LEHI
(Leʹhi) [kæbe].
Skuepladsen for en, muligvis to, af israelitternes sejre over filistrene. Den nøjagtige beliggenhed kendes ikke i dag. Nogle identificerer stedet med Khirbet es-Siyyaj, hvis navn måske er afledt af det græske ord siagōnʹ (kæbe), og som ligger mindre end 3 km øst for Bet-Sjemesj.
I Lehi slog Samson tusind filistre ihjel med en frisk æselkæbe. Derefter gav han stedet navnet Ramat-Lehi (der betyder „kæbehøj“), sandsynligvis til minde om den sejr Jehova havde givet ham dér. (Dom 15:9-19) Oprindelig kan Lehi imidlertid have fået navn efter formen på klipperne i området.
Ifølge gengivelserne i flere oversættelser besejrede Sjamma senere mange filistre der havde samlet sig ved Lehi. (2Sa 23:11, 12; DA92, JB, NV, RS) Det hebraiske udtryk lachajjahʹ betyder imidlertid ordret „ind i teltbyen“, men kan med en lille ændring i vokalpunkterne gengives „til Lehi“.