HANNA holdt sig travlt beskæftiget med forberedelserne til rejsen for at adsprede sine tanker. Det burde have været en glædens tid; hendes mand, Elkana, tog hvert år familien med til teltboligen i Silo for at tilbede Jehova. Jehovas hensigt var at det skulle være en anledning til at fryde sig. (5 Mosebog 16:15) Og Hanna havde sikkert lige fra barnsben glædet sig over at komme til disse højtider. Men hendes situation havde ændret sig i de senere år.

Tidligt om morgenen summede huset af aktivitet. Alle var ved at gøre sig klar til rejsen, også børnene. For at komme til Silo skulle den store familie rejse over 30 kilometer gennem Efraims bjergland.c Til fods ville turen tage en dag eller to. Hanna vidste hvordan Peninna ville opføre sig, men alligevel blev hun ikke hjemme. Hun er derved et enestående eksempel for Guds tjenere helt frem til i dag. Det vil aldrig være klogt af os at tillade andres dårlige opførsel at gribe forstyrrende ind i vores gudsdyrkelse. Hvis vi gjorde det, ville vi gå glip af de velsignelser der styrker os til at holde ud.