Da en indiansk kvinde for første gang hørte et bibelsk foredrag på nahuatl, udbrød hun: „Vi har overværet møderne i ti år, og hver gang er vi gået derfra med hovedpine fordi vi ikke er så gode til spansk. Det er som om vi har fået et helt nyt liv!“ Den 60-årige Juan havde i otte år studeret Bibelen og overværet møder på spansk sammen med sin kone og sine børn uden at gøre nogen fremskridt. Så begyndte han at studere Bibelen på nahuatl. Inden for et år blev han et døbt Jehovas vidne!

I San Agustín Oapan måtte Jehovas Vidner ikke forkynde fra hus til hus. Man frygtede at det ville føre til at folk ikke længere ville give penge til de religiøse fester. Da Florencio var ude at forkynde sammen med en lille gruppe af de lokale nahuatl-talende Jehovas Vidner, blev han og to andre arresteret. Inden der var gået 20 minutter, havde der samlet sig en flok som diskuterede hvad man skulle gøre med dem.

„De ville gøre det af med os på stedet,“ fortæller Florencio. „Nogle af dem foreslog at vi blev bundet og kastet i floden så vi kunne drukne. Vi tilbragte natten i fængsel. Dagen efter kom et Jehovas vidne som er advokat, sammen med to andre brødre for at hjælpe os. De blev også sat i fængsel. Endelig lod myndighederne os gå, men kun på betingelse af at vi forlod byen.“ På trods af denne oplevelse blev der året efter oprettet en menighed med 17 døbte Jehovas Vidner, og der kommer omkring 50 til møderne.

I nahuatl-byen Coapala blev Alberto, et af Jehovas Vidner, inviteret med til den lokale højtid. Da han sagde nej, blev han sat i fængsel. Der blev indkaldt til stormøde, og nogle råbte at han skulle hænges til skræk og advarsel for enhver som kunne finde på at slutte sig til hans religion og svigte de lokale skikke. Nogle af de andre Jehovas Vidner prøvede at få ham løsladt, men de blev også arresteret. Da den ugelange fest var forbi, blev de løsladt. Men modstanden fortsatte, og det blev nødvendigt at søge hjælp hos myndigheder højere oppe i systemet. Der blev så udstedt en ordre som gjorde ende på forfølgelsen. Interessant nok blev hovedmanden bag modstanden kort efter selv interesseret i Bibelens budskab, og han er nu døbt. I dag er der en menighed i denne by.

Sonia, som er heltidsforkynder, fortæller hvad der fik hende til at tage udfordringen op. „Mindre end to timers kørsel fra mit hjem ligger der en skurby som bevogtes af vagter. Her bor omkring 6000 nahuatl-talende der arbejder i området. De er sårbare og bliver ydmyget,“ fortæller Sonia. „Det gjorde mig meget ked af det, for nahuatl-folket var engang et stolt folkeslag, og vi har rødder tilbage til deres kultur. Vi havde i 20 år forkyndt for dem på spansk, men de forstod os ikke rigtig, og de viste ikke nogen særlig interesse. Men så snart jeg havde lært nogle få ord på deres sprog, blev de mere åbne. De stimlede sammen omkring mig og lyttede. Jeg tilbød at lære en af kvinderne at læse og skrive hvis hun så ville lære mig nahuatl. Nu kender de mig alle som ’hende der taler nahuatl’. Jeg føler det som om jeg er missionær i mit eget land.“ I dag er der en nahuatl-menighed i området.

Maricela, som også er heltidsforkynder, gør alt hvad hun kan for at lære nahuatl. I begyndelsen studerede hun Bibelen med 70-årige Félix på spansk. Efterhånden som hun blev bedre til nahuatl, begyndte hun at forklare ham tingene på hans eget sprog. Det virkede godt. Maricela blev meget bevæget da Félix spurgte hende: „Tror du Jehova lytter til mig når jeg taler til ham på nahuatl?“ Han blev glad for at få at vide at Jehova forstår alle sprog. Félix kommer fast til møderne selvom han må gå i halvanden time, og han er nu blevet døbt. Maricela siger: „Hvor er jeg glad for at samarbejde med den engel som har en god nyhed at forkynde for alle folkeslag!“ — Åbenbaringen 14:6, 7.