Skal tro bygge på fornuft?

„Alt for mange der betragter sig som troende, bekender sig blot til en tro for at blive fri for at skulle tænke selv,“ skriver dekanen ved et teologisk fakultet i USA. „De ønsker ganske enkelt at godtage alt kritikløst,“ tilføjer han.

DERMED siger han i virkeligheden at flertallet af dem der bekender sig til en religiøs opfattelse, ikke tænker dybere over hvorfor de tror som de gør, eller over om der findes grundlag for deres tro. Det er derfor ikke mærkeligt at religion er blevet noget som mange nødig vil tale om.

Den praksis at gøre brug af religiøse billeder og at gentage udenadlærte bønner fremmer desværre heller ikke logisk tænkning. Manges kendskab til religion begrænser sig til sådanne skikke tillige med imponerende arkitektur, kunstfærdigt udsmykkede kirkeruder og stemningsfuld musik. Nogle kirkesamfund hævder at deres tro er funderet på Bibelen, men deres budskab ’tro på Jesus og bliv frelst’ tilskynder ikke til seriøst bibelstudium. Andre er gået over til at forkynde et socialt eller politisk evangelium. Hvad er der kommet ud af dette?

Om situationen i Nordamerika siger en religionsskribent: „Kristendommen . . . er ved at blive overfladisk, [og] tilhængernes religiøse oplæring er meget dårlig.“ På baggrund af en opinionsundersøgelse gik man så vidt som til at beskrive USA som „en nation af analfabeter på bibelområdet“. Denne beskrivelse kunne også med rette møntes på andre såkaldt kristne lande. Mange af de ikkekristne religioner undlader ligeledes at tilskynde medlemmerne til logisk og konstruktivt at overveje deres tro. I stedet lægger de hovedvægten på ensformig messen, rituelle bønner og forskellige former for meditation forbundet med mystik.

Men de selv samme mennesker som ikke bekymrer sig så meget om hvorvidt deres religiøse opfattelse er rigtig og logisk, overvejer i hverdagen ofte mindre vidtrækkende anliggender meget omhyggeligt. Er det ikke selvmodsigende at nogle foretager tilbundsgående undersøgelser blot for at købe en bil — som alligevel en dag skal skrottes — men siger om deres religion: ’Var den god nok til mine forældre, er den også god nok til mig’?

Hvis vi er oprigtigt interesserede i at behage Gud, bør vi så ikke alvorligt undersøge om vores tro på ham er velfunderet? Apostelen Paulus sagde om visse religiøse mennesker på hans tid at de havde „nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab“. (Romerne 10:2) Man kan sammenligne dem med en maler der er ansat til at male et hus, men som anvender de forkerte farver fordi han ikke har lyttet til ejerens anvisninger. Maleren er måske nok tilfreds med sit arbejde, men kan ejeren acceptere det?

Hvordan behager det Gud at blive tilbedt? Bibelen siger: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (1 Timoteus 2:3, 4) Nogle mener måske at det er umuligt at finde denne nøjagtige kundskab blandt de mange religioner der findes i dag. Men hvis det er Guds vilje at folk skal komme til nøjagtig kundskab om sandheden, vil han da holde den skjult for dem? Nej, det ville være uretfærdigt. Bibelen siger desuden om Gud: „Hvis du søger ham, vil han lade sig finde af dig.“ — 1 Krønikebog 28:9.

Hvordan gør Gud sig kendt for dem der oprigtigt søger ham? Det vil vi se på i næste artikel.

Søg Gud med dit hjerte og sind

Sand kristendom tilskynder til at man inddrager både hjerte og sind for at opbygge en tro der behager Gud.

JESUS KRISTUS, der var kristendommens grundlægger, sagde at vi skal elske Gud af ’hele vort sind’, hele vor forstand, tillige med ’hele vort hjerte’ og ’hele vor sjæl’. (Mattæus 22:37) Ja, vi bør i høj grad bruge vores forstand når det drejer sig om vores tilbedelse.

