Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 1/1 s. 10-15
  • Vore dage — „ligesom Noas dage“

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vore dage — „ligesom Noas dage“
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Noas tro i en fordærvet verden
  • Vi må give agt!
  • „Had det onde“
  • Lær af andre ’advarende eksempler’
  • Byg og bliv bevaret
  • Årvågenhed vigtigere end nogen sinde før
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
  • Hvorfor Noa havde Guds godkendelse — hvad vi kan lære af det
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
  • Fordømmer du verden ved din tro?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Gudhengivne menneskers udfrielse er nær!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 1/1 s. 10-15

Vore dage — „ligesom Noas dage“

„Jorden blev fyldt med vold . . . den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 MOSEBOG 6:11, 12.

1, 2. (a) Hvilke former for vold må Jehovas vidner udstå i dag? (b) Ved hvilke lejligheder har Guds folk fundet trøst i opstandelseshåbet?

VOLD! Ligesom i Noas dage er vold i vor tid blevet et dagligdags begreb. Selv de der ligesom Noa ’vandrer med den sande Gud’ er ikke sikret mod vold. Dette sås tydeligt den 21. juli sidste år da opmærksomheden på dramatisk vis blev henledt på en af Jehovas Vidners rigssale i Sydney i Australien. Her blev en bombe bragt til eksplosion under et offentligt, bibelsk foredrag om loyalitet mod Gud og familien. Rigssalen blev ødelagt. Én blev dræbt. Over 40 blev indlagt på hospitalet. De er alle siden blevet udskrevet, men nogle har stadig svære men af denne ugerning. En kriminalbetjent bemærkede: „Der var 110 mennesker derinde, og det er simpelt hen et mirakel at der ikke var 110 døde.“

2 I andre dele af verden — for eksempel Nordirland, Libanon og El Salvador — forkynder Jehovas vidner „den gode nyhed“ under vedholdende voldshandlinger. Enkelte er blevet dræbt, nogle mens de var ude i forkyndelsen. I mange lande har „tilfældet“, for eksempel i form af ulykker og jordskælv, kostet nogle af vore højt skattede venner livet, og ved sådanne lejligheder har Jehovas folk fundet trøst i opstandelseshåbet. — Prædikeren 9:11; 1 Thessaloniker 4:13, 14.

3. (a) Hvad kan ramme nogle af Jehovas tjenere, som det fremgår af Lukas 21:16 og af visse begivenheder for nylig? (b) Hvilken forvisning kan vi nære med hensyn til ’den store trængsel’?

3 Da der for nylig var et alvorligt jordskælv i Mexico, mistede over 5000 mennesker livet. Blandt disse var der 23 som var Jehovas vidner eller havde tilknytning til dette samfund. I Puerto Rico mistede 300 for nylig livet ved oversvømmelser og jordskred, og blandt disse var der syv Jehovas vidner. Betyder dette at Jehova ikke beskytter sine tjenere? På ingen måde. Men han gør os heller ikke usårlige over for katastrofer og ulykker. Og med hensyn til forfølgelse sagde Jesus til sine disciple: „De vil bringe død over nogle af jer.“ Under den anden verdenskrig led hundreder af vore brødre en voldelig død på Hitlers foranledning. Alle disse vil Jehova visselig huske i opstandelsen. Men når den forudsagte ’store trængsel’ kommer, vil Jehova vise at han kan frelse dem der påkalder hans navn, som han gjorde det på Noas tid. — Lukas 21:16-19; Mattæus 24:14, 21, 22, 37-39; Esajas 26:20, 21; Joel 2:32; Romerne 10:13.

4. Hvordan er forholdene i dag, sammenlignet med de forhold der beskrives i Første Mosebog 6:11, 12?

4 Siden 1914 har volden bredt sig ukontrollabelt over hele jorden. Mere end 100 millioner mennesker er blevet dræbt i dette århundredes krige og massakrer. Menneskeheden terroriseres af fly- og bådkapringer og bombeattentater, plages af massemord og racehad, og lever under truslen om spredning af kernevåben. Det er sandelig „kritiske tider“ med „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind“. (2 Timoteus 3:1-5, 13; Lukas 21:25) Men Jehovas folk i dag må forsvare sig mod en langt mere faretruende plage end vold, om end denne plage ofte fører vold med sig. Den kan føres mere end 4300 år tilbage, til Noas dage. Hvori består denne plage?

