Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Vi sagde aldrig nej til Jehova
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Januar
    • EN NY OPGAVE GIVER NYE UDFORDRINGER

      Sammen med andre missionærer i Kobe, Japan, i 1957

      Da vi havde været i rejsetjenesten i tre år, spurgte Afdelingskontoret i Japan om vi ville være villige til at tage til Taiwan for at forkynde for amisfolket. Der var opstået et frafald blandt brødrene der, og Afdelingskontoret i Taiwan havde derfor brug for en bror der talte flydende japansk, som kunne hjælpe med at rette op på situationen.a Vi elskede vores tjeneste i Japan, så det var virkelig en svær beslutning. Men Harvey havde jo lært aldrig at sige nej til en opgave, så vi tog afsted.

      Vi ankom i november 1962. Dengang var der 2.271 forkyndere i Taiwan, hvoraf de fleste var amistalende. Først skulle vi lære kinesisk. Vi havde kun en enkelt lærebog og en underviser der ikke talte engelsk, men med tiden lærte vi det.

      Kort efter at vi kom til Taiwan, blev Harvey udnævnt til at være landstjener. Fordi afdelingskontoret var lille, kunne Harvey tage sig af sine opgaver på kontoret samtidig med at han arbejdede sammen med de amistalende brødre i op til tre uger per måned. Fra tid til anden varetog han også opgaven som områdetilsynsmand, og det indebar at han skulle holde foredrag ved stævnerne. Hvis Harvey havde holdt foredragene på japansk, ville de amistalende brødre sagtens kunne forstå det. Men myndighederne tillod kun at religiøse møder blev holdt på kinesisk. Så Harvey, der stadig kæmpede med sproget, måtte holde foredragene på kinesisk mens en lokal bror tolkede dem til amis.

  • Vi sagde aldrig nej til Jehova
    Vagttårnet (studieudgave) – 2021 | Januar
    • PUBLIKATIONER PÅ AMIS

      Harvey forstod efterhånden at de amistalende brødre og søstre havde svært ved at gøre åndelige fremskridt fordi mange af dem ikke kunne læse eller skrive og der heller ikke var nogen publikationer på deres sprog. Man var for nylig begyndt at skrive amis med latinske bogstaver, og det virkede derfor som en god idé at lære brødrene at læse deres eget sprog. Det var en enorm opgave, men det var det hele værd, for med tiden blev brødrene i stand til selv at studere. I slutningen af 1960’erne begyndte man at udgive publikationer på amis, og i 1968 udkom Vagttårnet for første gang.

      Regeringen havde opstillet visse begrænsninger for publikationer der ikke var på kinesisk. Så for at undgå problemer udgav man Vagttårnet på amis i flere forskellige afskygninger. For eksempel brugte vi i en periode en udgave af Vagttårnet hvor artiklerne var skrevet på både mandarin og amis. Hvis nogle var mistænksomme, kunne vi bare sige at vi brugte materialet til at undervise de lokale i kinesisk. Siden da har Jehovas organisation sørget for et væld af publikationer på amis så dette skønne folk kan lære sandheden at kende. – Ap.G. 10:34, 35.

      EN RENSELSESPERIODE

      I 1960’erne og 1970’erne var der mange af de amistalende brødre og søstre der ikke levede efter Guds normer. De forstod ikke fuldt ud Bibelens principper, så nogle havde en umoralsk livsstil, drak sig fulde eller var afhængige af tobak eller betelnød. Harvey besøgte mange menigheder for at hjælpe vennerne til at få Jehovas syn på de ting. Det var på en af de ture at vi havde den oplevelse som jeg nævnte i indledningen.

      Ydmyge brødre og søstre var villige til at gøre de nødvendige forandringer, men det gjaldt desværre ikke alle. Antallet af forkyndere i Taiwan faldt drastisk fra over 2.450 til omkring 900 i løbet af en periode på 20 år. Det var meget nedslående. Men vi vidste at Jehova aldrig ville velsigne en uren organisation. (2. Kor. 7:1) Med tiden kom der en høj moralsk standard i menighederne, og på grund af Jehovas velsignelse er der nu over 11.000 forkyndere i Taiwan.

      Fordi de amistalende forkyndere gjorde gode åndelige fremskridt, kunne Harvey i 1980’erne begynde at bruge mere tid i det kinesiske distrikt. Han havde den glæde at hjælpe mange af søstrenes mænd til at blive Jehovas Vidner. Jeg kan stadig huske hvor glad han blev da en af de mænd for første gang havde bedt til Jehova. Jeg har også fået lov til at opleve den store glæde at hjælpe mange oprigtige mennesker til at få et nært venskab med Jehova. Og hvor var det skønt at jeg på Afdelingskontoret i Taiwan kunne tjene sammen med en af mine tidligere bibelstudieelevers søn og datter.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del