Når Jesus opfordrede sine tilhørere til at overveje hans ord, sagde han ofte: „Hvad mener I?“ (Mattæus 18:12; 21:28; 22:42) Apostelen Peter skrev til sine medkristne for ’at vække deres klare tænkeevne’. (2 Peter 3:1) Apostelen Paulus, som var den tids mest berejste missionær, tilskyndede de kristne til at yde en ’fornuftmæssig’ tjeneste og at „forvisse [sig] om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje“. (Romerne 12:1, 2) Kun ved at bruge deres fornuft og foretage en omhyggelig undersøgelse kan kristne få en tro der behager Gud, og som kan hjælpe dem til at klare de prøvelser de kommer ud for i deres liv. — Hebræerne 11:1, 6.

Når de kristne i det første århundrede søgte at hjælpe andre til at opbygge en sådan tro, ’ræsonnerede de med dem ud fra Skrifterne idet de forklarede og ved hjælp af henvisninger beviste’ det de sagde. (Apostelgerninger 17:1-3) De der var oprigtigt interesserede, reagerede positivt på denne fornuftprægede fremgangsmåde. For eksempel siges der at mange i den makedonske by Berøa „tog imod ordet [fra Gud] med den største iver“, og de „undersøgte daglig Skrifterne om disse ting [det Paulus og hans medarbejdere havde fortalt] forholdt sig således“. (Apostelgerninger 17:11) Her nævnes især to ting der er værd at lægge mærke til. Jøderne i Berøa var ivrige efter at lytte til Guds ord; dernæst godtog de ikke blindt det de havde hørt, men forvissede sig om at det var i overensstemmelse med Skrifterne. Den kristne missionær Lukas roste dem ydmygt for det, idet han kaldte dem „ædelsindede“. Genspejler din holdning til åndelige anliggender samme ædle sind?

ET SAMARBEJDE MELLEM SINDET OG HJERTET

Som tidligere nævnt omfatter sand tilbedelse at både sindet og hjertet inddrages. (Markus 12:30) Genkald dig illustrationen i den foregående artikel om maleren der var ansat til at male et hus, men som anvendte de forkerte farver. Hvis han havde lyttet ordentligt til de anvisninger han fik, kunne han have lagt hjerte og sjæl i arbejdet i fuld tillid til at det havde ejerens godkendelse. På samme måde forholder det sig med vores tilbedelse.

„De sande tilbedere vil tilbede Faderen i ånd og sandhed,“ sagde Jesus. (Johannes 4:23) I tråd med det skrev apostelen Paulus: „Det er også grunden til at vi . . . ikke er holdt op med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med den nøjagtige kundskab om hans vilje i al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Jehova værdigt for fuldt ud at behage ham.“ (Kolossenserne 1:9, 10) „Den nøjagtige kundskab“ hjælper oprigtige kristne til at have hjerte og sjæl med i tilbedelsen og være tillidsfulde fordi de „tilbeder det [de] kender“. — Johannes 4:22.

Netop af disse grunde døber Jehovas Vidner ikke spædbørn og heller ikke nyinteresserede som ikke omhyggeligt har studeret Skrifterne. Jesu befaling til disciplene lød: „Gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:19, 20) Først efter at have fået nøjagtig kundskab om Guds vilje kan de der er i færd med oprigtigt at undersøge Bibelen, træffe en velovervejet beslutning om hvorvidt de vil tilbede Gud. Bestræber du dig på at tilegne dig en sådan nøjagtig kundskab?

HVORDAN SKAL MAN FORSTÅ FADERVOR?

Forskellen mellem at have nøjagtig kundskab om Bibelen og have et overfladisk kendskab til hvad den siger, er tydelig hvis man analyserer Mattæus 6:9-13, som gengiver den bøn der almindeligvis kaldes fadervor, eller mønsterbønnen.

Millioner af kirkegængere fremsiger regelmæssigt Jesu mønsterbøn. Men hvor mange har lært hvad den betyder, især bønnens første del, der drejer sig om Guds navn og rige? Disse emner er så vigtige at Jesus nævnte dem først i sin bøn.

Den begynder med ordene: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ Bemærk at Jesus sagde at vi må bede om at Guds navn må blive helliget. Det giver anledning til to spørgsmål. For det første: Hvad er Guds navn? For det andet: Hvorfor skal det helliges?

