Catholic World Report siger: „Som følge af den stadige strøm af klager fra den ortodokse kirke har ordet ’proselytisme’ fået klang af tvangsomvendelse.“

13. Nævn nogle eksempler på skadelig proselytisme.

¹³ Skader det at hverve proselytter? Ja, i visse tilfælde. Jesus sagde at de skriftlærdes og farisæernes hvervning af proselytter var til skade for dem de omvendte. (Mattæus 23:15) „Tvangsomvendelse“ er naturligvis forkert. Som eksempel kan nævnes makkabæeren Johannes Hyrkan, der underlagde sig idumæerne og ifølge Flavius Josefus „tillod dem at forblive i landet på betingelse af at de lod sig omskære og overholdt jødernes love“. Hvis idumæerne ville forblive i live under det jødiske styre, måtte de antage jødernes religion. I det 8. århundrede undertvang Karl den Store de hedenske saksere i det der nu er Nordtyskland, og tvang dem brutalt til at omvende sig.a Men hvor meget var saksernes og idumæernes omvendelse værd? I hvor høj grad følte for eksempel idumæeren kong Herodes sig forpligtet over for den guddommeligt inspirerede Moselov da han forsøgte at få Jesus slået ihjel ved at myrde de små børn i Betlehem? — Mattæus 2:1-18.

14. Hvordan lægger nogle af kristenhedens missionærer pres på folk for at få dem til at omvende sig?

¹⁴ Forekommer der tvangsomvendelser i dag? Ja, på en måde. Man véd at visse af kristenhedens missionærer tilbyder dem der omvender sig, stipendier i udlandet. Andre missionærer får sultne flygtninge til at overvære en prædiken mod at de bagefter får et måltid mad. Ifølge en redegørelse der i 1992 blev udsendt af en forsamling af ortodokse biskopper, „lokker man med materielle goder eller tager forskellige former for vold i anvendelse for at hverve proselytter“.

15. Hverver Jehovas Vidner proselytter i ordets nutidige betydning? Forklar nærmere.

¹⁵ Det er forkert at tvinge folk til at ændre religion. Jehovas Vidner benytter sig ikke af en sådan fremgangsmåde.b Man kan derfor ikke kalde det hvervning af proselytter i den nutidige betydning af ordet. Men som de kristne i det første århundrede forkynder de den gode nyhed for alle. Enhver der har lyst, opfordres til at få mere kundskab gennem et studium af Bibelen. De der tager imod denne undervisning, får en tro der hviler på nøjagtig kundskab om Gud og hans hensigter. Det fører til at de påkalder Guds navn, Jehova, for at blive frelst. (Romerne 10:13, 14, 17) Det er et personligt valg om de vil tage imod den gode nyhed eller ej. Der er ingen tvang. Hvis der var det, ville omvendelsen være uden betydning. For at tilbedelsen kan være antagelig for Gud, må den udspringe af hjertet. — 5 Mosebog 6:4, 5; 10:12.