Vær stolt af at være kristen!

„Lad den der roser sig, rose sig af Jehova.“ — 1 KORINTHER 1:31.

1. Hvilken holdning har mange til religion?

„APATEISME.“ En der kommenterer religiøse forhold, brugte for nylig dette ord for at beskrive den holdning mange har til deres tro. Han forklarede: „Den stærkeste strømning inden for moderne religion er slet ikke nogen religion — det er en holdning der bedst kan beskrives som ’apateisme’.“ Videre definerede han apateisme som „en tilbøjelighed til slet ikke at gå op i sin religion“. Han sagde at mange mennesker „tror på Gud . . . ; de er bare ikke særlig interesserede i ham“.

2. (a) Hvorfor er det ikke overraskende at folk er blevet åndeligt apatiske? (b) Hvorfor er ligegyldighed en fare for sande kristne?

² For dem der studerer Bibelen, er det ikke overraskende at apati har vundet indpas blandt folk. (Lukas 18:8) Og når det drejer sig om religion generelt, kan man heller ikke forvente andet end at der vil være en sådan mangel på interesse. Falsk religion har vildledt og skuffet menneskene i lange tider. (Åbenbaringen 17:15, 16) Men for sande kristne kan den omsiggribende tendens til halvhjertethed og mangel på iver udgøre en fare. Vi kan ikke tillade os at få en ligegyldig holdning til vores tro og miste vores engagement i tjenesten for Gud og kærligheden til Bibelens sandheder. I sit budskab til menigheden i Laodikea i det første århundrede advarede Jesus imod en sådan lunkenhed: „Du [er] hverken . . . kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. . . . Du er lunken.“ — Åbenbaringen 3:15-18.

Bevidstheden om hvem vi er

3. Hvorfor kan kristne være stolte af deres identitet?

³ For at kristne skal kunne bekæmpe åndelig apati, må de have en klar opfattelse af hvem de er, og de må føle en passende stolthed over deres særlige identitet. Som tjenere for Jehova og disciple af Kristus kan vi finde beskrivelser i Bibelen af hvem vi er. Vi er „vidner“ for Jehova og „Guds medarbejdere“ når vi aktivt fortæller andre om den „gode nyhed“. (Esajas 43:10; 1 Korinther 3:9; Mattæus 24:14) Vi er trosfæller og ’elsker hinanden’. (Johannes 13:34) Sande kristne er mennesker der „gennem brugen har fået deres opfattelsesevne opøvet til at skelne mellem ret og uret“. (Hebræerne 5:14) Vi er „lysspredere i verden“. (Filipperne 2:15) Og vi gør alt hvad vi kan, for at ’bevare vores adfærd god blandt folk fra nationerne’. — 1 Peter 2:12; 2 Peter 3:11, 14.

4. Hvordan kan tilbedere af Jehova afgøre hvad de ikke er?

⁴ Sande tilbedere af Jehova ved også hvad de ikke er. „De er ikke en del af verden“, ligesom deres fører og leder, Jesus Kristus, ikke var en del af verden. (Johannes 17:16) De holder sig adskilt fra „folk fra nationerne“, som er „formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“. (Efeserne 4:17, 18) Som følge deraf siger Jesu disciple „nej til ugudelighed og verdslige ønsker og . . . [lever] efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning“. — Titus 2:12.

5. Hvad ligger der i opfordringen til at „rose sig af Jehova“?

⁵ Vores klare opfattelse af vores identitet og det forhold vi har til universets suveræne Hersker, motiverer os til at „rose [os] af Jehova“. (1 Korinther 1:31) Hvad vil det sige? Som sande kristne er vi stolte af at have Jehova som vor Gud. Vi følger opfordringen: „Lad den der roser sig, rose sig af dette: At have indsigt og at have kundskab om mig, at jeg er Jehova, som øver loyal hengivenhed, ret og retfærdighed på jorden.“ (Jeremias 9:24) Vi „roser“ os af det privilegium at kende Gud og af at blive brugt af ham til at hjælpe andre.