Svaret på det første spørgsmål kan man læse mere end 7000 steder i Bibelen på dens originalsprog. Et af stederne er i Salme 83:18: „Så man kan vide at du, hvis navn er Jehova, du alene er den Højeste over hele jorden.“ Angående Guds navn siges der i Anden Mosebog 3:15: „Dette er mit navn for altid, og det vil jeg huskes ved fra generation til generation.“a Men hvorfor er der behov for at hellige Guds navn, som er selve indbegrebet af renhed og hellighed? Fordi det er blevet bagtalt og smædet helt fra menneskehedens første færd.

I Edens have sagde Gud til Adam og Eva at de ville dø hvis de spiste af den forbudte frugt. (1 Mosebog 2:17) Satan modsagde skamløst Gud ved at sige til Eva: „I skal visselig ikke dø.“ Satan anklagede derved Gud for at lyve. Men ikke nok med det; han smædede Guds navn endnu mere ved at sige til Eva at Gud uretmæssigt hindrede hende i at få en værdifuld kundskab. „For Gud véd at den dag I spiser af den [frugten på træet til kundskab om godt og ondt], vil jeres øjne blive åbnet, og I vil blive som Gud og kende godt og ondt.“ Hvilken løgn! — 1 Mosebog 3:4, 5.

Ved at tage af den forbudte frugt stillede Adam og Eva sig på Satans side. Lige siden har de fleste, hvad enten de ved det eller ej, bidraget til denne forsmædelse ved at forkaste Guds retfærdige normer. (1 Johannes 5:19) Folk anklager stadig Gud ved at give ham skylden for deres lidelser — endda når det er følgevirkninger af deres egen ukloge livsførelse. „Det er menneskets dårskab der fører det på gale veje, men det er mod Jehova dets hjerte raser,“ siges der i Ordsprogene 19:3. Er det ikke indlysende hvorfor Jesus, som elskede sin Fader højt, bad om at hans navn måtte blive helliget?

„LAD DIT RIGE KOMME“

Efter at have bedt om at Guds navn måtte blive helliget, sagde Jesus: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) Angående denne passage kunne man spørge: ’Hvad er Guds rige? Og hvad har det at gøre med om Guds vilje kommer til at ske på jorden?’

I Bibelen sigter ordet „rige“ for det meste til et herredømme under en konge. Guds rige sigter derfor naturligt nok til et herredømme, eller en regering, med en konge som Gud har udvalgt. Denne konge er selve den genopstandne Jesus Kristus — som er „Kongers Konge og Herrers Herre“. (Åbenbaringen 19:16; Daniel 7:13, 14) Om Guds messianske herredømme udøvet af Jesus Kristus skrev profeten Daniel: „I de kongers dage [mens de nuværende regeringer hersker] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Ja, Guds rige vil få det fulde herredømme over jorden, befri den for alle ugudelige og herske „evindelig“. Guds rige er derfor det middel hvorved Jehova vil hellige sit navn og rense det for de falske anklager Satan og ugudelige mennesker er fremkommet med. — Ezekiel 36:23.

Som alle andre regeringer har Guds rige undersåtter. Hvem er de? Bibelen svarer: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) Svarende hertil sagde Jesus: „Lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ Det skyldes naturligvis at de har nøjagtig kundskab om Gud, hvilket er en forudsætning for at opnå livet. — Mattæus 5:5; Johannes 17:3.

Kan du forestille dig hele jorden fyldt med sagtmodige mennesker med et mildt sind og med sand kærlighed til Gud og hinanden? (1 Johannes 4:7, 8) Det var det Jesus bad om med ordene: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ Forstår du hvorfor Jesus lærte sine disciple at bede om dette? Og endnu vigtigere, kan du se hvordan opfyldelsen af denne bøn berører dig personligt?

MILLIONER RÆSONNERER NU OVER SKRIFTERNE

Jesus forudsagde at Guds kommende rige ville blive bekendtgjort gennem et verdensomfattende åndeligt undervisningsarbejde. Han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [på den nuværende verdensordning] komme.“ — Mattæus 24:14.

Rundt om på jorden er omkring seks millioner Jehovas Vidner optaget af at forkynde denne gode nyhed for deres medmennesker. De opfordrer dig til at lære mere om Gud og hans rige ved at ’undersøge Skrifterne’ fornuftmæssigt. Det vil styrke din tro og give dig et lyst håb om at komme til at leve på en paradisisk jord, der vil være „fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:6-9.