Noas tro i en fordærvet verden

5, 6. (a) Hvordan besmittede Satan menneskeheden? (b) På hvilke måder viste Noa og hans familie at de ikke var en del af datidens verden?

5 Lige siden oprøret i Eden har Satan Djævelen været opsat på at ’vildlede hele den beboede jord’. (Åbenbaringen 12:9) Jehova havde befalet det første menneskepar at anvende deres gudgivne forplantningsevne ærefuldt inden for ægteskabsordningen for at ’fylde jorden’ med deres egen art. (1 Mosebog 1:28; Hebræerne 13:4) Men Djævelen forårsagede at menneskeheden blev besmittet med unaturlige seksuelle handlinger. Nogle „gudssønner“, åndeskabninger, sluttede sig til Satan i hans oprør og blev til dæmoner, med Satan som deres „hersker“. (Lukas 11:15) Hvori bestod dæmonernes urette handlinger? De kom ned til jorden, materialiserede sig i menneskelegemer og levede sammen med de smukke menneskedøtre. Resultatet var forfærdende!

6 Følgen af disse forhold blev et afkom der bestod af bastarder, kæmper som var halvt dæmoner og halvt mennesker. De kaldtes nefilim, mordlystne „omhuggere“ af mennesker. Beretningen fortæller: „Og jorden blev efterhånden ødelagt for den sande Guds ansigt, og jorden blev fyldt med vold. Da så Gud på jorden, og se! den var ødelagt, for alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ Vold og seksuelt fordærv antog et sådant omfang at det kun om Noa kunne siges: „Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ Hans hustru, hans sønner og disses hustruer viste som de eneste i hele menneskeheden tro og gudsfrygt. Øjensynlig var Noas familie ikke blevet besmittet af det seksuelle fordærv på hans tid. — 1 Mosebog 6:4, 9-12, fodnote i studieudgaven af New World Translation.

7. Hvordan dømmer Jehova de onde og de retfærdige, som det viste sig i Noas dage? (Jævnfør Mattæus 25:40, 45, 46.)

7 Jehova udslettede denne voldelige, sexgale og dæmonbeherskede verden. Han iværksatte den store vandflod og bortskyllede alt ondt. Bastardafkommet nefilim og de fordærvede mennesker forsvandt i glemselens mørke, mens de dæmoniske tidligere ’gudssønner’ undslap til åndeverdenen igen — for dér at afvente Guds dom over dem. Men nogle mennesker overlevede! Noa og hans nærmeste familie blev skånet. Hvorfor? Fordi de havde tro, hvilket de viste ved at bygge arken og forkynde retfærdighed for den dømte verden. — 2 Peter 2:4, 5.

Vi må give agt!

8. I hvilke henseender skildrer Noas dage vore dage?

8 Noas dage forudskildrede vore dage. Hvordan kan vi vide det? Jo, Jesus forudsagde en lignende tid med vold, lovløshed og manglende kærlighed som en del af „tegnet“ der viser at vi står umiddelbart over for „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. Han sagde også: „Om den dag og time ved ingen noget, . . . kun Faderen alene,“ og tilføjede: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være. For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:3-21, 36-39.

9. Hvordan undgår vi at dele lod med dem der ’ikke giver agt’?

9 Nej, „de gav ikke agt“. Men vi behøver ikke være som dem. Vi kan undslippe når Herren Jesus åbenbares fra himmelen og fuldbyrder Guds hævn ved for evigt at udslette „dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus“. (2 Thessaloniker 1:7, 8) Vi behøver ikke være som verdslige mennesker, hvis hovedinteresse er at behage sig selv og stræbe efter anseelse, karriere eller materiel rigdom, uden tanke for Gud. Ja, „deres gud er bugen“. — Filipperne 3:19.