Udfordringen

6. Hvorfor synes nogle det er en udfordring at bevare en klar opfattelse af deres identitet som kristne?

⁶ Det skal indrømmes at det ikke altid er nemt for os som kristne at bevare en klar opfattelse af vores særlige identitet. En ung mand der var opdraget som kristen, mindes at han på et tidspunkt oplevede en periode med åndelig svaghed: „Indimellem følte jeg at jeg ikke vidste hvorfor jeg var et af Jehovas Vidner. Jeg havde kendt sandheden lige siden jeg var lille. Men nogle gange følte jeg at dette blot var endnu et i rækken af etablerede trossamfund.“ Andre kristne har måske ladet deres identitet forme af underholdningsverdenen, massemedierne og verdens gudfremmede livssyn. (Efeserne 2:2, 3) Nogle kristne gennemlever fra tid til anden perioder hvor de mister tilliden til sig selv og begynder at tvivle på deres egne mål og værdier.

7. (a) Hvilken form for selvransagelse bør tjenere for Gud foretage? (b) Hvilke farer er der?

⁷ Er enhver form for selvransagelse noget man bør undgå? Nej, for apostelen Paulus tilskyndede som bekendt kristne til at blive ved med at ransage sig selv. Han sagde: „Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen, bliv ved med at bedømme jer selv.“ (2 Korinther 13:5) Apostelen opmuntrede her sine trosfæller til at gøre en indsats for på en sund og afbalanceret måde at spore sig frem til åndelige svagheder som kunne have udviklet sig. Målet skulle være at gøre det nødvendige for at afhjælpe svaghederne. En kristen der vil prøve sig selv, om han er i troen, må finde ud af om det han siger og gør, harmonerer med det han hævder at tro på. Man må imidlertid være opmærksom på at en selvransagelse der får en forkert drejning og får en kristen til at søge sin „identitet“ eller lede efter svar uden at tage forholdet til Jehova og den kristne menighed i betragtning, vil vise sig at være uden mening og kan være åndeligt ødelæggende.a Der er naturligvis ingen af os der ønsker at ’lide skibbrud med hensyn til troen’. — 1 Timoteus 1:19.

Vi er ikke immune over for udfordringer

8, 9. (a) Hvordan gav Moses udtryk for at han tvivlede på sig selv? (b) Hvordan reagerede Jehova på Moses’ følelse af utilstrækkelighed? (c) Hvordan virker det på dig at tænke over Jehovas løfter?

⁸ Skulle kristne som en gang imellem tvivler på sig selv, føle at de ikke slår til? Nej, selvfølgelig ikke! De kan finde trøst i bevidstheden om at sådanne følelser ikke er af ny dato. Trofaste vidner for Gud i fortiden oplevede dem også. Tag for eksempel Moses, som viste en usædvanlig tro, loyalitet og gudhengivenhed. Da han fik tildelt en opgave der virkede helt uoverkommelig, spurgte han selvudslettende: „Hvem er jeg?“ (2 Mosebog 3:11) De tanker der fyldte hans sind, var åbenbart: ’Jeg er ingenting!’ eller ’Jeg er helt uduelig!’ Mange aspekter ved Moses’ baggrund kan have fået ham til at føle sig utilstrækkelig: Han tilhørte en nation af trælle. Han var blevet afvist af israelitterne. Han var ikke veltalende. (2 Mosebog 1:13, 14; 2:11-14; 4:10) Han var hyrde, en beskæftigelse der blev foragtet af ægypterne. (1 Mosebog 46:34) Det er ikke så underligt at han følte sig uegnet til at være den der skulle udfri Guds trælbundne folk!

⁹ Jehova styrkede og beroligede Moses ved at give ham to magtfulde løfter: „Jeg vil vise at jeg er med dig, og dette er tegnet for dig på at det er mig der har sendt dig: Når du har ført folket ud af Ægypten, vil I komme til at dyrke den sande Gud på dette bjerg.“ (2 Mosebog 3:12) Gud fortalte sin usikre og tøvende tjener at han bestandig ville være med ham. Desuden lovede Jehova at han helt sikkert ville udfri sit folk. Op gennem århundrederne har Gud givet sine tjenere lignende løfter om at han vil være med dem. Gennem Moses sagde han for eksempel følgende til Israels nation lige før de skulle ind i det forjættede land: „Vær modige og stærke. . . . Jehova din Gud drager selv med dig. Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.“ (5 Mosebog 31:6) Jehova styrkede også Josua med ordene: „Ingen vil kunne holde stand over for dig alle dit livs dage. . . . Jeg [vil] være med dig. Jeg vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.“ (Josua 1:5) Og han giver hver eneste kristen følgende løfte: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ (Hebræerne 13:5) At vi har så stærk en støtte bag os, skulle få os til at være stolte over at være kristne!

