Hvordan er mennesket skabt i Guds billede?

„GUD gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ Sådan lyder den inspirerede beretning, men hvordan skal den egentlig forstås? Hvordan blev den første mand og kvinde skabt i Guds billede? — 1 Mosebog 1:27.

Var de lig Gud i fysisk forstand? Nej, for de var mennesker dannet af kød og skabt til at leve på jorden. Gud er ånd og befinder sig i en himmelsk herlighed som vi slet ikke kan forestille os og som mennesker end ikke kan nærme sig. (2 Mosebog 33:18-20; 1 Korinther 15:50) Hvordan blev mennesket da skabt i Guds billede? Ved at det fik evnen til at lægge Guds fremtrædende egenskaber for dagen, som for eksempel kærlighed, retfærdighed, visdom og magt (eller kraft).

Jehovas egenskaber

Jehova Guds egenskaber ses i alt hvad han har skabt. Disse egenskaber kom imidlertid særlig klart til udtryk i forbindelse med skabelsen af det første menneskepar, Adam og Eva. (Romerne 1:20) Hans kærlighed afspejlede sig ved at han skabte jorden som et perfekt hjem for mennesket. Jehova skabte en fuldkommen hustru til manden der skulle være hans ven; hun skulle blive moder til deres børn. Han satte de to første mennesker i en smuk have og sørgede for at de havde en overflod af alt hvad de skulle bruge for at leve og være lykkelige. Og som den største gave fik mennesket mulighed for at leve evigt. — 1 Mosebog 2:7-9, 15-24.

Guds visdom afspejlede sig ved at han satte det første menneskepar på en prøve. Hvis de skulle forblive en del af Jehovas universelle familie, og hvis de skulle opnå evigt liv som menneskehedens forældre, måtte de være eksempler i trofasthed og sand tilbedelse. Jehova satte dem derfor på en passende prøve så de kunne vise hvad der boede i deres hjerte. De måtte ikke spise af træet til kundskab om godt og ondt. Det var meget víst af Jehova at lade menneskene bevise deres lydighed og kærlighed til ham før han gav dem de storslåede forrettigheder han havde i tanke!

Guds retfærdighed kom til udtryk ved at han holdt fast ved at hans skabninger skulle have høje normer og ved at han ikke gik på akkord med disse normer. Hans retfærdighed viste sig også ved at han gav Adam og Eva al mulighed for at gøre det rigtige. Og da de ikke gjorde dette, kom hans retfærdighed til udtryk ved at han idømte dem den straf for oprør som han tidligere havde foreholdt dem.

Jehovas magt viste sig ved at han eksekverede straffen. Satan, den store oprører, havde ladet forstå at Jehova var en løgner, og Satan havde stillet Eva store ting i udsigt hvis hun var ulydig mod Gud. (1 Mosebog 3:1-7) Men Satan kunne ikke indfri sit løfte. Han kunne hverken hindre Jehova i at bortvise Adam og Eva fra Edens have eller i at Jehovas ord til Adam gik i opfyldelse: „Støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Jehova viste imidlertid sin kærlighed ved ikke at eksekvere dødsstraffen med det samme. Han lod Adam og Eva få børn, hvorigennem hans oprindelige hensigt med menneskene til sidst ville blive til virkelighed. — 1 Mosebog 1:28.

Jehova Guds retfærdighed, kærlighed, magt og visdom kom sluttelig til udtryk ved at han sørgede for at tilvejebringe et afkom der ville ødelægge Satans værk og gøre ende på de sørgelige følger af dette første oprør mod Guds suverænitet. (1 Mosebog 3:15) Alt dette siger meget om vor underfulde Skaber.

