HUPPIM
(Hupʹpim).
En søn eller efterkommer af Benjamin, han nævnes blandt dem der i 1728 f.v.t. kom til Ægypten sammen med Jakobs husstand eller blev født dér i Jakobs levetid. (1Mo 46:8, 21) Andre skriftsteder tyder på at han var en sønnesøn eller oldesøn af Benjamin gennem Bela og Iri (Ir). (1Kr 7:6, 7, 12; i 8:1-5 kaldes han øjensynlig Huram.) Benjamin har næppe nået at få sønnesønner før han drog til Ægypten, men 1 Mosebog 46:8 kan forstås sådan at alle de nævnte mænd blev født mens Jakob stadig var i live i Ægypten og ikke nødvendigvis var blevet født før han og hans husstand drog dertil. (Se BENJAMIN, 1.) Den slægt som Huppim (også kaldet Hufam) blev stamfader til, hufamitterne, blev registreret som en del af Benjamins stamme ved den anden mønstring af israelitterne i ørkenen. (4Mo 26:1-4, 38, 39) Huppim nævnes desuden i 1 Krønikebog 7:14, 15 i forbindelse med Manasse, men forbindelsen er uklar.