„Had det onde“

10, 11. (a) Hvilke laster må vi undgå for at vinde Guds godkendelse? (b) Hvilken rustning må vi iføre os, og hvorfor?

10 I disse sidste dage drejer manges liv sig om sex, i eller uden for ægteskabet. Skilsmisse er blevet almindeligt. Mange i kristenheden tilsidesætter Jesu disciples utvetydige advarsel og hengiver sig til homoseksualitet. Allerede nu ’pådrager nogle af disse sig den fulde løn’ i form af AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme. Men selv for sådanne kan der være håb om frelse. Husk at Jesus talte gunstigt om prostituerede som rensede sig og fik tro, i modsætning til de stolte, forhærdede religiøse ledere på hans tid. — Romerne 1:26, 27; 2 Peter 2:9, 10; Judas 6, 7; Mattæus 21:31, 32.

11 Enhver inden for Jehovas folk som måtte være blevet besmittet med, eller fristet til at hengive sig til, umoralske handlinger, må vågne op og iføre sig den fulde rustning som Gud tilvejebringer! (Efeserne 6:11-18) Vore dage er sandelig „ligesom Noas dage“. Den „brølende løve“, Djævelen, og hans fordærvede dæmoner arbejder i døgndrift på at afskære Guds tjenere fra beskyttelse og få dem i en fælde. Vi må stå disse fjender imod, faste i troen. — 1 Peter 5:8, 9.

12. Hvorfor er det vigtigt at følge rådet i Salme 97:10?

12 Så rystende det end lyder, er endda nogle som har været fremtrædende i Jehovas organisation bukket under for umoralske handlinger, deriblandt homoseksualitet, ’konebytning’ og misbrug af børn. Det må også bemærkes at 36.638 sidste år måtte udstødes af den kristne menighed, hovedparten på grund af umoralitet. Jehovas organisation må bevares ren. (1 Korinther 5:9-13) Tiden taget i betragtning bør ældste, menighedstjenere, ja alle brødre og søstre, undgå enhver situation der kunne føre til umoralitet. Loyalitet mod Jehovas normer vil blive belønnet, som der står i Salme 97:10: „I som elsker Jehova, had det onde. Han vogter sine loyales sjæle; af de ugudeliges hånd vil han udfri dem.“

13. Hvilke gode råd gives af apostlene Paulus og Peter?

13 Om ikke før, så i „den store trængsel“ vil „de som er afskyelige i deres snavs“ blive ryddet bort. Hvor opmærksomme må vi derfor ikke være på at hade, ja afsky, verdsligt fordærv! Vi må ’flygte fra utugt’! (Åbenbaringen 21:8; 1 Korinther 6:9, 10, 18) Apostelen Peter advarer mod frafaldne der sår tvivl; han formaner os om at „Jehovas dag“ med sikkerhed vil komme, og tilskynder os derpå til „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. Han tilføjer: „Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo. Derfor, I elskede, da I venter dette, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ Hvilken glæde vil det ikke være at opleve ’den nye jord’, hvor Gud vil ’gøre alting nyt’ og rent! — 2 Peter 3:3-7, 10-14; Åbenbaringen 21:1, 4, 5.

Lær af andre ’advarende eksempler’

14. Hvorfor blev jorden kun midlertidigt renset ved Vandfloden?

14 Efter at den store vandflod havde renset jorden for alt dæmonisk og menneskeligt smuds, gentog Jehova det påbud der oprindelig var blevet givet til Adam, idet han sagde til Noa og hans sønner: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mosebog 9:1) De blev stamfædre til de 70 „slægter“ — et billedligt fuldkomment tal — som opregnes i Første Mosebog, kapitel 10. Menneskeheden led dog stadig under virkningerne af den synd den havde arvet fra Adam; og tilsyneladende forledte dæmonisk indflydelse igen mennesker til at synke ned i seksuelt fordærv.