Bestræbelser på at efterligne Gud

Skønt vi som mennesker ikke længere er fuldkomne, kan vi alligevel lægge gudgivne egenskaber for dagen. Paulus tilskyndede datidens kristne: „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn.“ (Efeserne 5:1) Historien har imidlertid vist at de fleste overhovedet ikke har ænset Guds egenskaber. På Noas tid var menneskene blevet så fordærvede at Jehova besluttede at udslette hele menneskeheden på nær Noa og hans familie. Noa var „en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige“ og han viste sin kærlighed til Gud ved at føre hans bud ud i livet. „Noa [gjorde] ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ (1 Mosebog 6:9, 22) Noa viste kærlighed til sin næste og kærlighed til retfærdighed ved at være „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Han lagde visdom for dagen og benyttede også sin fysiske styrke på rette måde ved at adlyde Guds befaling om at bygge en stor ark. I denne ark skulle han opmagasinere føde og indsamle dyr, og på Jehovas befaling skulle han gå ind i arken. Han viste også sin kærlighed til retfærdighed ved ikke at lade sig fordærve af datidens ugudelige mennesker.

Bibelen omtaler også mange andre som har lagt gudgivne egenskaber for dagen. Den mest fremtrædende er Jesus Kristus, der var Guds fuldkomne billede og derfor kunne sige: „Den der har set mig, har også set Faderen.“ (Johannes 14:9) Kærlighed var den mest karakteristiske egenskab hos Jesus. Af kærlighed til sin Fader og til menneskeheden forlod han sin himmelske bolig og levede som et menneske på jorden. Kærlighed bevægede ham til ved sin retfærdige adfærd at herliggøre sin Fader, og til at forkynde frelsens gode nyhed for menneskene. (Mattæus 4:23; Johannes 13:31) Kærlighed ansporede Jesus til at bringe sit fuldkomne liv som et offer for at menneskeheden kunne opnå frelse og, hvad der var endnu vigtigere, for at hellige Guds navn. (Johannes 13:1) Kan vi i vore bestræbelser på at efterligne Gud finde noget bedre eksempel at følge end Jesus Kristus? — 1 Peter 2:21.

Hvordan kan vi søge at efterligne Gud?

Hvordan kan vi der lever i dag, afspejle Guds egenskaber og derved optræde i Guds billede? Lad os begynde med egenskaben kærlighed. Jesus sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.“ Hvordan kan vi vise vor kærlighed til Gud? Apostelen Johannes giver svaret: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — Mattæus 22:37; 1 Johannes 5:3.

For at kunne adlyde Jehovas bud må vi selvfølgelig kende dem. Dette indebærer at vi læser, studerer og grunder over Guds ord, Bibelen, og bibelske publikationer. Vi burde kunne sige ligesom salmisten: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) I takt med at vor forståelse af Guds ord vokser, tillægger vi os Guds tankegang. Vi kommer til at elske retfærdighed og hade lovløshed. (Salme 45:7) Det var her Adam fejlede. Han kendte Jehovas lov men elskede den ikke så højt at han fulgte den. Når vi læser i Guds ord bør vi hele tiden spørge os selv: ’Hvordan gælder dette mig? Hvad kan jeg gøre for i højere grad at bringe mit liv i overensstemmelse med Guds egenskaber?’

Jesus sagde også: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Mattæus 22:39) Ethvert sundt menneske elsker sig selv og ønsker det bedste for sig selv. Det er ikke forkert. Men viser vi en tilsvarende kærlighed til vor næste? Følger vi Bibelens påbud: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget“? — Ordsprogene 3:27; Galaterne 6:10.

Hvordan forholder det sig med egenskaben visdom? Vor stræben efter at afspejle denne egenskab vil få os til at studere Bibelen eftersom den er en guldgrube af guddommelig visdom. I Salme 119:98-100 læser vi: „Dit bud gør mig visere end mine fjender, for det er mit for stedse. Jeg har opnået større indsigt end alle mine lærere, for jeg har dine formaninger i tanke. Jeg handler mere forstandigt end de ældre mænd, for jeg har rettet mig efter dine bestemmelser.“ I Ordsprogene 3:18 beskrives visdommen som „et livets træ“. Hvis vi tilegner os visdom og lader denne egenskab komme til udtryk, vil vi få Guds godkendelse og blive belønnet med evigt liv. — Prædikeren 7:12.

