Skaberen giver mennesket et paradis

DE FØLGENDE ord er blevet kaldt den mest berømte indledning der nogen sinde er skrevet: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Med denne enkle og majestætiske sætning introduceres vi for den vigtigste person i De Hellige Skrifter — den almægtige Gud, Jehova. Bibelens første vers viser at det er Gud der har skabt det vidtstrakte fysiske univers, herunder den planet vi bor på. De følgende vers forklarer at Gud i løbet af nogle lange tidsperioder, der symbolsk kaldes dage, gik i gang med at gøre jordkloden egnet til bolig for os og skabe alle underne i naturens verden.

Den mest storslåede af Guds jordiske skabninger var mennesket. Her var en skabning som var frembragt i Guds billede — med muligheden for at genspejle Jehovas egne egenskaber, såsom hans kærlighed og visdom. Gud skabte mennesket af støv fra jorden. Han gav ham navnet Adam og satte ham i et paradis — Edens Have. Det var Gud selv der anlagde denne have og plantede den til med smukke, frugtbærende træer.

Gud så at mennesket havde behov for en medhjælp. Af et af Adams ribben skabte Gud derfor en kvinde, som senere fik navnet Eva, og førte hende hen til manden som hans hustru. I sin begejstring udbrød Adam poetisk: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.“ Gud forklarede: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 Mosebog 2:22-24; 3:20.

Gud gav Adam og Eva to bud. For det første befalede han dem at dyrke jorden og tage sig af den og med tiden befolke den med deres efterkommere. For det andet forbød han dem at spise frugten af et enkelt træ i denne kæmpestore have, nemlig „træet til kundskab om godt og ondt“. (1 Mosebog 2:17) Hvis de var ulydige, ville de dø. Med disse bud gav Gud manden og kvinden lejlighed til at vise at de anerkendte ham som deres hersker. Deres lydighed ville også vidne om deres kærlighed og taknemmelighed. De havde al mulig grund til at anerkende Guds kærlige styre. Disse fuldkomne mennesker havde ingen fejl eller mangler. Bibelen siger: „Gud [så] alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ — 1 Mosebog 1:31.

— Baseret på Første Mosebog, kapitel 1 og 2.