Er det muligt at opnå evigt liv?
„Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ — MATTÆUS 19:16.
1. Hvad kan man sige om længden af menneskets liv?
DA KONG Xerxes I, eller Ahasverus, som han kaldes i Bibelen, i år 480 f.v.t. mønstrede sine tropper før et slag, så man ifølge den græske historiker Herodot kongen fælde tårer. (Ester 1:1, 2) Hvorfor? Fordi, som han sagde: „Det bedrøver mig at tænke på hvor kort menneskets liv er. Af alle disse mænd vil ikke én være i live om hundrede år.“ Du har uden tvivl også erkendt at livet er sørgeligt kort, og at ingen har lyst til at blive gammel og syg og til sidst dø. Vi ville hellere kunne glæde os over livet med ungdommens kraft i behold. — Job 14:1, 2.
2. Hvilket håb nærer mange, og hvorfor?
2 Den 28. september 1997 bragte The New York Times Magazine en interessant artikel med titlen „De ønsker at leve“. Heri blev en forsker citeret for disse ord: „Jeg tror oprigtigt talt at vi kan blive den første generation der kommer til at leve evigt.“ Måske tror du også at det er muligt at leve evigt, og din tro bygger måske på Bibelens løfte om at vi kan komme til at leve evigt her på jorden. (Salme 37:29; Åbenbaringen 21:3, 4) Der er imidlertid nogle der tror at det er muligt at opnå evigt liv af andre grunde, ikke blot fordi Bibelen siger det. Lad os se nærmere på et par af disse grunde, for det vil hjælpe os til at forstå at det virkelig er muligt at leve evigt.
Skabt til at leve evigt
3, 4. (a) Hvorfor mener nogle at vi burde kunne leve evigt? (b) Hvad sagde David om sin tilblivelse?
3 Som begrundelse for at mennesket må være i stand til at leve evigt, anfører mange den underfulde måde vi er skabt på. For eksempel kan et barns tilblivelse i moders liv med rette kaldes et mirakel. En førende autoritet hvad aldringsprocessen angår, har skrevet: „Efter at have udført de mirakler der fører os fra undfangelse til fødsel og derefter til kønsmodenhed og det voksne stade, har naturen valgt at undlade at udtænke hvad der synes at være en mere elementær mekanisme der blot skal holde disse mirakler i gang til evig tid.“ Ja, når man tænker på hvor mirakuløst vi er skabt, må man spørge: Hvorfor dør vi?
4 For flere tusind år siden grundede bibelskribenten David over disse mirakler skønt han ikke kunne se ind i livmoderen sådan som forskerne kan i dag. David funderede over sin egen tilblivelse dengang han blev ’skærmet i sin moders liv,’ som han skrev. På samme tidspunkt blev ’hans nyrer formet’. Han skrev også om hvordan hans knogler blev til dengang han „blev frembragt i det skjulte,“ som han udtrykte det. David nævnte derefter at allerede mens han befandt sig i moders liv som foster, var „alle dets dele skrevet op“. — Salme 139:13-16.
5. Hvilke mirakler er knyttet til vores tilblivelse i livmoderen?
5 Naturligvis fandtes der ikke en bogstavelig arbejdstegning af hvordan David skulle dannes i sin moders liv. Men da David grundede over hvordan hans nyrer, knogler og øvrige legemsdele var blevet til, forekom det ham at det var sket ifølge en plan — at alt så at sige var „skrevet op“. Det var som om den befrugtede celle i hans moder havde et stort bibliotek fyldt med detaljerede anvisninger om hvordan et barn dannes, og disse komplicerede anvisninger blev givet videre til hver eneste celle der blev dannet. Bladet Science World har brugt dette billede: ’Hver celle i et voksende foster har en komplet samling af arbejdstegninger.’
6. Hvilke vidnesbyrd er der om at vi er ’underfuldt dannet’?
6 Har du nogen sinde tænkt over hvor fantastisk vort legeme fungerer? Biologen Jared Diamond har sagt: „De celler der beklæder tarmen, udskiftes med få dages mellemrum; de der beklæder urinblæren, hver anden måned; og de røde blodlegemer hver fjerde måned.“ Han drog denne slutning: „Naturen skiller os ad og samler os igen hver eneste dag.“ Hvad betyder det rent konkret? Det betyder at uanset hvor mange år vi måtte leve — om det er 8, 80 eller 800 — forbliver vort fysiske legeme meget ungt. En forsker har engang anslået at „omtrent 98 procent af de atomer vi i øjeblikket består af, i løbet af et år vil blive erstattet af andre atomer som vi indtager gennem luft, mad og drikke“. Vi er, som David sagde, ’underfuldt dannet’. — Salme 139:14.
