I det samme syn så Johannes „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål . . . Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ (Åbenbaringen 7:9, 10) Det at den store skare siger: „Frelsen skylder vi . . . Lammet,“ viser at den også bliver velsignet ved Abrahams afkom.

2. Hvornår begyndte den store skare at vise sig, og hvad kendetegner den?

² Denne store skare blev identificeret i 1935, og i dag tæller den over fem millioner. Dens medlemmer er blevet mærket med henblik på at overleve den store trængsel og opnå evigt liv når Jesus skiller „fårene“ fra „gederne“. De kristne der udgør den store skare, tilhører også ’de andre får’ i Jesu illustration med fårefoldene. De nærer håb om at komme til at leve evigt i et jordisk paradis. — Mattæus 25:31-46; Johannes 10:16; Åbenbaringen 21:3, 4.

De der udgør den store skare, er ikke parthavere i den nye pagt. De samarbejder imidlertid med medlemmerne af Guds Israel og bor sammen med dem i deres „land“. (Esajas 66:8) Man kan derfor passende sige at de også er under Jehovas ufortjente godhed og under Kristi lov. De er ikke parthavere i den nye pagt, men de nyder gavn af den.

„Udlændingene“ og „Guds Israel“

4, 5. (a) Hvilken gruppe ville ifølge Esajas’ Bog tjene Jehova? (b) Hvordan bliver Esajas 56:6, 7 opfyldt på den store skare?

⁴ Profeten Esajas skrev: „Udlændingene som har sluttet sig til Jehova for at tjene ham og for at elske Jehovas navn, for at være hans tjenere, alle som holder sabbatten så de ikke vanhelliger den, og som holder fast ved min pagt, også dem vil jeg bringe til mit hellige bjerg og lade dem fryde sig i mit bedehus. Deres brændofre og deres slagtofre vil blive godkendt på mit alter.“ (Esajas 56:6, 7) I Israel betød dette at „udlændingene“, ikkeisraelitterne, kunne tilbede Jehova ved at elske hans navn, adlyde Lovpagtens betingelser, overholde sabbatten og bringe ofre ved templet, Guds „bedehus“. — Mattæus 21:13.

⁵ I vor tid er de ’udlændinge som har sluttet sig til Jehova’ identiske med den store skare som tjener Jehova sammen med Guds Israel. (Zakarias 8:23) Dens medlemmer bringer de samme antagelige ofre som Guds Israel. (Hebræerne 13:15, 16) De tilbeder i Guds åndelige tempel, hans „bedehus“. (Jævnfør Åbenbaringen 7:15.) Overholder de også en ugentlig sabbat? Hverken de salvede eller de andre får har fået påbud om dette. (Kolossenserne 2:16, 17) Paulus sagde dog til de salvede hebraiske kristne: „Altså står der en sabbatshvile tilbage for Guds folk. Den der er gået ind til Guds hvile, har nemlig også selv fået hvile fra sine gerninger, ligesom Gud fra sine.“ (Hebræerne 4:9, 10) Disse hebræere gik ind til denne „sabbatshvile“ da de underordnede sig „retfærdigheden fra Gud“ og hvilede fra at forsøge at blive retfærdiggjort ved lovgerninger. (Romerne 10:3, 4) De ikkejødiske salvede kristne er gået ind til den samme hvile ved at underordne sig Jehovas retfærdighed. Den store skare får også del i denne hvile.

6. Hvordan underlægger de andre får sig i dag den nye pagt?

⁶ Desuden underlægger de andre får sig den nye pagt nøjagtig som udlændingene i fortiden underlagde sig Lovpagten. Hvordan? Ikke ved at blive parthavere i den, men ved at underlægge sig dens love og nyde gavn af dens foranstaltninger. (Jævnfør Jeremias 31:33, 34.) De andre får har ligesom deres salvede medarbejdere Jehovas lov ’i deres hjerte’. De elsker Jehovas bud og principper højt og retter sig efter dem. (Salme 37:31; 119:97) Ligesom de salvede kristne kender de Jehova. (Johannes 17:3) Hvad med omskærelsen? Cirka 1500 år før den nye pagt blev indgået, sagde Moses til israelitterne: „I må omskære jeres hjerters forhud.“ (5 Mosebog 10:16; Jeremias 4:4) Den obligatoriske omskærelse i kødet forsvandt med Loven, men både de salvede og de andre får må ’omskære’ deres hjerte. (Kolossenserne 2:11) Jehova tilgiver også de andre fårs synder på grundlag af Jesu udgydte blod, „pagtens blod“. (Mattæus 26:28; 1 Johannes 1:9; 2:2) Gud adopterer dem ikke som sine åndelige sønner sådan som han gør med de 144.000. Men han erklærer de andre får retfærdige på samme måde som han erklærede Abraham retfærdig. De bliver erklæret retfærdige som venner af Gud. — Mattæus 25:46; Romerne 4:2, 3; Jakob 2:23.

7. Hvilket fremtidshåb har de andre får der bliver erklæret retfærdige ligesom Abraham blev?

⁷ For de 144.000 betyder dét at de bliver erklæret retfærdige, at de har håb om at komme til at herske sammen med Jesus i det himmelske rige. (Romerne 8:16, 17; Galaterne 2:16) For de andre får betyder dét at de bliver erklæret retfærdige som venner af Gud, at de får håb om evigt liv på en paradisisk jord — enten ved at overleve Harmagedon som en del af den store skare eller som følge af ’de retfærdiges opstandelse’. (Apostelgerninger 24:15) Det er en stor forret at eje dette håb og være ven med universets Suveræn, ja, så at sige ’gæste hans telt’. (Salme 15:1, 2) Både de salvede og de andre får bliver på storslået vis velsignet gennem Abrahams afkom, Jesus Kristus.