Hvordan skal kristne forholde sig til balsamering?

Da den trofaste patriark Jakobs død nærmede sig, bekendtgjorde han sit sidste ønske: „Begrav mig hos mine fædre i hulen som ligger på hetitten Efrons mark, i hulen som ligger på Makpelas mark, der ligger foran Mamre i Kana’ans land.“ — 1 Mosebog 49:29-31.

JOSEF efterkom sin fars ønske ved at følge en skik der var almindeligt udbredt i datidens Ægypten. Han gav „sine tjenere, lægerne, påbud om at balsamere [sin] fader“. Ifølge beretningen i Første Mosebog, kapitel 50, brugte lægerne i overensstemmelse med skik og brug 40 dage på at balsamere liget. Efter at Jakob var blevet balsameret, kunne den store, langsomme karavane af familiemedlemmer og fremtrædende ægyptere tilbagelægge den godt 400 kilometer lange strækning til Hebron for at begrave Jakobs jordiske rester. — 1 Mosebog 50:1-14.

Mon det er muligt at man en dag vil finde Jakobs balsamerede lig? Det er der ikke stor sandsynlighed for. Israel lå i et vandrigt område, og det sætter grænser for hvilke slags arkæologiske fund der kan gøres. (2 Mosebog 3:8) Man har fundet talrige genstande af metal og sten, men andre mere skrøbelige ting, som for eksempel klæder, læder og balsamerede lig, har ikke kunnet modstå fugtigheden og tidens tand.

Jakob havde ikke samme religiøse overbevisning som dem der balsamerede ham. Men kan vi forestille os at Josef, da han overgav sin fars legeme til lægerne, ønskede at balsameringen skulle indbefatte de bønner og ritualer der givetvis var knyttet til at udføre balsamering i Ægypten på den tid? Nej. Både Jakob og Josef havde en urokkelig og stærk tro. (Hebræerne 11:21, 22) Selv om det sandsynligvis ikke var Jehova der havde påbudt at Jakobs jordiske rester skulle bevares, omtales det ikke negativt i Bibelen. Det at Jakob blev balsameret, skulle ikke danne forbillede for Israels nation eller for den kristne menighed. Guds ord indeholder ikke nogen specifik vejledning på dette område. Ud over beretningen om at Josef blev balsameret i Ægypten, er denne praksis ikke yderligere omtalt i Bibelen. — 1 Mosebog 50:26.