10, 11. Hvordan blev levitten Asaf hjulpet til at bevare værdsættelsen af sin tjeneste for Jehova?

¹⁰ Omkring fem hundrede år efter Moses fortalte en trofast levit ved navn Asaf åbent om sin tvivl med hensyn til værdien af at følge en retskaffen kurs. Mens Asaf kæmpede for at tjene Gud på trods af trængsler og fristelser, så han at nogle som spottede Gud, blev mere og mere velhavende og indflydelsesrige. Hvordan påvirkede det Asaf? „Mine fødder var næsten bøjet af fra vejen,“ sagde han. „Mine skridt var nær ved at glide. Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred.“ Han begyndte at tvivle på værdien af at være en tilbeder af Jehova. „Ja, det er til ingen nytte at jeg rensede mit hjerte og vaskede mine hænder i uskyld,“ tænkte Asaf. „Og jeg ramtes dagen lang.“ — Salme 73:2, 3, 13, 14.

¹¹ Hvordan tacklede Asaf disse foruroligende følelser? Benægtede han dem? Nej. Han gav udtryk for dem i bøn til Gud, som vi læser i Salme 73. Vendepunktet for Asaf blev et besøg i tempelhelligdommen. Mens han var der, gik det op for ham at et liv i gudhengivenhed altid vil være den bedste livsform. Da Asaf havde fået styrket sin værdsættelse af det åndelige, forstod han at Jehova hader ondskab, og at han til sin fastsatte tid vil straffe de ugudelige. (Salme 73:17-19) I forløbet fik Asaf styrket sin identitetsfølelse som en privilegeret tjener for Jehova. Han sagde til Gud: „Jeg er til stadighed hos dig; du har grebet fat i min højre hånd. Med dit råd fører du mig, og senere henter du mig til herlighed.“ (Salme 73:23, 24) Asaf begyndte igen at rose sig af sin Gud. — Salme 34:2.

De havde en stærk identitetsfølelse

12, 13. Nævn nogle bibelske eksempler på tilbedere som var stolte af deres forhold til Gud.

¹² En måde hvorpå vi kan styrke vores kristne identitetsfølelse, er ved at se nærmere på og efterligne den tro loyale tjenere for Gud har vist, mennesker som på trods af modstand var virkelig stolte af deres forhold til Gud. Tag for eksempel patriarken Jakobs søn Josef. I en ung alder blev han af sine brødre solgt som træl og bragt til Ægypten, hundreder af kilometer væk fra sin gudfrygtige far, og til et liv der stod i grel kontrast til den varme og beskyttende atmosfære i hans hjem. Mens Josef var i Ægypten, havde han ingen ved sin side som han kunne vende sig til for at få gudgiven vejledning, og han kom ud for vanskelige situationer som satte hans moral og tillid til Gud på prøve. Ikke desto mindre gjorde han en bevidst indsats for at bevare en stærk identitetsfølelse som en tjener for Gud, og han forblev trofast mod det han vidste var rigtigt. Han var stolt af at være en tjener for Jehova, selv da han befandt sig i et fjendtligsindet miljø, og han veg ikke tilbage fra at give udtryk for hvad han følte. — 1 Mosebog 39:7-10.

¹³ Otte hundrede år senere blev en lille tilfangetagen israelitisk pige træl for den aramaiske hærfører Na’aman. Hun glemte heller ikke sin identitet som en tjener for Jehova. Da lejligheden bød sig, aflagde hun frimodigt et godt vidnesbyrd om Jehova ved at omtale Elisa som profet for den sande Gud. (2 Kongebog 5:1-19) Mange år efter dette satte den unge kong Josias nogle langsigtede religiøse reformer i gang og istandsatte Guds tempel til trods for at han befandt sig i et fordærvet miljø, og han førte nationen tilbage til Jehova. Han var stolt af sin tro og sin gudsdyrkelse. (2 Krønikebog, kapitlerne 34 og 35) Daniel og hans tre hebraiske venner i Babylon glemte heller aldrig deres identitet som tjenere for Jehova, og selv da de kom under pres og blev udsat for fristelser, bevarede de deres integritet. Det er tydeligt at de var stolte af at være tjenere for Jehova. — Daniel 1:8-20.

