Lader du dig oplære af den store Lærer?

„JEG studerede jura i fem år ved et af Spaniens bedste universiteter,“ fortæller Julio. „Men det jeg lærte da jeg begyndte at studere Bibelen, var langt bedre. Universitetet lærte mig at studere; Bibelen lærte mig at leve.“

I Bibelen har vi adgang til Guds tanker, hans principper og hans vejledning. Heri beskrives Jehova som ’den store Lærer’ fordi han er universets bedste Underviser. (Esajas 30:20) I den hebraiske grundtekst står der ordret „dine lærere“, det vil sige det er majestætsflertal. Det bør minde os om at det at blive oplært af Jehova langt overgår ethvert studium hos nogen anden lærer.

Praktisk visdom fra Jehova

Hvorfor er undervisningen fra Gud så gavnlig? Først og fremmest på grund af dens uvurderlige indhold. Oplæringen fra Jehova giver os „praktisk visdom“. Desuden vil de der efterlever denne guddommelige visdom blive ’holdt i live’. — Ordsprogene 3:21, 22; Prædikeren 7:12.

Forfatteren til Salme 119 havde indset at Jehovas visdom tjener som en beskyttelse. Han sang for eksempel: „Din munds lov er god for mig, bedre end stykker af guld og sølv i tusindvis. Havde jeg ikke holdt af din lov, da ville jeg være gået til grunde i min nød. Dit bud gør mig visere end mine fjender, for det er mit for stedse. Jeg har opnået større indsigt end alle mine lærere, for jeg har dine formaninger i tanke.“ — Salme 119:72, 92, 98, 99.

Salmisten er ikke den eneste der ville have ’været gået til grunde i sin nød’ hvis ikke det var for Jehovas lov. Rosa, en ung kvinde fra Spanien, er overbevist om at hun kun er i live fordi hun har fulgt Guds principper. „Som 26-årig havde jeg allerede forsøgt at begå selvmord to gange,“ fortæller hun.

Rosa var blevet involveret i prostitution såvel som alkohol- og stofmisbrug. „En dag da jeg var på fortvivlelsens rand,“ siger hun, „fortalte et ægtepar, der var Jehovas vidner, mig hvordan Bibelen kan hjælpe os til at løse vore problemer. Jeg begyndte at studere Guds ord og fandt det meget interessant. I løbet af en måned havde jeg samlet styrke til at begynde på et fuldstændig nyt liv. Nu da jeg havde fundet en mening med livet, behøvede jeg ikke at støtte mig til alkohol eller narkotika. Og eftersom jeg havde et stort ønske om at blive Jehovas ven, var jeg besluttet på at leve op til hans normer. Hvis det ikke havde været for den praktiske visdom i Guds ord, er jeg sikker på at jeg ville have begået selvmord.“

Visdommen fra Jehova er livreddende. Foruden at det vil gavne os at følge den uvurderlige oplæring fra Gud, vil vi også kunne lære noget af de metoder Jehova bruger når han underviser sine tjenere. Eftersom Guds søn, Jesus Kristus, befalede os at være lærere og gøre disciple, ønsker vi at blive bekendt med de mest effektive metoder til at undervise andre. — Mattæus 28:19, 20.

Jehovas brug af illustrationer

I Markusevangeliet siges der at „[Jesus] ikke talte til dem uden at bruge et billede“. (Markus 4:34) Dette karakteristiske træk ved Jesu undervisning er ikke overraskende. Han efterlignede blot en af de måder hvorpå Jehovas profetiske budskaber blev overbragt til nationen Israel. Disse budskaber indeholder adskillige malende billeder. — Esajas 5:1-7; Jeremias 18:1-11; Ezekiel 15:2-7; Hoseas 11:1-4.

