Hvad sagde Jesus Kristus om bøn?

„Når I beder, da sig ikke det samme igen og igen, som folk fra nationerne gør, for de mener at de bliver bønhørt fordi de bruger mange ord.“a (Mattæus 6:7) Andre oversættelser siger: „Naar I beder, skal I heller ikke plapre som Hedningerne.“ (Axel Sørensen) „Med Hensyn til Bøn, saa lad være med at remse lange Formler op, saadan som Hedningerne gør det.“ (Schindler).

Nogle mennesker forveksler ordgyderi med gudfrygtighed, veltalenhed med gudhengivenhed og gentagelser og længde med en garanti for svar. Men Gud bedømmer ikke en bøns værd efter dens længde. Det er helt tydeligt at Jesus ikke ønskede at hans disciple skulle recitere eller bruge fast formulerede bønner. I lyset af dette, hvilken værdi har da rosenkranse, bønnebøger og bønnehjul?

Efter at have udtalt det ovenstående, gav Jesus sine disciple en mønsterbøn, det velkendte ’fadervor’. (Mattæus 6:9-13) Men var det meningen at denne bøn mekanisk skulle gentages ordret igen og igen? Nej, det var det ikke. Da Jesus omkring et år senere gentog bønnen gjorde han det ikke ordret. (Lukas 11:2-4) Men findes der ikke beretninger der viser at de første kristne gentog denne eller andre fast formulerede bønner? Nej, det gør der heller ikke.

Betyder det så at vi ikke bør bede om det samme gentagne gange? Nej, slet ikke, for Jesus sagde også: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde.“ (Mattæus 7:7) Det vil ofte være nødvendigt at vi fremsætter den samme anmodning flere gange. På den måde viser vi Jehova hvor oprigtige vi er i vore anmodninger og hvor meget de ligger os på sinde.

I det femte århundrede før vor tidsregning var der i Babylon, blandt de tilfangetagne fra Juda, en gudfrygtig mand ved navn Nehemias. Han var mundskænk hos den persiske konge. Da Nehemias hørte at det gik dårligt for hans trosfæller, indbyggerne i Juda, bad han „dag og nat“ om at de måtte opnå tilgivelse fra Gud. (Nehemias 1:6) Nehemias blev bønhørt. Jehova sørgede for at den persiske konge velvilligt bemyndigede Nehemias til at rejse til Jerusalem og rette op på forholdene. Nehemias fuldførte sin opgave til glæde for folket og til gavn for deres tro. — Nehemias 1:3–2:8.