7. Hvilken slutning har nogle draget på grund af den måde vort legeme er dannet på?
7 Den måde legemet er dannet på, har fået en ekspert i aldringsprocessen til at sige: „Umiddelbart er der ingen grund til at der skulle indtræffe en aldringsproces.“ Det ser faktisk ud til at vi burde leve evigt. Derfor forsøger forskerne da også at nå dette mål gennem teknologiske landvindinger. For ikke så længe siden skrev dr. Alvin Silverstein fortrøstningsfuldt følgende i bogen Conquest of Death (Sejren over døden): „Vi vil afdække selve livets essens. Vi vil få forståelse af . . . hvad der sker når en person ældes.“ Hvad vil det medføre? Ifølge hans forudsigelse vil der „ikke længere findes ’gamle mennesker’, for den viden der vil besejre døden, vil også give os evig ungdom“. I betragtning af hvad videnskaben har fundet ud af ved at forske i menneskelegemets funktioner, lyder tanken om evigt liv da urimelig? Nej. Men der findes en endnu mere tungtvejende grund til at tro at det er muligt at leve evigt.
Ønsket om evigt liv
8, 9. Hvilket naturligt ønske har mennesket altid næret?
8 Har du lagt mærke til at alle mennesker har et naturligt ønske om at leve evigt? En læge har skrevet i et tysk tidsskrift: „Drømmen om evigt liv er sikkert lige så gammel som menneskeheden.“ De gamle nordboere troede som bekendt at de hæderværdige blev ført til evig glæde i Valhalla. Og det er ikke så lidt man gennem tiden har gjort for at få opfyldt ønsket om evigt liv.
9 The Encyclopedia Americana skriver at i Kina for godt 2000 år siden ’forsømte både kejsere og det jævne folk arbejdet for under ledelse af taoistiske præster at søge efter livseliksiren’ — det man kaldte ungdommens kilde. Op gennem historien har folk troet at de kunne bevare ungdomskraften hvis de indtog et specielt bryg eller drak noget særligt vand.
10. Hvilket forsøg er der i nyere tid blevet gjort for at forlænge livet?
10 De bestræbelser man i dag gør sig for at opfylde menneskets iboende ønske om evigt liv, er ikke mindre bemærkelsesværdige. Et godt eksempel er at man nogle steder nedfryser mennesker der er bukket under for sygdom, i håb om at kunne genoplive dem når man engang i fremtiden har fundet en kur mod deres sygdom. En fortaler for denne fremgangsmåde har skrevet: „Hvis vor optimisme viser sig at være berettiget og man lærer at helbrede eller råde bod på al skade — deriblandt alderdomssvækkelse — vil de der ’dør’ nu, på et tidspunkt kunne vende tilbage til et liv der kan fortsætte uendeligt.“
11. Hvorfor ønsker mennesker at leve evigt?
11 Hvorfor ligger ønsket om evigt liv mon så dybt i alle mennesker? Det skyldes at ’Gud har lagt evigheden i vort hjerte’. (Prædikeren 3:11, da. aut. 1931) Det giver stof til eftertanke, ikke sandt? Hvorfor skulle vi have dette dybe ønske om at leve evigt hvis det ikke var Skaberens hensigt at opfylde dette ønske? Ville det være kærligt af Gud at skabe os med et ønske om evigt liv og så aldrig give os mulighed for at få ønsket opfyldt? — Salme 145:16.
Hvem skal vi stole på?
12. Hvilken tillid nærer nogle, men er denne tillid velbegrundet?
12 Hvor skal vi vende os hen for at opnå evigt liv? Skal vi stole på det 20. og det 21. århundredes teknologi? I artiklen „De ønsker at leve“ i The New York Times Magazine blev der omtalt en ny guddom — teknologien — og „begejstringen for de muligheder der ligger i teknologien“. En forsker skulle endda have udtalt at han „nærede urokkelig tillid til . . . at genmanipulationsteknikken vil blive forbedret tidsnok til at redde [os] ved at standse, måske vende, aldringsprocessen“. Men menneskenes bestræbelser for at standse aldringsprocessen og besejre døden er slået sørgeligt fejl.
