-
Hvordan bør kristne se på ønsket om frigørelse?Vagttårnet – 1986 | 1. juli
-
-
I erkendelse af statens relative myndighed kan kristne imidlertid ikke deltage i „friheds“-bevægelser der forsøger at omstyrte denne myndighed. De kan ikke tillade sig at være med til „passiv modstand“ blot fordi de ikke er enige i regeringspolitikken. De kan heller ikke gå ind for at man undlader at betale skat i protest mod den politik der føres. „Den der modstår myndigheden, står Guds ordning imod,“ siger apostelen Paulus og tilføjer: „De som står den imod, vil pådrage sig dom.“ — Romerne 13:1-4.
Men hvad nu hvis en regeringsembedsmand er uretfærdig og misbruger sin myndighed? Hvis han diskriminerer enkeltpersoner eller upopulære minoritetsgrupper? Bibelen giver følgende råd: „Hvis du ser den der har få midler blive undertrykt og ret og retfærdighed blive brudt med magt i en provins, skal du ikke være forbløffet over det der foregår, for en der står over den højtstående vogter på ham.“ (Prædikeren 5:8) Det er måske muligt at appellere til en højere regeringsmyndighed eller retsinstans. Men selv om det måske ikke viser sig muligt at opnå retfærdighed, kan Guds tjenere have tillid til at Jehovas øjne „skuer ud over hele jorden for at han kan vise sig stærk sammen med dem hvis hjerte er helt med ham“. — 2 Krønikebog 16:9.
-
-
Hvordan bør kristne se på ønsket om frigørelse?Vagttårnet – 1986 | 1. juli
-
-
[Tekstcitat på side 6]
Kristne gør ikke oprør mod staten på grund af dens politik, eftersom den vil komme til at stå Gud til regnskab
-