Konflikten mellem kultur og samvittighed

Robert voksede op i en familie af Jehovas Vidner. I hans teenageår lod hans adfærd og valg af venner meget tilbage at ønske, så hans mor blev bekymret for ham. Hun bad derfor en pioner om at opmuntre ham. Robert beretter hvordan det gik:

„Jeg satte stor pris på den interesse pionerbroderen viste mig. Hans gode eksempel gav mig ønsket om at gøre pionertjenesten til min livsgerning så snart jeg kom ud af skolen. Men nu blev mor igen bekymret — af en helt anden grund. Dér hvor jeg kommer fra, er det nemlig helt i orden at en ung pige bliver pioner så snart hun går ud af skolen, men en ung mand forventes at sikre sig økonomisk før han overhovedet begynder at tænke på at blive pioner.

Jeg lærte så et fag og blev selvstændig erhvervsdrivende. Snart var jeg fuldstændig opslugt af forretningen, så møderne og forkyndelsen blev noget jeg kun passede rent mekanisk. Min samvittighed nagede mig, for jeg vidste at jeg godt kunne tjene Jehova i højere grad. Ikke desto mindre var det en hård kamp at sætte mig ud over andres forventninger, men jeg er glad for at jeg alligevel gjorde det. Jeg er nu gift, og min kone og jeg har været pionerer i de sidste to år. For nylig blev jeg udnævnt til menighedstjener. Jeg kan med overbevisning sige at jeg nu føler virkelig tilfredshed ved at tjene Jehova af hele mit hjerte, af al min evne.“

Dette blad har jævnlig tilskyndet unge til at lære et fag eller skaffe sig nogle nyttige kvalifikationer. Hvad skulle formålet være? At skaffe sig en god indtægt? Nej. Den væsentligste grund til at tilegne sig færdigheder skulle være at man derved kan forsørge sig selv og tjene Jehova i størst muligt omfang, gerne i heltidstjenesten. Men i mange tilfælde er unge blevet så opslugt af deres arbejde at tjenesten er blevet noget sekundært. Nogle overvejer slet ikke at begynde i heltidstjenesten. Hvorfor ikke?

Det fremgår til dels af Roberts beretning. Da han havde lært et fag, oprettede han sit eget firma, og inden længe befandt han sig i en trædemølle hvor han ikke kom ud af stedet. Hans hensigt var at sikre sig økonomisk; men er der nogen i dag der virkelig kan være sikre, det være sig nogen i den kristne menighed eller andre? Kristne bør bestræbe sig for at blive økonomisk ansvarlige så de kan klare deres materielle forpligtelser. Men de bør også indse at det i disse usikre tider er meget få der når dertil at de er hævet over økonomisk risiko. Det er derfor Jesu løfte i Mattæus 6:33 giver kristne så stor tryghed.

Robert er glad for at han besluttede at følge det hans hjerte tilskyndede ham til, frem for at lade sig låse fast af de gængse normer. I dag føler han stor tilfredshed fordi han har gjort heltidstjenesten til sin beskæftigelse. Heltidstjenesten er i høj grad en respektabel beskæftigelse. Robert har indre fred fordi han tjener Jehova ’af al sin evne’, som han siger.

Tilsvarende har nogle i dag kunnet anvende deres evner, og i nogle tilfælde deres uddannelse, til fremme af Rigets interesser. Et eksempel er Amy, der har en høj uddannelse inden for både økonomi og jura. Engang havde hun et indbringende job i et advokatfirma, men i dag tjener hun ulønnet og frivilligt på et af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer. Amy beskriver sin tilværelse med ordene: „Jeg mener at jeg har truffet det bedst mulige valg. . . . Jeg kunne ikke tænke mig at bytte med nogen af dem jeg studerede sammen med på universitetet. Jeg er stolt af den gerning jeg har valgt. Jeg har alt hvad jeg behøver og ønsker — en tilværelse der gør mig tilfreds og glad, og et liv der er indholdsrigt og tilfredsstillende.“