Er sociale online-netværk skadelige?

Mange forældre og lærere er bekymrede over al den tid de unge bruger på det der kaldes sociale online-netværk. Det er steder på internettet hvor medlemmerne kan oprette deres egen hjemmeside med billeder, filmklip og dagbøger, som kaldes blogs.

Noget af det der gør sådanne steder populære, er at medlemmerne kan holde kontakt med deres venner. Når man opretter en sådan hjemmeside, kan man desuden give udtryk for hvem man er, og sige sin mening. Det er forståeligt at det tiltaler unge, for ungdommen er en tid hvor man lærer sig selv at kende og udtrykker sine følelser på en måde der gør stærkt indtryk på andre.

Der er imidlertid det problem at nogle opretter en hjemmeside hvor de giver sig ud for at være det de godt kunne tænke sig at være, i stedet for at fortælle hvem de i virkeligheden er. „Der er en i min klasse som siger at han er 21 og bor i Las Vegas,“ fortæller en dreng på 15. Begge drenge bor 1600 kilometer derfra.

Denne form for bedrageri er meget almindelig. „På nettet kan man gøre lige hvad man har lyst til,“ siger en 18-årig pige fra Australien. „Man kan blive en helt anden person, for der er ingen som virkelig kender en. Man føler sig tryg. Man kan opdigte noget som gør at man virker mere interessant. Man kan lægge billeder ind af sig selv hvor man gør noget som man aldrig ville gøre i virkelighedens verden, eller tage noget på som man ellers aldrig ville vise sig i. Man kan skrive noget som man aldrig ville sige højt. Man tror at man kan komme af sted med hvad som helst, for man er jo skjult. Ingen ved hvem man virkelig er.“

Som med enhver anden kommunikationsform kan sociale online-netværk bruges fornuftigt, men de kan også bruges forkert. Ved du hvad dit barn foretager sig online? Sørger du for at dine børn bruger deres tid klogt?a (Efeserne 5:15, 16) Hvis unge bruger internettet forkert, kan de blive udsat for alvorlige farer. Hvilke?

[Ramme/illustration på side 6]

Om brug af nettet En pige fortæller

„Jeg begyndte at bruge skolens hjemmeside til at kommunikere med de andre elever og lærerne. I begyndelsen gjorde jeg det kun en time om ugen. Inden længe blev det til hver dag. Jeg var blevet så afhængig af nettet at selv når jeg ikke var på, kredsede mine tanker om det. Jeg kunne ikke koncentrere mig om noget som helst andet. Jeg var bagud med mine lektier, jeg hørte ikke efter ved de kristne møder, og jeg ignorerede endda mine rigtige venner. Til sidst gik det op for mine forældre hvad der foregik, og de begrænsede min brug af internettet. Det var svært for mig. Jeg blev meget vred. Men nu er jeg glad for det, og jeg har fint kunnet affinde mig med det. Jeg har ikke lyst til nogen sinde at blive afhængig igen!“ — Bianca.