-
SamoaJehovas Vidners Årbog 2009
-
-
Det var efter alt at dømme Lapita-folket der som de første, omkring tusind år før Kristus, bosatte sig på Samoaøerne.a Disse første polynesiere var modige opdagelsesrejsende og dygtige søfarere, og de drog øjensynlig ud på Stillehavet fra det sydøstlige Asien. I kæmpestore dobbeltkanoer fulgte de havets vinde og strømme og tilbagelagde større afstande over havet end noget folk før dem. Midt i det sydlige Stillehav fandt de en lille gruppe øer som de gav navnet Samoa.
Gennem århundrederne spredte deres efterkommere sig mod øst, over Stillehavet til Tahiti, og dernæst mod nord til Hawaii, mod sydvest til New Zealand og mod sydøst til Påskeøen. I dag kaldes dette enorme trekantede område for Polynesien, hvilket betyder „mange øer“, og dets indbyggere kaldes polynesiere. Samoa omtales derfor som „Polynesiens vugge“.
-
-
SamoaJehovas Vidners Årbog 2009
-
-
a Navnet Lapita sigter til et sted i Ny Kaledonien hvor dette folks karakteristiske lertøj først blev fundet.
-