Vær stolt af din kristne identitet

14, 15. Hvad vil det sige at rose sig af sin kristne identitet?

¹⁴ Det gik disse tjenere for Gud godt fordi de bevarede en sund følelse af stolthed over deres forhold til Gud. Hvad med os i dag? Hvad vil det sige at rose sig af sin kristne identitet?

¹⁵ Først og fremmest indebærer det at man er dybt taknemmelig for at være en del af det folk der bærer Jehovas navn, og for at man har hans velsignelse og godkendelse. Gud er ikke i tvivl om hvem der hører ham til. Apostelen Paulus, der levede i en tid som var præget af stor religiøs forvirring, skrev: „Jehova kender dem der hører ham til.“ (2 Timoteus 2:19; 4 Mosebog 16:5) Ja, Jehova er stolt af dem „der hører ham til“. Han erklærer: „Den der rører jer, rører min øjesten.“ (Zakarias 2:8) Det er tydeligt at Jehova elsker os. Til gengæld må vores forhold til ham også være grundlagt på dyb kærlighed. Paulus sagde: „Hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham.“ — 1 Korinther 8:3.

16, 17. Hvorfor kan både unge og ældre kristne være stolte af deres åndelige arv?

¹⁶ Unge der er blevet opdraget som Jehovas Vidner, gør klogt i at ransage sig selv for at finde ud af om deres kristne identitetsfølelse bliver stærkere og stærkere som følge af deres forhold til Gud. De kan ikke bare læne sig op ad deres forældres tro. Om hver eneste tjener for Gud skrev Paulus: „For sin egen herre står eller falder han.“ Og han fortsatte: „Hver enkelt af os [skal] altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“ (Romerne 14:4, 12) Det er tydeligt at en halvhjertet videreførelse af en familietradition ikke er nok til at man kan få et nært og varigt forhold til Jehova.

¹⁷ Op gennem historien har der været en lang række af vidner for Jehova, lige fra den trofaste mand Abel — for omkring 60 århundreder siden — til ’den store skare’ af vidner i dag. I fremtiden vil der være en talrig flok af tilbedere af Jehova som vil kunne glæde sig over en evig fremtid. (Åbenbaringen 7:9; Hebræerne 11:4) Vi er de seneste i denne lange række af trofaste tilbedere. Tænk hvilken dyrebar åndelig arv vi har!

18. Hvordan skiller vore værdier og normer os ud fra verden?

¹⁸ Vores kristne identitet omfatter også det sæt af værdier, egenskaber, normer og karakteristika der identificerer os som kristne. Denne livsform kaldes „Vejen“ og er den eneste levevis der giver glæde og behager Gud. (Apostelgerninger 9:2; Efeserne 4:22-24) Kristne ’forvisser sig om alt’ og ’holder fast ved det gode’. (1 Thessaloniker 5:21) Vi har en klar forståelse af den store forskel der er mellem kristendommen og den verden der har taget afstand fra Gud. Jehova giver ikke rum for nogen sammenblanding af sand og falsk tilbedelse. Gennem sin profet Malakias erklærede han: „I skal igen se forskel på en retfærdig og en ugudelig, på en der tjener Gud og en der ikke tjener ham.“ — Malakias 3:18.

19. Hvad vil sande kristne aldrig bukke under for?

¹⁹ Eftersom det i denne forvirrede og desorienterede verden er så vigtigt at rose sig af Jehova, hvad kan så hjælpe os til at bevare en sund stolthed over vor Gud og en stærk kristen identitetsfølelse? Det kommer den næste artikel med nogle gode forslag til. Mens du gennemgår dem, kan du glæde dig over at sande kristne aldrig bukker under for „apateisme“.

[Fodnote]

Værn om din kristne identitet

„’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn.“ — ESAJAS 43:10.

