Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w90 1/11 s. 16-17
  • Samaria — Hovedstad blandt Nordrigets hovedstæder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Samaria — Hovedstad blandt Nordrigets hovedstæder
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
  • Lignende materiale
  • Samaria
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Akab
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Tirza
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Han holdt ud under uretfærdige forhold
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1990
w90 1/11 s. 16-17

Scener fra det forjættede land

Samaria — Hovedstad blandt Nordrigets hovedstæder

BABYLON, Nineve og Rom var hovedstæder på Bibelens tid. Den hovedstad der spiller den største rolle i Bibelen, lige bortset fra Jerusalem, er imidlertid ikke en af disse tre, men snarere Samaria. I omkring 200 år var denne by hovedstad for Israels ti-stammerige, og mange profetier tog sigte på Samaria. Men hvad ved vi egentlig om Samaria? Og hvorfor var den en hovedstad blandt Nordrigets hovedstæder?

Prøv at se på kortet og genkald dig historiens forløb efter at ti af Israels stammer havde brudt med Jehovas konge og templet i Jerusalem. Jeroboam, der stod i spidsen for oprettelsen af det nordlige rige, regerede en kort overgang fra Sikem, som ligger på den nord-sydgående bjergrute. Senere flyttede Jeroboam sin hovedstad til Tirza, der ligger i den øvre ende af Far’ahs regnflodsdal. Fra Jordandalen gik der en vej gennem Tirza til bjergvejen. Vidste du at Tirza var hovedstaden i Israels ti-stammerige i Nadabs, Basjas, Elas, Zimris og endda Omris regeringsperiode? — 1 Mosebog 12:5-9; 33:17, 18; 1 Kongebog 12:20, 25, 27; 14:17; 16:6, 15, 22.

Efter seks års regering grundlagde Omri en ny hovedstad. Hvor? Han købte det bjerg man ser til venstre — Samaria. (1 Kongebog 16:23-28) Omri valgte sikkert ikke stedet på grund af de mange terrasselandbrug men fordi denne fladtoppede høj, som ragede op over sletten, let kunne forsvares. Omris søn Akab udvidede Samaria og forstærkede tilsyneladende dens befæstning med tykke mure. Han byggede også et tempel for Ba’al og et palads til sig selv og sin fønikiske hustru Jesabel. På næste side er vist nogle ruiner af Akabs palads som man har fundet ved udgravninger. Dette palads blev kendt for sin pragt og for den vældige ondskab der foregik dér. (1 Kongebog 16:29-33) Man kan næsten forestille sig Elias gå op til denne by og hen ad den brede vej til paladset for at fordømme Akabs ondskab og ba’alsdyrkelse. — 1 Kongebog 17:1.

I 1910 fandt arkæologer nogle beskrevne potteskår der berettede om vin- og olivenolieforsendelser eller skattebetalinger. Ved mange af personnavnene på skårene var der tilføjet ba’al. Som det kan ses på billedet har arkæologer interessant nok også fundet fragmenter af elfenbensarbejder eller -plader. I Første Kongebog 22:39 siges der at Akab byggede et ’elfenbenshus’, som måske også indeholdt elfenbensmøbler i udskårne mønstre som for eksempel de prægtige „elfenbenslejer“ profeten Amos omtalte et århundrede senere. (Amos 3:12, 15; 6:1, 4) Blandt reliefmotiverne var bevingede sfinkser og andre symboler fra den ægyptiske mytologi.

Når man nævner Akab og Jesabel kommer man uvægerlig til at tænke på hvordan de døde. Akab mistede livet i en meningsløs krig mod Aram. Da man skyllede hans stridsvogn nær „Samarias dam, slikkede hundene hans blod“, nøjagtig som Elias havde forudsagt. (1 Kongebog 21:19; 22:34-38) Dronning Jesabel blev kastet ud af et paladsvindue og døde. Var det fra et vindue i paladset i Samaria? Nej, for Akab havde også et palads længere nordpå i Jizre’eldalen. Det var her Akab begærede Nabots vingård, som lå i nærheden. Fra toppen af dette palads kunne en vægter mod øst se Jehu komme ridende i rasende fart op gennem dalen. Det var her den tidligere dronning af Samaria fik sit grufulde, om end retfærdige, endeligt. — 1 Kongebog 21:1-16; 2 Kongebog 9:14-37.

Samaria fortsatte imidlertid som hovedstad, men uden Guds godkendelse eller velsignelse. Samaria indtog faktisk en rivaliserende og fjendtlig holdning over for Guds hovedstad mod syd, Jerusalem. Forgæves sendte Jehova mange profeter for at advare herskerne og folket om konsekvenserne af deres afgudsdyrkelse, umoralitet og manglende respekt for hans love. (Esajas 9:9; 10:11; Ezekiel 23:4-10; Hoseas 7:1; 10:5; Amos 3:9; 8:14; Mika 1:1, 6) I år 740 f.v.t. blev Samaria derfor draget til ansvar og ødelagt af assyrerne. Mange blev ført fangne bort, og fremmede folkeslag bosatte sig i stedet i Samaria. — 2 Kongebog 17:1-6, 22-24.

Under grækernes og romernes herredømme, og især på Herodes den Stores tid, oplevede Samaria en ny glansperiode. Ja, selv Jesus og hans apostle var godt kendt med denne hovedstad blandt Nordrigets hovedstæder. — Lukas 17:11; Johannes 4:4.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jizre’el

Tirza

Samaria

Sikem

Jerusalem

Jordan

[Kildeangivelse]

Tegnet efter kort som Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel har copyright på

[Kildeangivelse på side 16]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Kildeangivelse på side 17]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

Garo Nalbandian

Indsat billede: Israel Department of Antiquities and Museums; fotografi fra Israelmuseet i Jerusalem

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del