Og hvad med egenskaben retfærdighed? I denne onde og ugudelige verden er retfærdighed en vigtig egenskab for dem der gerne vil behage Gud. Jesus elskede retfærdighed og hadede lovløshed. (Hebræerne 1:9) Det samme gør kristne i dag. Retfærdighed ansporer dem til at sætte pris på rette egenskaber. De viger langt uden om den uretfærdige levevis verden følger og har i stedet gjort dét at gøre Guds vilje til det vigtigste i deres liv. — 1 Johannes 2:15-17.

Hvad angår magt eller kraft har vi alle et vist mål af denne egenskab. Fra naturens hånd ejer vi fysisk og intellektuel styrke, og efterhånden som vi vokser som kristne, udvikler vi også åndelig styrke. Jehova øger vor kraft ved at give os sin hellige ånd i en sådan grad at vi, trods vor tilsyneladende svaghed, kan gøre Jehovas vilje. Paulus sagde: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:13) Den samme styrke står til vor disposition hvis vi beder om Jehovas ånd.

Forkyndelsen af den gode nyhed

Hvis vi afspejler Guds fire hovedegenskaber vil det tydeligt vise sig ved at vi følger budet: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Mattæus 28:19, 20) Dette undervisningsarbejde betyder livet for dem der reagerer positivt på det. Forkyndelsen af den gode nyhed er et enestående udtryk for at vi har stor kærlighed til mennesker der i begyndelsen ofte er fuldstændig fremmede for os.

Denne undervisning er visdommens vej. Den medfører varige resultater. Om hvilket andet arbejde kan det siges: „Ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig“? (1 Timoteus 4:16) Der er ingen tabere i arbejdet med at gøre disciple. Både de der hører og de der underviser opnår evige velsignelser.

Med hensyn til retfærdighed lærer kristne deres elever gode og retfærdige bibelske principper. De hjælper dem til at tjene Jehova, „rettens Gud“. (Malakias 2:17) De der i dag indvier deres liv til at tjene Jehova og forbliver trofaste, erklæres retfærdige og vil overleve Harmagedon. — Romerne 3:24; Jakob 2:24-26.

At den gode nyhed bliver forkyndt overalt på jorden, er en stor magtmanifestation. (Mattæus 24:14) Det kræver udholdenhed at blive ved med at forkynde i distrikter hvor flertallet ikke ønsker at høre. Men gennem den hellige ånd giver Jehova os den nødvendige styrke så vi kan holde ud til enden. — Esajas 40:30, 31; Mattæus 24:13; Lukas 11:13.

Som ufuldkomne efterkommere af Adam kan vi ikke til fulde afspejle disse gode egenskaber. Men lad os aldrig glemme at mennesket blev skabt i Guds billede. Hvis vi derfor i stadig højere grad søger at efterligne Gud, opfylder vi til dels hensigten med at vi er til. (Prædikeren 12:13) Hvis vi anstrenger os for at gøre vort bedste og beder om tilgivelse når vi kommer til kort, har vi håbet om at overleve til liv i Guds retfærdige nye verden — hvor vi til sidst vil kunne nå frem til fuldkommenhed. Til den tid vil vi leve på en paradisisk jord der vil være befolket af fuldkomne mennesker som alle til fulde vil lægge Guds egenskaber for dagen. Hvilken glæde! Til sidst vil menneskene være „i Guds billede“ i udtrykkets fulde betydning.

[Illustration på side 25]

Jesus viste os hvordan vi kan opdyrke Jehovas guddommelige egenskaber

[Illustration på side 26]

Til sidst vil menneskene være „i Guds billede“ i udtrykkets fulde betydning