Bekymring for familien

“Kort efter min fars død fortalte min mand mig at han kom sammen med en anden kvinde,” fortæller Janet. “Der gik ikke længe før han, uden yderligere varsel og uden at sige farvel, tømte sit skab og forlod mig og vores to børn.” Janet fik et job, men hendes løn var ikke høj nok til at hun kunne beholde deres hus. Og hun har ikke kun haft økonomiske problemer. “Den knugende bekymring på grund af alle de nye ansvarsopgaver som jeg nu måtte klare alene, var overvældende,” fortæller hun. “Jeg følte det var min skyld at jeg ikke kunne give mine børn det samme som andre forældre var i stand til. Selv i dag er jeg bange for hvordan andre ser på mig og mine børn. Spekulerer de mon på om jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at bevare mit ægteskab?”

Bøn har hjulpet Janet til at få sine følelser under kontrol og styrke sit venskab med Gud. “Nætterne er det værste; når alting er så stille, bliver mine bekymringer endnu større. At bede til Gud og at læse i Bibelen hjælper mig til at kunne sove. Et af mine favoritskriftsteder er Filipperbrevet 4:6, 7: ‘Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.’ Jeg har tilbragt mange nætter i bøn og følt at Jehovas fred har trøstet mig.”

“Det der virkelig har hjulpet mig til at få opbygget min tro, er at jeg har mærket at Jehova har været med mig hele vejen,” siger Janet. “Ofte stod vi over for uretfærdigheder som føltes umulige at klare. Når vi bad ihærdigt, sørgede Jehova altid for en udvej som jeg aldrig selv kunne have forestillet mig. Hver gang jeg siger ham tak, minder det mig om hvor meget han har gjort for mig. Han har altid hjulpet os på det rigtige tidspunkt, ofte i sidste øjeblik. Og han har givet mig sande venner, trofaste kristne mænd og kvinder. De er altid klar til at hjælpe mig, og de er gode eksempler for mine børn.a

Jeg ved godt hvorfor Jehova i Malakias 2:16 siger at han ‘hader skilsmisse’. For en uskyldig ægtefælle er det det værst tænkelige svigt. Der er nu gået flere år siden min mand forlod mig, men nogle gange føler jeg mig stadig helt tom indeni. Når det sker, prøver jeg at gøre noget for at hjælpe andre, og det hjælper også altid mig selv.” Ved at følge Bibelens princip om ikke at isolere sig, dæmper Janet sine bekymringer.b – Ordsprogene 18:1.

“Den største trøst for mig,” siger Janet, “er at vide at Jehova er ‘en fader for faderløse og en dommer for enker’. Han vil aldrig svigte os sådan som min mand gjorde.” (Salme 68:5) Janet ved at Gud ikke prøver os “med noget ondt”. Tværtimod giver han visdom “gavmildt til alle” og en “kraft som er ud over det normale”, for at hjælpe os med at tackle vores bekymringer. – Jakob 1:5, 13; 2 Korinther 4:7.