1. Hvilken slags mennesker drager Jehova til sig?

SE DIG omkring når du er til møde i rigssalen. Hvem lægger du mærke til på dette tilbedelsessted? Måske nogle seriøse børn og unge der opmærksomt tager visdommen fra Bibelen til sig. (Salme 148:12, 13) Sandsynligvis ser du også familieoverhoveder som bestræber sig for at glæde Gud midt i en verden der forsimpler familielivet. Måske får du også øje på nogle kære ældre venner der trofast lever op til deres indvielse til Jehova på trods af alderdommens onder. (Ordsprogene 16:31) De elsker alle Jehova højt. Og han har ønsket at drage dem til sig. Guds søn erklærede: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ — Johannes 6:37, 44, 65.

2, 3. Hvorfor kan det være en udfordring at bevare en stærk kristen identitetsfølelse?

² Vi kan være lykkelige for at tilhøre et folk der har Jehovas godkendelse og velsignelse. Men det er en udfordring for kristne at bevare en stærk identitetsfølelse i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Det gælder især unge der er vokset op i kristne familier. En ung mand siger ærligt: „Selvom jeg overværede de kristne møder, havde jeg ingen klare åndelige mål og, for at sige det rent ud, heller ikke noget decideret ønske om at tjene Jehova.“

³ Nogle der oprigtigt ønsker at tjene Jehova, lader sig måske distrahere når de bliver udsat for et stort gruppepres eller verdslig indflydelse, eller når syndige tilbøjeligheder kommer op i dem. Et sådant pres kan efterhånden få os til at miste vores kristne identitet. For eksempel betragter mange i verden i dag Bibelens moralnormer som gammeldags eller urealistiske i forhold til en moderne livsstil. (1 Peter 4:4) Nogle mener ikke at det er så væsentligt at tilbede Gud på den måde han anviser. (Johannes 4:24) I sit brev til efeserne taler Paulus om verdens „ånd“, eller fremherskende indstilling. (Efeserne 2:2) Denne ånd lægger pres på folk for at få dem til at tænke som den verden der omgiver dem, en verden der ikke kender Jehova.

4. Hvordan understregede Jesus behovet for at vi vogter vores kristne identitet?

⁴ Som indviede tjenere for Jehova er vi dog udmærket klar over at det ville være tragisk for enhver af os — ung som gammel — at miste det der identificerer os som kristne. En sund kristen identitetsfølelse kan kun baseres på Jehovas normer og hans forventninger til os. Når alt kommer til alt, er vi jo skabt i hans billede. (1 Mosebog 1:26; Mika 6:8) Bibelen sammenligner det der identificerer os som kristne, med yderklæder der bæres så alle kan se dem. Om vor tid sagde Jesus advarende: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen og bevarer sine yderklæder, så han ikke skal gå nøgen omkring og folk se hans uanstændighed.“a (Åbenbaringen 16:15) Vi ønsker ikke at aflægge vore kristne egenskaber og adfærdsnormer og lade os forme af Satans verden. Hvis det skete, ville vi miste disse „yderklæder“. En sådan situation ville være yderst beklagelig og vanærende.

5, 6. Hvorfor er åndelig stabilitet så vigtig?

⁵ En stærk kristen identitetsfølelse har stor indvirkning på hvilken retning ens liv tager. Hvordan det? Hvis en tilbeder af Jehova mister sin klare kristne identitetsfølelse, kan han ende med at blive tvivlende og ubeslutsom, uden retning eller mål. Bibelen advarer gentagne gange mod en sådan tvivlrådighed. Disciplen Jakob sagde advarende: „Den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ — Jakob 1:6-8; Efeserne 4:14; Hebræerne 13:9.

⁶ Hvordan kan vi værne om vores kristne identitet? Og hvordan kan vi styrke vores bevidsthed om at det er et stort privilegium at være tilbedere af den Allerhøjeste? Tænk over følgende forslag.