13. Hvordan er vores hjerne et vidnesbyrd om at vi er skabt til at leve evigt?
13 Betyder det at der ikke findes en vej til evigt liv? Nej. Det er muligt at leve evigt. Det burde vores fantastiske hjerne, med dens næsten ubegrænsede indlæringsevne, overbevise os om. Molekylærbiologen James Watson har kaldt hjernen „det mest komplekse vi endnu har opdaget i universet“. Og neurologen Richard Restak har sagt: ’Intetsteds i det kendte univers findes der noget som blot tilnærmelsesvis minder om den.’ Hvorfor har vi fået en hjerne med kapacitet til at samle og oplagre en praktisk talt ubegrænset mængde oplysninger, og et legeme der er dannet til at blive ved med at fungere, hvis det ikke var meningen at vi skulle leve evigt?
14. (a) Hvilken konklusion angående menneskets liv peger bibelskribenterne på? (b) Hvorfor bør vi sætte vores lid til Gud og ikke til mennesker?
14 Hvad er den eneste rimelige, logiske konklusion? Er det ikke at en almægtig og vís Skaber har skabt os til at leve evigt? (Job 10:8; Salme 36:9; 100:3; Malakias 2:10; Apostelgerninger 17:24, 25) Hvis vi er forstandige, vil vi derfor adlyde den inspirerede befaling i Salme 146:3: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ Hvorfor skulle vi ikke sætte vores lid til mennesker? Salmisten forklarer: „Hans ånd går bort; han vender tilbage til den jord han er kommet fra; samme dag går hans tanker til grunde.“ Trods muligheden for at leve evigt kan vi intet stille op over for døden. Salmisten slutter: „Lykkelig er den . . . hvis håb står til Jehova.“ — Salme 146:3-5.
Er det virkelig Guds hensigt?
15. Hvad viser at det er Guds hensigt at vi skal leve evigt?
15 Nu kunne man spørge om det virkelig er Jehovas hensigt at vi skal leve evigt. Svaret er ja! Det siger han talrige gange i sit ord. „Den gave Gud giver er evigt liv,“ lover Bibelen. Guds tjener Johannes skrev: „Dette er hvad der er lovet os, det [Gud] selv lovede os, det evige liv.“ Det er ikke så mærkeligt at en ung mand spurgte Jesus: „Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ (Romerne 6:23; 1 Johannes 2:25; Mattæus 19:16) Og apostelen Paulus skrev om „håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden“. — Titus 1:2.
16. Hvad menes der med at Gud „for lange tider siden“ har lovet evigt liv?
16 Hvad menes der med at Gud „for lange tider siden“ har lovet evigt liv? Nogle mener at apostelen Paulus sigtede til at det allerede før Adam og Eva blev skabt, var Guds hensigt at menneskene skulle leve evigt. Hvis Paulus sigtede til et tidspunkt efter menneskenes skabelse, det tidspunkt da Jehova udtalte sin hensigt, står det imidlertid stadig fast at Guds vilje indebærer at menneskene skal have evigt liv.
17. Hvorfor blev Adam og Eva bortvist fra Edens have, og hvorfor blev der anbragt keruber ved indgangen?
17 I Bibelen står der at Jehova Gud lod „livets træ“ vokse frem i Edens have. Den begrundelse der anføres for at Adam blev bortvist fra haven, var at han ’ikke skulle række sin hånd ud og tage også af livets træ og spise og leve uendeligt’, ja, for evigt! Efter at have bortvist Adam og Eva fra Edens have, anbragte Jehova „keruberne og det flammende sværdblad, som uophørligt vendte sig i alle retninger, . . . til at vogte vejen til livets træ“. — 1 Mosebog 2:9; 3:22-24.
18. (a) Hvad ville det have betydet for Adam og Eva hvis de havde fået lov at spise af livets træ? (b) Hvad stod dette træ som et symbol på?
