder senere, er hans beskrivelse stadig ret præcis. Forfatteren Cynthia Russ Ramsay har skrevet: „Regnskovens økosystem er, ud over at være det mest forskelligartede og det mest indviklede, også det økosystem vi ved mindst om her på jorden.“

Tropebiologen Seymour Sohmer siger: „Vi må aldrig glemme at vi ved meget lidt eller slet intet om de fleste fugtige troperegnskoves struktur og funktion, for slet ikke at tale om de planter og dyr der findes i dem.“ Det meget store antal arter og deres komplekse indbyrdes forhold gør forskerens opgave uoverskuelig.

De tempererede skove indeholder ofte kun en tre-fire forskellige slags træer inden for den samme halve hektar. På en halv hektar regnskov kan der til sammenligning findes over 80 forskellige arter, selv om det totale antal træer pr. halve hektar gennemsnitligt kun er på cirka 300. Eftersom klassifikationen af de mange arter er en langsommelig, besværlig opgave der kræver omhu, har man kun sjældent undersøgt regnskovsområder der var meget større end én hektar. De der har gjort det, er imidlertid nået til forbløffende resultater.

Det meget store udvalg af forskellige træer giver gode livsbetingelser for et utal af forskellige levende væsener — mange flere end nogen forestiller sig. Ifølge National Academy of Sciences i USA kan der i et typisk regnskovsområde på 10 kvadratkilometer findes op mod 125 forskellige arter af pattedyr, 100 forskellige slags krybdyr, 400 forskellige fuglearter og 150 slags sommerfugle. Til sammenligning kan det oplyses at hele Nordamerika kun har eller får besøg af mindre end 1000 fuglearter.

Mens nogle af regnskovens myriader af plante- og dyrearter kan ses i store dele af skoven, er der andre som kun findes i et enkelt bjergområde. Det er dét der gør dem så sårbare. Da skovarbejdere for få år siden havde ryddet en bjergkam i Ecuador for træer, havde de samtidig udryddet 90 af de endemiske plantearter.

Sådanne tragedier har fået USA’s ekspertgruppe vedrørende regnskove til at fremsætte følgende advarsel: „Det internationale samfund må hurtigt iværksætte en øget og koordineret indsats for at løse dette problem hvis vi skal undgå at disse meget undervurderede og formentlig uerstattelige ressourcer bliver udryddet i begyndelsen af næste århundrede.“

Menneskeheden har ikke råd til at negligere grundlaget for sin egen fødevareforsyning. Både afgrøder og husdyrbesætninger svækkes af for megen indavl. Regnskovenes kolossale mangfoldighed af dyre- og plantearter har de genetiske reserver der er nødvendige for at styrke disse livsformer. Den mexicanske botaniker Rafael Guzmán har for eksempel fundet en ny græsart der er i familie med majs. Fundet har vakt begejstring hos landmænd fordi denne græsart (Zea diploperennis) er resistent over for fem af de syv almindelige sygdomme der kan ødelægge majshøsten. Forskerne håber at de ved hjælp af denne nye art kan udvikle en sygdomsresistent majstype.

I 1987 fredede den mexicanske regering bjergkæden hvor denne vilde majs forekommer. Men den igangværende ødelæggelse af skovene medfører utvivlsomt at mange uvurderlige arter som denne går tabt inden man overhovedet har opdaget dem. I Sydøstasiens skove findes der adskillige arter af vildt kvæg som kunne styrke de tamme kvægarter. Men alle disse arter er nær ved at blive udryddet fordi man er i færd med at ødelægge deres naturlige omgivelser.