Styrk din kristne identitet

7. Hvorfor er det gavnligt at bede Jehova om at ransage os?

⁷ Bliv ved med at styrke dit forhold til Jehova. Det dyrebareste en kristen ejer, er hans personlige forhold til Gud. (Salme 25:14; Ordsprogene 3:32) Hvis man begynder at føle sig foruroliget og usikker med hensyn til sin kristne identitet, er tiden inde til indgående at analysere kvaliteten og dybden af ens gudsforhold. Salmisten bad indtrængende til Gud med ordene: „Ransag mig, Jehova, og sæt mig på prøve; rens mine nyrer og mit hjerte.“ (Salme 26:2) Hvorfor er en sådan ransagelse så vigtig? Fordi man ikke selv er den rette til at vurdere sine egne dybeste motiver og inderste tilbøjeligheder. Jehova er den eneste der til fulde kan forstå vores indre menneske — vore motiver, tanker og følelser. — Jeremias 17:9, 10.

8. (a) Hvordan kan det gavne os at blive prøvet af Jehova? (b) Hvordan er du blevet hjulpet til at gøre fremskridt som kristen?

⁸ Når vi henvender os til Jehova i bøn og beder ham om at ransage os, anmoder vi ham om at sætte os på prøve. Han tillader måske at der udvikler sig nogle situationer som afslører vores sande motiv og hjertetilstand. (Hebræerne 4:12, 13; Jakob 1:22-25) Vi skulle være glade for sådanne prøvelser fordi de giver os en mulighed for at bevise dybden af vores loyalitet mod Jehova. De kan vise om vi er ’fuldendte og hele i enhver henseende og ikke mangler noget’. (Jakob 1:2-4) Og alt imens vi udsættes for prøvelser, kan vi vokse åndeligt. — Efeserne 4:22-24.

9. Hvorfor er det nødvendigt at forvisse sig om at det Bibelen lærer, er sandt?

⁹ Forvis dig om Bibelens sandhed. Vores identitet som tjenere for Jehova kan svækkes hvis ikke den er solidt grundlagt på kundskab fra Bibelen. (Filipperne 1:9, 10) Hver eneste kristen — ung såvel som gammel — har brug for at forvisse sig om at det han tror på, virkelig er den sandhed der findes i Bibelen. Paulus tilskyndede sine trosfæller med ordene: „Forvis jer om alt; hold fast ved det gode.“ (1 Thessaloniker 5:21) Kristne børn og unge som tilhører gudfrygtige familier, må indse at de ikke kan leve ved deres forældres tro. Salomons egen far, David, tilskyndede ham til at ’kende sin faders Gud og tjene ham af et helt hjerte’. (1 Krønikebog 28:9) Det ville ikke være tilstrækkeligt for den unge Salomon at iagttage hvordan hans far opbyggede tro på Jehova. Han måtte selv lære Jehova at kende, og det gjorde han. Han bønfaldt Gud: „Giv mig nu visdom og lærdom, så jeg kan gå ud foran dette folk og gå ind.“ — 2 Krønikebog 1:10.

10. Hvorfor er der ikke noget galt i at stille oprigtige spørgsmål med det rette motiv?

¹⁰ En stærk tro er bygget på kundskab. „Troen kommer . . . af det man hører,“ sagde Paulus. (Romerne 10:17) Hvad mente han med det? Han mente at vi ved at tage næring til os fra Guds ord kan opbygge vores tro på Jehova og vores tillid til ham, hans løfter og hans organisation. Når vi stiller oprigtige spørgsmål om Bibelen, kan vi finde tilfredsstillende svar. Desuden får vi dette råd af Paulus i Romerbrevet 12:2: ’Forvis jer om hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.’ Men hvordan kan vi det? Ved at tilegne os ’den nøjagtige kundskab om sandheden’. (Titus 1:1) Jehovas ånd kan hjælpe os til at forstå selv vanskelige emner. (1 Korinther 2:11, 12) Vi bør bede Gud om hjælp når der er noget vi har problemer med at forstå. (Salme 119:10, 11, 27) Jehova ønsker at vi skal forstå hans ord, tro på det og adlyde det. Han glæder sig over oprigtige spørgsmål der er fremsat med det rette motiv.

Vær besluttet på at behage Gud

11. (a) Hvilket naturligt ønske kan fange os i en snare? (b) Hvordan kan vi opbyde det mod der skal til for at klare gruppepres?