18 Hvad ville det have betydet for Adam og Eva hvis de havde fået lov at spise af livets træ? At de ville have fået den forret at leve evigt i Paradiset! En bibelkommentator har fremsat den teori at „livets træ må have haft en egenskab der satte menneskelegemet i stand til at bevare sig fri af alderdomssvækkelse eller det forfald der ender med døden“. Han hævdede at „der i Paradiset fandtes en vækst med en egenskab eller kraft som kunne modvirke [aldrings]processen“. Men der står ikke i Bibelen at livets træ i sig selv havde nogen livgivende egenskaber. Træet stod snarere som et symbol på at Gud ville skænke evigt liv til dem der fik lov at spise af dets frugt. — Åbenbaringen 2:7.
Guds hensigt står fast!
19. Hvorfor døde Adam, og hvorfor dør vi, hans efterkommere, også?
19 Da Adam syndede, forspildte han retten til evigt liv for sig selv og alle sine ufødte efterkommere. (1 Mosebog 2:17) Da han syndede, blev han ufuldkommen som følge af sin ulydighed. Fra da af var Adams legeme så at sige programmeret til at dø. Som der står i Bibelen: „Den løn synden betaler er døden.“ (Romerne 6:23) Desuden blev Adams ufuldkomne efterkommere også programmeret til at dø, ikke til at leve evigt. Bibelen forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og døden . . . trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.
20. Hvad viser at det var Guds hensigt at menneskene skulle leve evigt på jorden?
20 Men hvordan ville det være gået hvis Adam ikke havde syndet? Hvad nu hvis han ikke havde været ulydig mod Gud, og havde fået lov at spise af livets træ? Hvor ville han så have opnået Guds gave, det evige liv? I himmelen? Nej. Gud sagde intet om at Adam skulle i himmelen. Han fik et arbejde at udføre her på jorden. Bibelen forklarer at „Jehova Gud af agerjorden [lod] fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af“, og der står videre: „Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i Edens have til at dyrke den og tage sig af den.“ (1 Mosebog 2:9, 15) Efter at Eva var blevet skabt som en medhjælp til Adam, fik de tildelt yderligere opgaver her på jorden. Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ — 1 Mosebog 1:28.
21. Hvilke vidunderlige fremtidsudsigter havde de første mennesker?
21 Tænk engang på de fantastiske muligheder der åbnede sig for Adam og Eva! De skulle opdrage fuldstændig sunde og raske børn i det jordiske paradis. Efterhånden som deres sønner og døtre blev ældre, ville de også sætte børn i verden og være med til at dyrke jorden for at vedligeholde den paradisiske have, og alle dyrene ville underlægge sig dem. De ville få en indholdsrig og tilfredsstillende tilværelse. Tænk også på den glæde det ville være at udvide Edens have så hele jorden til sidst blev et paradis! Kunne du ikke tænke dig at bo sammen med dine fuldkomne børn sådan et dejligt sted på jorden — uden at være bange for at blive gammel og dø? Lad dit hjertes naturlige ønske besvare spørgsmålet.
22. Hvorfor kan vi være sikre på at Gud ikke har ændret sin hensigt med jorden?
22 At Adam og Eva var ulydige og blev bortvist fra Edens have, betød ikke at Gud ændrede sin hensigt, nemlig at menneskene skulle leve evigt i et paradis på jorden. Nej. Hvis Gud havde gjort det, ville det have været det samme som at indrømme at han ikke var i stand til at gennemføre det han oprindelig havde besluttet. Vi kan være overbeviste om at Gud vil gennemføre det han lover, for han har selv sagt: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.
23. (a) Hvad bekræfter at det er Guds hensigt at de retsindige skal leve evigt på jorden? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?
23 At Guds hensigt med jorden stadig er den samme, fremgår af Bibelen, hvor Gud lover: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Og Jesus Kristus bekræftede i sin bjergprædiken at de der har et mildt sind, skal arve jorden. (Salme 37:29; Mattæus 5:5) Men hvordan kan vi opnå evigt liv? Hvad må vi gøre? Det vil blive behandlet i den næste artikel.
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor mener mange at det er muligt at leve evigt?
◻ Hvad bør overbevise os om at vi er skabt til at leve evigt?
◻ Hvad var Guds oprindelige hensigt med menneskeheden og jorden?
◻ Hvorfor kan vi være sikre på at Gud vil gennemføre sin oprindelige hensigt?