15. Hvad kan vi lære af Guds dom over Sodoma?

15 På et tidspunkt flyttede „Jehovas ven“, Abraham, og dennes nevø Lot til Kana’ans område. Lot valgte at flytte til Jordan-egnen, der var „som Jehovas have“. Men var det også et moralsk paradis? Langtfra! Byen Sodoma, hvor Lot slog sig ned, og nabobyen Gomorra var sunket dybt i homoseksualitet. Der fandtes ikke engang ti retfærdige i den. Af den grund bragte Jehova „en evig ilds retslige straf“ over disse byer. Disse fordærvede byer vil aldrig blive genrejst. Jesus henviste til Guds dom over Sodoma sammen med det der skete „i Noas dage“ for at understrege at vi må være på vagt. — 1 Mosebog 13:10; 18:32; Judas 7; Lukas 17:26-30.

16. Hvilken virksomhed fra dæmonernes side gør det nødvendigt for os at kæmpe en hård kamp for troen?

16 Tag ikke fejl! Satan og hans dæmoner går stadig voldsomt til værks. Skønt disse fordærvede ånder symbolsk er kastet i „det tætte mørkes gruber“ og er afskåret fra at iføre sig menneskelegemer, er de opsat på at fordærve mennesker, især Jehovas tjenere. (2 Peter 2:4-6) Det var utvivlsomt dæmoner der påvirkede Kana’an til at begå en umoralsk handling mod sin bedstefader Noa. (1 Mosebog 9:22-25) ’Det man gjorde i Kana’ans land’ må afgjort være de perversiteter man øvede som følge af dæmonernes påvirkning og som førte til at landet til sidst udspyede sine indbyggere. (3 Mosebog 18:3-25) I dag er det ligeledes dæmonerne der er ophav til de unaturlige seksuelle handlinger der hjemsøger så mange samfund i dag. I den hårde kamp for troen må vi modstå alle angreb fra disse faldne engle, som påvirker mennesker til at ’begå utugt i stort omfang og gå efter kød til unaturlig brug’. — Judas 3, 6, 7.

Byg og bliv bevaret

17. Hvordan må vi ligesom Noa og hans familie vise at vi ikke er en del af verden?

17 Hvordan kan vi, i betragtning af de alvorlige tider vi lever i, blive udfriet? Ja, hvordan overlevede Noa og hans familie? „Ved tro . . . fordømte han verden.“ (Hebræerne 11:7) Heller ikke i dag er Jehovas vidner ’en del af den onde verden’. Vi har tværtimod vist vor tro ved at vie vort liv til Jehova og underkaste os vanddåben for at blive disciple af Jesus Kristus. — Johannes 17:14, 16; Mattæus 28:19.

18. Hvad skildrede bygningen af arken?

18 Desuden deltager vi i dag i Jehovas gerning, et åndeligt opbygningsarbejde som ledes af den større Noa, Jesus Kristus. Som det sted hvor man kan være i sikkerhed og overleve, står arken for det åndelige paradis som Jehova har opbygget blandt sine tilbedere siden 1919. Den står for det genoprettede fredfyldte forhold til Gud. Den er hans ordning til bevarelse af den større Noas modbilledlige familie gennem „den store trængsel“. — Mattæus 24:21; 1 Korinther 3:9, 11; 2 Korinther 12:3, 4; Åbenbaringen 7:13, 14.

19. Hvad er Noa, hans familiemedlemmer og deres arbejde et forbillede på?

19 „Noa fandt yndest i Jehovas øjne.“ Han skildrer udmærket Jesus Kristus, som vandrede ydmygt med Gud mens han var på jorden og intet gjorde af sig selv! (1 Mosebog 6:8; Mattæus 17:1, 5; Johannes 8:28) Begge var forkyndere af retfærdighed — et fremragende eksempel for alle vidner for Jehova. Vi kan også være sikre på at Noas hustru, som forudskildrede de tilbageværende salvede på jorden i dag, var et godt eksempel på en der underordnede sig. (2 Peter 2:5; Lukas 4:14-19; Efeserne 5:21-24) Når vi tænker over hvor omfattende opgaven med at bygge arken til bevarelse af liv var, kan vi forestille os hvor lykkelig den aldrende Noa må have været over at have sine tre ihærdige sønner og deres hustruer som medhjælpere! Disse skildrer træffende den nutidige ’store skare’, som har påtaget sig hovedparten af det åndelige byggearbejde under den endelige „nedtælling“ til den modbilledlige vandflod. — Åbenbaringen 7:9, 15.