¹¹ Søg at behage Gud, ikke mennesker. Det er kun naturligt at man til en vis grad lader sin identitet forme af en gruppe som man hører til. Alle har behov for venner, og at høre til et sted får os til at føle os godt tilpas. I puberteten — såvel som senere i livet — kan man blive udsat for et meget stærkt gruppepres som skaber et desperat ønske om at efterligne og behage andre. Men venner og kammerater tænker ikke altid på det der er bedst for os. Somme tider vil de bare have nogle med til at gøre noget forkert. (Ordsprogene 1:11-19) Når en kristen bukker under for negativt gruppepres, prøver han som regel at skjule sin identitet. (Salme 26:4) „I skal ikke lade jer forme af verdens adfærd omkring jer,“ sagde Paulus advarende. (Romerne 12:2, The Jerusalem Bible) Jehova giver os den indre styrke vi behøver for at modstå det pres vi udsættes for udefra. — Hebræerne 13:6.

12. Hvilket råd og hvilket eksempel kan styrke os til at stå fast i troen når vores tillid til Gud sættes på prøve?

¹² Når pres udefra truer med at ødelægge vores kristne identitetsfølelse, er det godt at huske at vores loyalitet mod Gud er langt vigtigere end den offentlige mening eller den tendens der er fremherskende hos flertallet i befolkningen. Ordene i Anden Mosebog 23:2 indeholder et godt råd: „Du må ikke følge mængden i slette forehavender.“ Da flertallet af israelitterne tvivlede på Jehovas evne til at opfylde sine løfter, afviste Kaleb pure at følge mængden. Han var sikker på at Guds løfter var pålidelige, og han blev rigt belønnet fordi han stod fast. (4 Mosebog 13:30; Josua 14:6-11) Værner du også om dit forhold til Gud ved ikke at lade din holdning forme af almindeligt udbredte opfattelser?

13. Hvorfor er det klogt at gøre sin kristne identitet kendt?

¹³ Gør din kristne identitet kendt. Mundheldet ’det bedste forsvar er et angreb’ gælder også når vi står op for vores kristne identitet. Da trofaste israelitter på Ezras tid bestræbte sig for at gøre Jehovas vilje og blev udsat for modstand, erklærede de: „Vi er himmelens og jordens Guds tjenere.“ (Ezra 5:11) Hvis vi lader os påvirke af fjendtligsindede menneskers reaktioner og kritik, kan vi blive lammet af frygt. Hvis vi prøver at behage alle og enhver, vil det svække vores handlekraft. Så lad dig ikke skræmme. Det er altid godt at gøre det klart for andre at man er et af Jehovas Vidner. Du kan på en respektfuld men bestemt måde fortælle andre om dine værdier, din tro og din stillingtagen som kristen. Lad andre vide at du er besluttet på at leve op til Jehovas høje moralnormer. Gør det klart at din kristne integritet ikke kan brydes. Vis at du er stolt af dine moralnormer. (Salme 64:10) Når du skiller dig ud som en trofast kristen, kan det styrke og beskytte dig og endda få nogle til at vise interesse for Jehova og hans folk.

14. Skulle latterliggørelse eller modstand få os til at tabe modet? Forklar.

¹⁴ Nogle vil måske latterliggøre eller modstå dig. (Judas 18) Men tab ikke modet hvis andre ikke reagerer gunstigt på dine bestræbelser for at fortælle dem om dine værdinormer. (Ezekiel 3:7, 8) Uanset hvor fast besluttet du er, vil du aldrig kunne overbevise nogen der ikke ønsker at blive overbevist. Husk på Farao. Ingen plage og intet mirakel — ikke engang det at han mistede sin førstefødte — kunne overbevise Farao om at Moses talte på Jehovas vegne. Lad derfor ikke menneskefrygt lamme dig. Tillid til og tro på Gud kan hjælpe os til at overvinde frygt. — Ordsprogene 3:5, 6; 29:25.

Lær af fortiden, og læg en god grundvold for fremtiden

15, 16. (a) Hvad er vores åndelige arv? (b) Hvordan kan det gavne os at tænke dybt over vores åndelige arv i lyset af Guds ord?

