Mens Jehova, som er en Ånd (Joh 4:24; 2Kor 3:17), altid har været til, gælder dette ikke materien, som universet er bygget af. Da Jehova skabte den fysiske himmel og jord, brugte han derfor ikke stof som fandtes i forvejen. Det fremgår af 1 Mosebog 1:1, som lyder: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ Hvis stoffet, eller materien, altid havde eksisteret, ville det ikke være rigtigt at bruge ordet „begyndelsen“ med henblik på det materielle skaberværk. Men efter at Gud havde skabt jorden, benyttede han dette i forvejen eksisterende materiale idet han „af jorden [dannede] alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger“. (1Mo 2:19) Han dannede også mennesket „af støv fra jorden“ og blæste livsånde ind i dets næsebor så at mennesket blev en levende sjæl. — 1Mo 2:7.

Når Bibelen siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden“ (1Mo 1:1), lader den tidsspørgsmålet stå åbent. Brugen af udtrykket „i begyndelsen“ kan derfor ikke anfægtes, uanset hvilken alder videnskabsmænd måtte søge at tilskrive jordkloden og de forskellige planeter og andre himmellegemer. Den materielle himmel og jord kan være skabt for milliarder af år siden.

Første Mosebog 1:1, 2 gælder tiden forud for disse seks „dage“. Da skabelsesdagene begyndte, fandtes solen, jorden, månen og stjernerne allerede, idet deres skabelse er nævnt i 1 Mosebog 1:1. Før de seks „dage“ med Guds skabervirksomhed begyndte, var jorden imidlertid „formløs og øde og der var mørke over dybet“. (1Mo 1:2) Jorden var åbenbart stadig omgivet af tætte skymasser der indhyllede den som i et svøb og hindrede lyset i at nå frem til dens overflade.