BET-JESJIMOT

(Bet-Jeʹsjimot) [de øde steders (el.: ødelæggelsernes) hus].

Det sydligste punkt for udstrækningen af israelitternes lejr på Moabs sletter før de gik over Jordan ind i Kana’an. (4Mo 33:48, 49) Lejren nåede fra Bet-Jesjimot til Abel-Sjittim, en strækning på ca. 8 km ifølge de to steders formodede beliggenhed. Bet-Jesjimot identificeres i dag med Tell el-‛Azeimeh nær ved det nordøstlige hjørne af Det Døde Hav, 19 km sydøst for Jeriko. I nærheden ligger Khirbet es-Sweimeh, der som en romersk bebyggelse var kendt under det græske navn Besimoth. Der ligger også en vandrig kilde i nærheden. Tell el-‛Azeimeh ligger på en terrasse med udsyn over sletten, og den bevogter samtidig udløbet af en af de regnfloder der fører ned fra bjergene i øst.

Bet-Jesjimot var en del af amoritterkongen Sihons rige, og efter den israelitiske erobring blev den givet til Rubens stamme. (Jos 12:1-3; 13:15-21; jf. Dom 11:13-27.) På profeten Ezekiels tid nævnes den sammen med nogle moabitiske byer der lå på skråningen i landets grænseområde, og de beskrives som „landets pryd“. (Ez 25:8-10) Profetien går ud på at Jehova ville lægge disse grænsebyer åbne, idet han ville blotte Moab for angreb fra „Østens sønner“, de nomadestammer der levede i Den Arabiske Ørken. (Jf. Dom 6:3; 8:10.) Moab overtog uden tvivl Bet-Jesjimot og andre byer fra Ruben efter at denne stamme var blevet deporteret til Assyrien, hvis ikke det var sket før. — 1Kr 5:26.