Bemærk for eksempel hvordan Jehova bruger en magtfuld illustration til at lære os at afgudsbilleder er nytteløse. I Esajas 44:14-17 står der: „En er gået hen for at fælde cedre; og han tager et træ af en anden art, ja et vældigt træ . . . Han har plantet et laurbærtræ, og . . . det er til brændsel for mennesket, så han tager noget af det for at varme sig. Ja, han tænder en ild og bager brød. Han forarbejder også en gud som han kan bøje sig for. Han har lavet det til en billedstøtte, og han kaster sig ned for den. Halvdelen af det har han brændt i ilden. Med halvdelen af det steger han en steg; han spiser kødet og bliver mæt. . . . Men resten af det har han lavet til en gud, til sin billedstøtte. Han kaster sig ned for den og bøjer sig og beder til den og siger: ’Udfri mig, for du er min gud.’“ Illustrationer som disse er magtfulde redskaber til at hjælpe de retsindige til at afvise afgudsdyrkelse og falske læresætninger.

Ransagende spørgsmål

Bibelen indeholder også eksempler på hvordan Jehova ændrede nogle af sine tjeneres indstilling ved at stille tankevækkende spørgsmål. Patriarken Job var en af disse. Jehova hjalp ham tålmodigt til at indse sin egen ubetydelighed i forhold til Gud, ved at stille Job nogle spørgsmål han ikke var i stand til at svare på.

„Hvor var du da jeg grundlagde jorden?“ spurgte Jehova Job. „Hvem spærrede for havet med døre da det brød frem? . . . Kan du binde stjernebilledet Kimas bånd, eller kan du løse Kesils lænker? . . . Har du mon en arm som den sande Guds?“ Blandt disse spørgsmål der gjorde Job ydmyg, var der også et andet meget vigtigt spørgsmål: „Vil du kende mig [Jehova] skyldig for at du kan få ret?“ — Job 38:4, 8, 31; 40:8, 9.

Disse ransagende spørgsmål fik Job til at indse at han havde talt uden forståelse. Han tog derfor sine ord i sig igen og angrede. (Job 42:6) Som i dette tilfælde kan velvalgte spørgsmål hjælpe vore børn eller dem vi studerer Bibelen med, til at ændre deres forkerte tankegang.

Giv andre selvtillid

Hvad skal vi gøre hvis vi skal hjælpe en der føler sig værdiløs eller uduelig? I en sådan situation kan det være en hjælp at henvise til en samtale mellem Jehova og Moses. Da Gud betroede Moses hvervet som sin talsmand over for Farao og israelitterne, følte profeten sig uduelig til opgaven. „Jeg har en langsom mund og en langsom tunge,“ sagde han. Men Gud svarede: „Hvem har givet mennesket en mund? . . . Er det ikke mig, Jehova? Så gå nu, og jeg vil selv være med din mund og lære dig hvad du skal sige.“ — 2 Mosebog 4:10-12.

Jehova gav Moses hans broder Aron som talerør, og de fortsatte med at udføre deres arbejde i Ægypten. (2 Mosebog 4:14-16) Mange Jehovas vidner har ligesom Moses følt sig utilstrækkelige da de begyndte at tage del i hus-til-hus-forkyndelsen eller i gadearbejdet. Som i Moses’ tilfælde kan bevidstheden om at Jehova vil stå os bi og dét at vi skal følges med en erfaren forkynder, hjælpe os til at få bugt med vores usikkerhed. Når Moses kunne opbygge så stor en tillid til Gud at han kunne fremføre de magtfulde taler som findes gennem hele Femte Mosebog, kan vi også opøve vores talefærdighed.

Anskuelsesundervisning

Et oprigtigt ønske om at hjælpe andre er også nødvendigt. Det var noget profeten Jonas manglede. Jehova gav Jonas den opgave at advare indbyggerne i Nineve om byens forestående ødelæggelse. Overraskende nok ændrede ninevitterne sind. (Jonas 3:5) Det resulterede i at Jehova udskød ødelæggelsen. I stedet for at glæde sig over at hans forkyndelse havde givet resultat, blev Jonas vred over at hans forudsigelser ikke gik i opfyldelse. Hvordan hjalp Jehova ham til at se sagen i det rigtige perspektiv?

