„Senere gav hun også noget til sin mand“
VAR Adam til stede da slangen talte til Eva og forledte hende til at gøre oprør mod Gud? Det giver Bibelen os ikke grund til at tro. I Første Mosebog 3:6 siges der at Eva „tog af [træets] frugt og gav sig til at spise den. Senere gav hun også noget til sin mand da han var hos hende.“ Nogle oversættelser gengiver imidlertid teksten anderledes. I den danske autoriserede oversættelse lyder passagen: „Hun tog af dets frugt og spiste og gav også sin mand, der stod hos hende, og han spiste.“
Det hebraiske udsagnsord der på dansk gengives med ordet „gav“ står i imperfektum og har en foranstillet tilknytningspartikel (på hebraisk bogstavet waw) der som regel gengives med „og“. På dette sted har waw imidlertid en særlig form der viser at der er tale om en tidsfølge eller en logisk rækkefølge. Det er derfor velbegrundet når Ny Verden-oversættelsen i Første Mosebog 3:6 gengiver denne og andre forekomster af waw med bindeord som „da“, „så“ og „senere“ til at knytte hændelsesforløbet sammen.
Ville Adam passivt have overværet samtalen mellem sin hustru og slangen og lyttet til de løgnagtige og bagtaleriske udtalelser den usynlige oprører der stod bag slangen, kom med? Interessant nok afviser den tyske bibelkyndige J. P. Lange en sådan tanke og siger: „Det er svært at forestille sig at manden skulle have været til stede under fristelseshandlingen, og tilmed skulle have forholdt sig tavs.“ Den jødiske kommentator B. Jacob forklarer at ordene „hos hende“ „ikke [betyder] at han stod hos hende (under den foregående handling eller mens hun spiste)“.
Af Evas samtale med slangen fremgår det at hendes mand havde fortalt hende om Guds forbud mod at spise af træet. (1 Mosebog 3:3) Adam havde altså røgtet sit ansvar som Evas overhoved. Men Djævelen lod hånt om Guds ledelsesordning og drog tydeligvis fordel af at Eva var alene. Senere fortalte Eva: „Det var slangen der bedrog mig, og så spiste jeg.“ (1 Mosebog 3:13) Eva blev bedraget fordi hun troede en løgn, men det retfærdiggør ikke hendes overtrædelse. Dette afskrækkende eksempel viser at der ikke er nogen undskyldning for at gøre noget der er ondt i Jehovas øjne. — 1 Timoteus 2:14.