¹⁵ Værdsæt din åndelige arv. Det vil være gavnligt for kristne at tænke dybt over deres rige åndelige arv i lyset af Guds ord. Denne arv indbefatter sandheden fra Jehovas ord, håbet om evigt liv og den ære det er at repræsentere Gud som forkyndere af den gode nyhed. Kan du se hvilken plads du har blandt hans vidner, i den privilegerede gruppe af mennesker som er blevet betroet det livreddende arbejde at forkynde Riget? Husk at det er ingen ringere end Jehova der erklærer: „I er mine vidner.“ — Esajas 43:10.

¹⁶ Du kan stille dig selv spørgsmål som: ’Hvor værdifuld er denne åndelige arv for mig? Sætter jeg så stor pris på den at jeg prioriterer det at gøre Guds vilje højest i mit liv? Er min værdsættelse af arven så stærk at jeg kan modstå enhver fristelse som kunne føre til at jeg mistede den?’ Vores åndelige arv kan også indgyde os en dyb følelse af åndelig tryghed som man kun kan finde i Jehovas organisation. (Salme 91:1, 2) Når vi ser tilbage på Jehovas Vidners historie i nyere tid, gør det indtryk på os at ingen og intet har kunnet udrydde Jehovas folk fra jordens flade. — Esajas 54:17; Jeremias 1:19.

17. Hvad er nødvendigt ud over vores åndelige arv?

¹⁷ Selvfølgelig afhænger det hele ikke kun af vores åndelige arv. Hver eneste af os må opdyrke et nært forhold til Gud. Efter at Paulus havde arbejdet hårdt på at opbygge troen hos de kristne i Filippi, skrev han til dem: „Derfor, mine elskede, ligesom I altid har adlydt, ikke blot under min nærværelse, men nu meget mere villigt under mit fravær, sådan skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.“ (Filipperne 2:12) Vi kan ikke læne os op ad andre mennesker for at opnå frelse.

18. Hvordan kan kristne aktiviteter styrke vores kristne identitetsfølelse?

¹⁸ Vær travlt optaget af kristne aktiviteter. Det er blevet sagt at „ens arbejde skaber ens identitet“. Kristne i dag er blevet betroet det vigtige arbejde at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige. Paulus erklærede: „For så vidt som jeg jo er apostel for nationerne, ærer jeg min tjeneste.“ (Romerne 11:13) Vores forkyndelsesarbejde skiller os ud fra verden, og ved at deltage i det styrker vi vores kristne identitet. Når vi er travlt optaget af andre kristne aktiviteter, såsom det at overvære kristne møder, arbejde med ved teokratiske byggeprojekter og hjælpe dem der har et behov, styrkes vores kristne identitetsfølelse. — Galaterne 6:9, 10; Hebræerne 10:23, 24.

Klar identitet giver konkrete velsignelser

19, 20. (a) Hvilke fordele har du personligt haft af at være kristen? (b) Hvad danner grundlaget for vores sande identitet?

¹⁹ Tænk et øjeblik over de mange goder og fordele vi har fordi vi er sande kristne. Vi har det privilegium at Jehova kender os personligt. Profeten Malakias sagde: „De som frygter Jehova [talte] med hinanden, og Jehova gav agt og hørte efter, hvorpå der i hans nærværelse blev skrevet en bog til minde om dem som frygter Jehova og har hans navn i tanke.“ (Malakias 3:16) Vi kan blive betragtet af Gud som hans venner. (Jakob 2:23) Vores liv beriges af at vi kender Guds hensigt, har en mening med livet og nogle gode mål i tilværelsen. Og vi har fået håb om en evig fremtid. — Salme 37:9.

²⁰ Husk at din sande identitet og dit værd som menneske afhænger af hvordan Gud ser på dig, ikke af hvad andre mennesker tænker om dig. Andre vurderer os måske ud fra menneskers mangelfulde normer. Men Guds kærlighed og hans personlige interesse giver os et sandt værd som mennesker — vi tilhører ham. (Mattæus 10:29-31) Til gengæld kan vores kærlighed til Gud give os den stærkest tænkelige identitetsfølelse og den klarest mulige vejledning i vores liv. „Hvis nogen elsker Gud, så er han kendt af ham.“ — 1 Korinther 8:3.

[Fodnote]