Jehova brugte en flaskegræskarplante til at belære Jonas om vigtigheden af at have omsorg for andre. På én nat voksede planten mirakuløst op og kastede en behagelig skygge over Jonas, der havde lavet en løvhytte i udkanten af Nineve. Jonas „frydede sig højligt“ over denne beskedne plante. Men Jehova sørgede derefter for at en orm stak planten så den tørrede ud. Da Jonas nu var prisgivet en svidende vind og den brændende sol, blev han vred og sagde: „Det er bedre for mig at dø end at leve.“ (Jonas 4:5-8) Hvad var det Jonas skulle lære af alt dette?

Jehova talte til Jonas og sagde: „Du ynkedes over flaskegræskarplanten, som du ikke har haft besvær med eller fået til at vokse op, som blev til blot på en nat og gik til grunde blot på en nat. Skulle jeg så ikke ynkes over Nineve, den store by, hvori der er flere end et hundrede og tyve tusind mennesker som ikke kender forskel på højre og venstre — foruden mange husdyr?“ — Jonas 4:9-11.

Hvilken magtfuld anskuelsesundervisning! Jonas var mere interesseret i flaskegræskarplanten end i tusindvis af mennesker. Det er prisværdigt at være interesseret i alt det Gud har skabt, men vores vigtigste opgave er at hjælpe med at redde menneskeliv.

Tålmodig undervisning

Som Jonas erfarede er det ikke altid nemt at fuldføre sin tjeneste. (2 Timoteus 4:5) Men det vil være en hjælp at vise andre tålmodighed.

Hvordan reagerer du hvis en af dem du studerer Bibelen med er langsomt opfattende eller noget urimelig? Vor store Lærer viser os hvordan vi skal klare et sådant problem. Han lagde en usædvanlig tålmodighed for dagen da Abraham plagede ham med spørgsmål angående den forestående dom over Sodoma og Gomorra. „Vil du virkelig rive de retfærdige bort sammen med de ugudelige?“ spurgte Abraham. „Sæt der er halvtreds retfærdige inde i byen,“ indvendte Abraham. „Vil du virkelig rive dem bort og ikke tilgive stedet for de halvtreds retfærdiges skyld som er derinde?“ Da Jehova havde givet Abraham det svar han ønskede, dristede han sig til at spørge videre indtil antallet var reduceret til ti. Jehova vidste at kun Lots familie fortjente at blive skånet, og det var der sørget for at de blev. Men Gud lod tålmodigt Abraham blive ved med at stille spørgsmål indtil han indså hvor stor Jehovas barmhjertighed er. — 1 Mosebog 18:20-32.

Jehova tog Abrahams begrænsede forståelse og hans bekymringer i betragtning. Hvis vi også prøver at forstå at den vi studerer Bibelen med, ligger under for visse begrænsninger, vil det hjælpe os til at være tålmodige mens eleven kæmper for at forstå et bestemt lærespørgsmål eller at overvinde en indgroet vane.

Bliv ved med at lade dig oplære af Jehova

Jehova Gud er afgjort den store Lærer. Ved at gøre brug af illustrationer, spørgsmål og anskuelsesundervisning, oplærer han os tålmodigt. Jo mere vi efterligner hans undervisningsmetoder, jo bedre vil vi blive til at undervise.

Eftersom de der underviser andre ikke selv bør undlade at tage imod undervisning, må vi hele tiden lade os ’oplære af Jehova’. (Esajas 54:13) Esajas skrev: „Dine øjne skal komme til at se din store Lærer. Og dine ører vil høre et ord bag dig sige: ’Dette er vejen. Gå på den!’ — hvis I skulle gå til højre eller hvis I skulle gå til venstre.“ (Esajas 30:20, 21) Ved fortsat at vandre på Jehovas vej og hjælpe andre ind på den, kan vi få den enestående forret at blive oplært af Jehova, vor store Lærer, for evigt.

[Illustration på side 28]

Jehova spurgte Job: „Mon det er på din befaling at ørnen stiger til vejrs, og at den bygger sin rede højt oppe?“

[Illustration på side 28]

Ved hjælp af en flaskegræskarplante lærte Jehova Jonas at have større omsorg for sine medmennesker