Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Ekstremt vejr – Kan Bibelen hjælpe dig til at klare det?
    Flere emner
    • Hvordan man klarer ekstremt vejr

      Bibelens råd kan hjælpe dig før, under og efter vejrrelaterede katastrofer.

      • En nødtaske pakket med mad, vand og medicin.

        Før: Vær forberedt på at reagere hurtigt.

        Hvad Bibelen siger: “Den kloge ser faren og søger i sikkerhed; de uerfarne går bare videre og må tage følgerne.” – Ordsprogene 22:3.

        Hvad det betyder: Vær forberedt på eventuelle katastrofer så du kan handle hurtigt og beskytte din familie.

        Erfaring: “Den dag vi skulle flygte fra skovbranden, var vi forberedt. Vi havde vores nødtasker klar. Vi havde vores medicin. Vi havde vores tøj. Folk omkring os gik i panik og kunne ikke tænke klart. Men vi havde alt hvad vi havde brug for, og det er jeg meget taknemmelig for!” – Tamara, Californien, USA.

      • Et forældrepar holder om deres barn mens de ser på deres delvist oversvømmede hus.

        Under: Fokusér på det der betyder mest.

        Hvad Bibelen siger: “Selvom et menneske har mere end rigeligt, afhænger hans liv ikke af det han ejer.” – Lukas 12:15.

        Hvad det betyder: Livet er vigtigere end materielle ejendele.

        Erfaring: “Da tyfonen Lawinb ødelagde vores hjem, kunne jeg ikke tænke klart. Men én ting jeg gjorde, var at bede en inderlig bøn til Jehova Gud. Jeg erkendte at det kun var materielle ting vi havde mistet, og at vi stadig havde livet.” – Leslie, Filippinerne.

      • En kalender med dage der er tjekket af.

        Efter: Tag en dag ad gangen.

        Hvad Bibelen siger: ‘I skal aldrig være bekymret for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.’ – Matthæus 6:34.

        Hvad det betyder: Vær ikke overdrevet bekymret for hvilke problemer der kan komme i fremtiden.

        Erfaring: “Efter at orkanen Irma havde forårsaget oversvømmelser der havde ødelagt mit hjem, skulle jeg træffe flere beslutninger end nogensinde før og var vildt stresset. Jeg prøvede at følge Bibelens råd om at tage en dag ad gangen. Jeg lærte at jeg med Jehovas hjælp kan klare meget mere end jeg forestillede mig.” – Sally, Florida, USA.

      Få flere praktiske tips i artiklen “Når katastrofen rammer – Praktiske skridt der kan redde liv”.

  • Ekstremt vejr – Kan Bibelen hjælpe dig til at klare det?
    Flere emner
    • Historier fra virkeligheden

      Se de følgende videoer, og læg mærke til hvordan bibelske principper har hjulpet Jehovas Vidner til at støtte hinanden efter vejrrelaterede katastrofer.

      • Ødelæggende oversvømmelser i Brasilien

      • Opdatering om brandene i Californien

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del