20, 21. (a) Hvilke glædelige fremtidsudsigter venter der Jehovas tilbedere på den rensede jord? (b) Hvilken glæde kan vi opleve allerede nu?

20 Når denne jord er blevet renset og står foran sin forvandling til et bogstaveligt paradis, vil de der er skildret ved Noas sønner og svigerdøtre måske for en tid få børn i retfærdighed. Derpå vil opstandelsesmiraklet udvirke at jorden bliver opfyldt af mennesker. Alle som modtager den forret at blive Jesu „andre får“ vil blive ført frem til fuldkommenhed, og når de har overlevet den endelige prøve efter at Kristus har overgivet Riget til sin Fader, vil de blive erklæret retfærdige og få tilkendt evigt liv. — Johannes 5:28, 29; 10:16; 1 Korinther 15:24-26; Salme 37:29; Åbenbaringen 20:7, 8.

21 Hvilke glæder venter der ikke Jehovas trofaste tilbedere! Men allerede nu kan vi finde stor glæde ved helhjertet at deltage i bygningen af den nutidige ark til overlevelse. Hvordan skrider dette arbejde frem? Det vil den næste studieartikel svare på.

Hvordan vil du svare?

◻ Hvad bør begivenhederne før Vandfloden advare os om?

◻ Hvad bør vi lære af Mattæus 24:37-39?

◻ Hvorfor er det så vigtigt at ’hade det onde’?

◻ Hvordan kan vi være med til at bygge den modbilledlige ark?

[Ramme på side 11]

„LIGESOM NOAS DAGE“ —

„Kun 40 procent af religionslærerne på college . . . mener at det er umoralitet at en mand og en kvinde der ikke er gift med hinanden, har kønslig forbindelse.“ — Saturday Oklahoman & Times, 29. december 1984

[Ramme på side 12]

Tages Bibelens principper alvorligt?

En præst i den episkopale kirke overværede et begravelsesforedrag som blev holdt af et Jehovas vidne. Efter indbydelse af præsten deltog to repræsentanter for Vagttårnets selskab senere i en drøftelse med adskillige præster på Brooklyn Heights.

Spørgsmålet om homoseksualitet blev bragt på bane. De to Jehovas vidner gjorde det klart at Bibelen forbyder homoseksualitet og at man udstøder personer som praktiserer en hvilken som helst form for umoralitet. (Romerne 1:24-27; 1 Korinther 6:9, 10; Judas 7) Derpå spurgte Vidnerne præsterne om deres standpunkt i denne sag, og fik følgende svar:

En præst i den kongregationalistiske kirke: „Jeg tror at vi har en regel om ekskommunikation et eller andet sted i vor kirkes vedtægter — men jeg kan ikke med min bedste vilje komme i tanker om hvornår vi nogen sinde har håndhævet den lov!“

En præst fra den episkopale kirke: „Hvis vi håndhævede den lov, ville vi ikke have nogen sognebørn tilbage.“

Den katolske pater: „Hvis vi håndhævede den lov, ville vi ikke have nogen præster tilbage.“

Selv om disse præsters bemærkninger måske er overdrevne, glæder Jehovas vidner sig over at de selv har et fast standpunkt som bevarer menigheden ren. De er ’ikke en del af verden’. — Johannes 15:19.

[Ramme på side 13]

„LIGESOM NOAS DAGE“ —

„En kommuneskole for homoseksuelle highschool-elever i New York City er blevet åbnet på Manhattan.“ En lærer ved skolen har udtalt: „Vi ville gerne skabe et miljø hvor homoseksuelle piger og drenge ikke bliver generet af umodne teenagere.“ — The New York Times, 6. juni 1985.

[Ramme på side 14]

„LIGESOM NOAS DAGE“ —

„Medlemmer af Riverside Church vedtog i går en imødekommende holdning over for homoseksuelle, sådan at homoseksuelle forhold accepteres som hørende med til opfattelsen af kristent familieliv.“ — New York Post, 3. juni 1985

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del