KALA

(Kaʹla).

En by i Assyrien der blev grundlagt af Nimrod og oprindelig var en del af „den store by“ som bestod af Nineve, Kala, Resen og Rehobot-Ir; de tre sidste steder var øjensynlig forstæder til Nineve. (1Mo 10:9-12) Byen omtales i assyriske kileskrifttekster som Kalhu og var under det assyriske verdensrige en af landets tre vigtigste byer, ved siden af Nineve og Assur. Kala lå i det nordøstlige hjørne af det sted hvor floden Store Zab løber sammen med Tigris, ca. 35 km sydsydøst for Nineve. Området kaldes i dag Nimrud, hvori navnet på oldtidsbyens grundlægger er bevaret.

I det 9. århundrede f.v.t. genopbyggede Assurnasirpal II efter eget udsagn den da forfaldne by og gjorde den til sin hovedstad. Han byggede tykke mure forstærket med i snesevis af tårne, et kongepalads og templer, blandt andet en ziggurat der var ca. 38 m høj. Undersøgelser tyder på at byen dækkede et område på 358 ha og ikke blot omfattede paladser, templer og huse, men også haver og frugtplantager der fik vand fra en kanal som var gravet fra floden Zab. Da Assurnasirpals nye hovedstad var færdig, holdt han en fest som alle byens indbyggere samt besøgende standspersoner, i alt 69.574, siges at have været indbudt til.

Ved udgravningen af Kalas ruiner blev nogle af de fineste assyriske kunstværker bragt for dagen, deriblandt kolossale vingede tyre og løver med menneskehoved, mange kæmpemæssige basrelieffer der prydede paladsvæggene, og et stort antal smukt udskårne elfenbensgenstande. Blandt fundene var også en meget velbevaret statue af Assurnasirpal, samt den sten der kaldes Salmanassar III’s sorte obelisk og hvorpå det nævnes at kong Jehu af Israel betalte tribut til Assyrien. — Se SALMANASSAR, 1.

Da Assyrerriget gik til grunde, blev Kala ødelagt sammen med de andre kongebyer.