Abrahamspagten — et grundlag for evige velsignelser

7, 8. Hvilken slags pagt indgik Jehova med Abraham? (1 Krønikebog 16:15, 16)

⁷ Patriarken Abraham, der er „fader til alle som tror“, var „Jehovas ven“. (Romerne 4:11; Jakob 2:21-23) Med en ed svor Gud over for Abraham at han ville indgå en pagt med ham, en pagt der danner grundlag for at vi kan modtage evige velsignelser. — Hebræerne 6:13-18.

⁸ Da Abraham befandt sig i Ur, gav Jehova ham besked på at rejse til et andet land. Det viste sig at være Kana’ans land. Jehova gav Abraham dette løfte: „Jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; . . . og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“a (1 Mosebog 12:1-3) Efterhånden føjede Gud flere detaljer til det vi med rette kalder Abrahamspagten: Abrahams afkom, eller arving, skulle arve det forjættede land; hans afkom ville blive talløst; Abraham og Sara ville blive ophav til konger. — 1 Mosebog 13:14-17; 15:4-6; 17:1-8, 16; Salme 105:8-10.

9. Hvordan kan vi vide at Abrahamspagten også omfatter os?

⁹ Gud kaldte den „min pagt mellem mig og dig [Abraham]“. (1 Mosebog 17:2) Men vi har al mulig grund til at mene at den også berører os, for Gud udvidede senere pagten med ordene: „Jeg [vil] visselig velsigne dig og visselig gøre dit afkom talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred; og dit afkom vil tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ (1 Mosebog 22:17, 18) Vi hører med til disse nationer og har derfor mulighed for at blive velsignet.

10. Hvad lærer Abrahamspagten os?

¹⁰ Lad os her standse op og tænke over hvad vi kan udlede angående Abrahamspagten. Ligesom pagten i Eden peger den frem til et „afkom“, og antyder at afkommet vil være af menneskelig herkomst. (1 Mosebog 3:15) Denne slægtslinje ville gennem Sem føre frem til Abraham og videre frem gennem Isak. Slægtslinjen skulle komme til at omfatte et kongedømme, og den ville føre til velsignelse ikke blot for en enkelt slægt men for mennesker i alle lande. Hvordan gik disse løfter i opfyldelse?

11. Hvordan fik løfterne i forbindelse med Abrahamspagten en bogstavelig opfyldelse?

¹¹ Abrahams efterkommere gennem Jakob, eller Israel, blev med tiden en stor nation. Som Abrahams bogstavelige afkom var de viet til den rene tilbedelse af Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. (1 Mosebog 28:13; 2 Mosebog 3:6, 15; 6:3; Apostelgerninger 3:13) Israelitterne vendte sig ofte bort fra den rene tilbedelse, men „Jehova viste dem . . . sin gunst og havde barmhjertighed med dem . . . på grund af sin pagt med Abraham, Isak og Jakob, og han ønskede ikke at ødelægge dem“. (2 Kongebog 13:23; 2 Mosebog 2:24; 3 Mosebog 26:42-45) Selv efter at Gud havde antaget den kristne menighed som sit folk, fortsatte han for en tid med at begunstige israelitterne som det folk der var Abrahams kødelige afkom. — Daniel 9:27.

Abrahams åndelige afkom

12, 13. Hvordan viste Jesus sig at blive Abrahamspagtens primære afkom i den åndelige opfyldelse?

¹² Men løfterne i forbindelse med Abrahamspagten fik også en åndelig opfyldelse. Denne større opfyldelse var ikke åbenbar før Jesu tid, men vi der lever i dag kan glæde os over at vi forstår opfyldelsen, eftersom den bliver forklaret i Guds ord. Paulus skrev: „Nu blev løfterne udtalt til Abraham og til hans afkom. Der siges ikke: ’Og til dine efterkommere,’ som når der er mange, men, som når der er én: ’Og til dit afkom,’ som er Kristus.“ — Galaterne 3:16.

¹³ Ja, ’afkommet’ skulle kun komme gennem én slægtslinje, hvilket Jesus også gjorde — eftersom han var født som jøde og var en kødelig efterkommer af Abraham. (Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-34) Desuden var han medlem af den større Abrahams himmelske familie. Abraham havde vist at hans tro var så stærk at han var villig til at ofre sin egen søn Isak hvis Gud havde ønsket det. (1 Mosebog 22:1-18; Hebræerne 11:17-19) På samme måde havde Jehova sendt sin enestefødte søn til jorden som et genløsningsoffer for dem som tror. (Romerne 5:8; 8:32) Det er forståeligt at Paulus i forbindelse med Abrahamspagten identificerede Jesus Kristus som Abrahams primære afkom.

14. Hvem udgør Abrahamspagtens sekundære afkom, og hvad skal vi drøfte i den forbindelse?

¹⁴ Paulus fortsætter derefter med at sige at Gud i den åndelige opfyldelse ville ’gøre Abrahams afkom talrigt’. Han siger: „Når I hører Kristus til, er I jo Abrahams afkom, arvinger ifølge et løfte.“ (1 Mosebog 22:17; Galaterne 3:29) Der er her tale om de 144.000 åndsavlede kristne der udgør Abrahams sekundære afkom. De står ikke i et modsætningsforhold til det primære afkom, men ’hører Kristus til’. (1 Korinther 1:2; 15:23) Ganske vist er det ikke mange af dem der kan føre deres slægtslinje tilbage til Abraham, da de fleste stammer fra ikke-jødiske nationer. Hvad der er mere afgørende i den åndelige opfyldelse er dog at de ikke har noget egentligt slægtskabsforhold til den større Abraham, Jehova, eftersom de nedstammer fra den ufuldkomne Adam. Lad os derfor i lyset af senere pagter se nærmere på hvordan de har kunnet opfylde betingelserne for at blive en del af „Abrahams afkom“.